Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen,

København
06-03-2017

Afdelingslæge/sundhedsfaglig profil til arbejde med evidensbaseret medicin i Sundhedsstyrelsen

Kontakt

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67
2300
København S
Danmark
Tlf: 72 22 74 00
Praktisk information
Oprettet:
06-03-2017
Udløber:
21-03-2017
Kviknummer:
LJA-43410334
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Speciale uafhængig
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du lyst til at arbejde med at omsætte forskning til evidensbaserede, kliniske anbefalinger som anvendes nationalt? Interesserer du dig for formidling og rådgivning med udgangspunkt i evidensbaseret medicin og GRADE metoden, så kan du være vores nye kollega i Sundhedsstyrelsens enhed for evidens, uddannelse og beredskab (EUB). 

 

Vi søger en læge eller anden sundhedsfaglig profil med kompetencer indenfor forskning, evidensvurdering og formidling til en tidsbegrænset 4-årig stilling. 

 

Om os 

I enheden arbejder vi med faglige anbefalinger på en række meget forskelligartede områder. Vi beskæftiger os med alt fra nationale kliniske retningslinjer, screeningsprogrammer og rational farmakoterapi til børnevaccinationsprogrammet, smitsomme sygdomme, videreuddannelse af læger, tandlæger og sygeplejersker. Herudover varetager vi det nationale sundhedsberedskab, opgaver på organdonationsområdet, samt rådgivning vedr. eksperimentel behandling og højt specialiseret behandling i udlandet. 

 

Opgaverne løser vi i tværfaglige teams. 

 

Dit arbejde 

Dine primære opgaver vil være inden for udarbejdelsen af Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR). I samarbejde med eksterne eksperter udarbejder og opdaterer Sundhedsstyrelsen NKR, der indeholder GRADE baserede faglige anbefalinger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger. Fremover skal vi vejlede om NKR, der udarbejdes i regi af sundhedsfaglige selskaber og organisationer samt kvalitetsvurdere deres endelige produkt. 

 

Evidensbaseret medicin indgår desuden i mange af enhedens andre faglige områder; i udarbejdelsen af anbefalinger i de nationale screeningsprogrammer, på området for smitsomme sygdomme og ved rådgivning om rationel anvendelse af lægemidler. Du kan således forvente, at du vil blive inddraget bredt i opgaver, der relaterer sig til evidensbaseret medicin. 

 

Dine arbejdsopgaver vil primært være: 

  • Metodearbejde i forbindelse med udarbejdelse og opdatering af nationale kliniske retningslinjer og systematisk vurdering af sundhedsfaglig evidens 

  • Evidensvurdering på andre af enhedens arbejdsområder fx screening og rådgivning om rationel anvendelse af lægemidler 

  • Sundhedsfaglig sparring på relevante områder alt efter din sundhedsfaglige baggrund 

  • Projektledelse 

  • Rådgivning af departementet, myndigheder m.v. 

 

Derudover kan du forvente at skulle varetage opgave inden for andre af enhedens arbejdsområder. 

 

Uddannelse og erfaring 

Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig baggrund som speciallæge, fysioterapeut, farmaceut, folkesundhedsvidenskabskandidat eller lignende. 

 

Herudover forventer vi, at du: 

  • har erfaring med forskning, kritisk evidensvurdering og formidlingsopgaver 

  • har interesse for enhedens arbejdsområder, specielt kliniske retningslinjer 

  • har kendskab til GRADE metoden 

  • kan sætte dig ind i faglige problemstillinger 

  • har gode kommunikative evner, herunder at koordinere og formidle klare budskaber 

 

Dine personlige kvalifikationer 

Vi lægger desuden vægt på, at du som person: 

  • er udadvendt og god til at skabe relationer 

  • har lysten til at indgå i et bredt samarbejde med sundhedsfaglige eksperter 

  • arbejder selvstændigt og struktureret 

  • trives i et energisk, fleksibelt og tværfagligt miljø 

 

Vi tilbyder 

Et job med høj faglighed og afvekslende og udfordrende opgaver, hvor du vil få indsigt i mange sundhedsfaglige problemstillinger. Du vil få kontakt til mange forskellige aktører i sundhedsvæsenet. Du vil komme til at arbejde sammen med ca. 35 dygtige kolleger i et dynamisk tværfagligt team med bl.a. læger, farmaceuter, folkesundheds- og samfundsfaglige kandidater. Vores arbejdsklima er uformelt og præget af stort engagement og gensidig respekt. 

 

Om ansættelsen 

Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Ansættelse som afdelingslæge sker i henhold til gældende overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet, ved ansættelse med anden baggrund end læge sker dette i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet. 

 

Der er tale om en 4-årig tidsbegrænset stilling på fuldtid med gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Forventet start 1. juni 2017. 

 

Kontakt gerne 

Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte sektionsleder og overlæge, Marlene Øhrberg Krag, på tlf. 93 51 42 76.  

 

Er du interesseret? 

Send os din ansøgning med CV og eksamensbevis elektronisk via linket nederst i stillingsannoncen på www.sst.dk/job senest den 21. marts 2017. 

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13 og 14. 

 

Sundhedsstyrelsen har røgfri arbejdstid.

 

Sundhedsstyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Udvalgte job
Svedklinikken Hidros Denmark ApS
Lignende job
Aarhus Universitetshospital
Aarhus, Østjylland
Region Midtjylland - Skolebørnsafsnit C v/Børne- & Ungdomspsykiatrisk Center
Østjylland
Har du læst?
 

nr. 14/2016