Gem annonce
Statens Serum Institut

Statens Serum Institut,

København
08-09-2020

Afdelingschef til Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut

Kontakt

Statens Serum Institut

Artillerivej 5
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-09-2020
Udløber:
21-09-2020
Kviknummer:
LJA-81046000
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Speciale uafhængig
Beliggenhed

Vil du stå i spidsen for en af verdens mest anerkendte epidemiologiske forskningsmiljøer? Vi søger en faglig og visionær afdelingschef til Epidemiologisk Forskning med solide ledelsesmæssige kompetencer og erfaring.

Om Epidemiologisk Forskning

Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Instituts (SSI) er en de mest anerkendte epidemiologiske forskningsmiljøer i verden, og står centralt i forhold til SSIs mission om at styrke sundhed gennem sygdomskontrol og forskning. Afdeling for Epidemiologisk Forskning har som formål at bidrage til SSI opgaver ved at udføre epidemiologiske forskningsprojekter på højeste internationale niveau med fokus på sygdommes årsagsforhold, forebyggelse, prognose og mekanismer på genetisk og molekylært plan.

På SSI har vi en stærk målsætning om fortsat at udvikle området både med udgangspunkt i de nuværende styrkepositioner, men også med fokus på at indtage nye. De kommende år vil et oplagt nyt fokusområde være epidemiologisk vedr. COVID-19. Her vil SSI i de kommende år skulle lære af de erfaringer udbruddet har givet os, så vi kan bygge en endnu stærkere organisation, hvor SSI, som en integreret del af det danske og internationale sundhedsvæsen, omsætter forskning til fremtidens beredskab.

Vi søger en afdelingschef, der kan stå i spidsen for denne udvikling, hvilket kræver stor faglig indsigt samt stærke strategiske og ledelsesmæssige kompetencer.

Du vil referere til SSIs administrerende direktør, og vil som afdelingschef indgå i SSIs samlede ledelsesgruppe.

Epidemiologisk Forskning beskæftiger omkring 40 ansatte, herunder epidemiologer, statistikere, læger, biologer, bioinformatikkere og ph.d.-studerende. Afdelingen er desuden vært for en stadig strøm af masters- og kandidatstuderende såvel som danske og internationale samarbejdspartnere. Derudover huser afdelingen sekretariatet for projektet Bedre Sundhed i Generationer.

Dit arbejde

Dine primære opgaver vil være, at:

  • stå i spidsen for afdelingen i forhold til epidemiologiske forskningsprojekter

  • styrke og udvikle forskningen gennem faglig og personlig coaching af medarbejderne

  • kommunikere og vedligeholde relationer med relevante samarbejdspartnere

  • varetage den daglige ledelse af afdelingen

  • styre afdelingens økonomi.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse inden for det sundheds- eller naturfaglige område samt en stor faglig og forskningsmæssig indsigt inden for epidemiologisk forskning. Du har en tung ledelsesmæssig ballast og evner at tænke strategisk og langsigtet.

Det er en fordel, at du har erfaring fra et internationalt forskningsmiljø, og har dokumenteret erfaring med fundraising af forskningsmidler.

Vi lægger desuden vægt på, at du er ambitiøs og målrettet, har gode samarbejdsevner, er initiativrig, motiverende og yder anerkendende ledelse.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til Rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1/lønramme 37. Der er som udgangspunkt tale om en varig stilling.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret adm. direktør Ole Jensen eller faglig direktør Kåre Mølbak ved at skrive til direktionssekretær Susanne Hansen SHA@SSI.DK. Herefter vil du blive ringet op.

Er du interesseret?

Klik på søg stillingen og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vi afholder 1. samtaler i uge 39 og 2. samtaler i uge 41. Der vil mellem indgå personlighedstest i ansættelsesforløbet.

Læs mere om SSI og vores arbejde på www.ssi.dk

Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og en røgfri campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Har du læst?
 

nr. 14/2016