Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus,

Vejle
29-08-2019

Afdelingslæge i enhed for artroskopisk knækirurgi

Kontakt

Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus

Kabbeltoft 25
7100
Vejle
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
29-08-2019
Udløber:
22-09-2019
Kviknummer:
LJA-75183944
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ortopædisk kirurgi
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

En vagtfri stilling som afdelingslæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus er ledig til besættelse den 1. oktober 2019 eller efter aftale.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædkirurgi med særlig interesse indenfor artroskopisk knækirurgi.

Afdelingslægen vil indgå i en gruppe på 16 speciallæger, der varetager supervisorfunktion alle dage fra kl. 8-20. Afdelingen er organiseret i to kirurgiske sektorer i form af sektor for dagkirurgi og sektor for hofte- og knæalloplastik. Den dagkirurgiske sektor indeholder 3 enheder: Enhed for Knæartroskopi, Enhed for Skulderartroskopi og Enhed for Idrætsskader.

Sektoren for dagkirurgi er aktuelt bemandet med 5 overlæger og 4 afdelingslæger med ansvar for specialiseret artroskopisk knæ- og skulderkirurgi samt idrætsskader. Afdelingen har indenfor artroskopisk knækirurgi profileret sig gennem optimerede patientforløb efter menisk- og ligamentkirurgi og har – såvel præ- som postoperativt – et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, fysioterapeuter og kiropraktorer omkring hele forløbet. Sektoren anvender højteknologisk udstyr og der er i 2016 bygget 3 helt nye operationssuiter. Den nyansatte afdelingslæge vil i samarbejde med de fire andre speciallæger, der varetager artroskopisk knækirurgi, få fagligt ansvar for knæartroskopiområdet. Ansøgeren forventes at have særlig interesse og erfaring med såvel artroskopisk som åben ligamentkirurgi. Det forventes, at ansøgeren vil medvirke til at videreudvikle igangværende forsknings- samt behandlingsmetoder. Sektoren leverer betydelige ressourcer til undervisning, forskning og supervision både i national og international sammenhæng. Afdelingen er tilknyttet referencecenter til databearbejdning og forskning.

Der refereres i øvrigt til funktionsbeskrivelsen, som kan læses her.

Sygehus Lillebælts ledelsesgrundlag

Vil du vide mere?

Sygehus Lillebælt  består af sygehusene i Kolding, Vejle og Middelfart. Du kan læse mere om os på www.sygehuslillebaelt.dk

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til den mellem Region Syddanmark og Yngre Læger indgåede overenskomst for yngre læger. Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge Per Wagner Kristensen, tlf. 79405705.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 26. september 2019.

Lignende job
Kvalitet og forskning
Vejle¤Hedensted, Syd- og Sønderjylland¤Østjylland
Reumatologisk Afdeling C Odense
Odense, Fyn
Har du læst?
 

nr. 14/2016