Gem annonce
Statens Serum Institut

Statens Serum Institut,

København
12-03-2020

Afdelingslæge / reservelæge søges til Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik

Kontakt

Statens Serum Institut

Artillerivej 5
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-03-2020
Udløber:
08-04-2020
Kviknummer:
LJA-79784207
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Klinisk mikrobiologi
Beliggenhed

Er du uddannet læge evt. med speciallægeanerkendelse eller lignende? Har du interesse for mikrobiologisk specialdiagnostik? Så er du måske vores nye kollega.

 

Om afdelingen

 Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik hører til i Infektionsberedskabet på Statens Serum Institut (SSI) og har ca. 100 medarbejdere, heraf fire faste læger samt kursister under hoveduddannelse i klinisk mikrobiologi. Afdelingen analyserer mikrobiologiske prøver fra sygehuse og almen praksis overalt i landet. Fra 2020 har afdelingen overtaget det veterinære beredskab, herunder diagnostik af aviær influenza, svinepest og mund- og klovesyge mv., hvilket forventes at styrke forskning og overvågning.

 

Afdelingen har foruden den mikrobiologiske diagnostik, en omfattende virologisk overvågnings- og referencefunktion og har opsat en række mikrobiologiske specialundersøgelser til varetagelse af akut laboratorieberedskab for f.eks. Ebola, MERS, SARS-CoV-2 m.m. Forskning inden for bl.a. HIV-karakterisering, virus-immunitet, zoonotiske og fødevarebårne infektioner, influenza, klinisk virologi samt udvikling af nye diagnostiske metoder prioriteres højt i afdelingen.

 

Dit arbejde

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

 

  • indgå i afdelingens lægefaglige team

  • rådgive læger og andet sundhedspersonale

  • indgå i den lægefaglige dagvagtfunktion

  • varetage det lægefaglige ansvar for virologiske PCR-analyser og være tilknyttet laboratoriet

  • indgå i afdelingens tværgående aktiviteter (forskning, udvikling og overvågning)

  • undervise uddannelsessøgende inden for specialet klinisk mikrobiologi

  • supervisere reservelæger i afdelingen

  • indgå i samarbejde med klinisk mikrobiologiske afdelinger i regionerne

  • udbygge kliniske kontakter inden for ovennævnte områder.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du er uddannet cand.med. Derudover ser vi gerne at har du:

 

  • erfaring og interesse for mikrobiologisk laboratoriediagnostik interesse i at opsøge ny viden

  • erfaring med lægefaglig rådgivning

  • gode samarbejdsevner i forhold til alle personalegrupper.

 

Vi ligger endvidere vægt på, at du bidrager med faglig sparring til laboratorierne.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling med et alsidigt og udfordrende indhold. Vi lægger vægt på at fremme et spændende fagligt miljø i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger. I forbindelse med varetagelse af afdelingens opgaver, er der potentiale for et enestående samarbejde på tværs af faggrænser, herunder ift. de veterinære discipliner. Der vil være rig mulighed for selvstændigt at udvikle jobindholdet afhængigt af individuelle forudsætninger og ønsker. Vi har fleksible arbejdstider og gode muligheder for efteruddannelse.

 

Om ansættelsen

Du vil blive ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger som læge eller afdelingslæge. Ansættelse som afdelingslæge forudsætter speciallægeanerkendelse.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afdelingschef Claus Nielsen på tlf. 3268 3280.

 

Er du interesseret?

Klik på søg stillingen og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i henholdsvis uge 15 og 16.

 

Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og en røgfri campus.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Har du læst?
 

nr. 14/2016