Region syddanmark - Sygehus Lillebælt

Region syddanmark - Sygehus Lillebælt,

Vejle
20-12-2017

Ambitiøs og synlig ledende overlæge til Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus

Kontakt

Region syddanmark - Sygehus Lillebælt

Beriderbakken 4
7100
Vejle
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-12-2017
Udløber:
14-01-2018
Kviknummer:
LJA-53304638
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Klinisk genetik
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at forme fremtiden for patienter på Sygehus Lillebælt? Et sygehus, hvor vi sætter patienten først samt værdsætter lederskab og råderum. Kan du lede på strategisk niveau og indgå i det tværorganisatoriske samarbejde på hele sygehuset til gavn for patienter og pårørende?

 

Så læs videre her

 

Vi søger en ledende overlæge til Klinisk Genetisk Afdeling, der sammen med den ledende bioanalytiker står i spidsen for en afdeling, hvor missionen er kvalitet i absolut topklasse, og hvor vi sammen skaber de bedste rammer og resultater inden for sikkerhed og patientoplevet tilfredshed. Du skal kunne videreføre og udvikle en afdeling, der er kendt for at prioritere samarbejde og fleksibilitet. 

 

Din baggrund og kompetencer

 

  • Du er speciallæge i genetik og er en synlig leder, der sætter patienten først

  • Du har lyst til at lede

  • Du kan motivere og skabe følgeskab

  • Du har udpræget gode kommunikations- og samarbejdsevner

  • Du kan tænke langsigtet og strategisk

  • Forskning og velfungerende læringsmiljøer er vigtige indsatsområder, og du kan bidrage til samarbejdet på disse væsentlige felter. På Sygehus Lillebælt har alle ledere et ansvar for at være med til at udvikle det tværfaglige og organisatoriske samarbejde. Vi udvikler og forsker for og med patienterne og er et patientsikkert sygehus

  • Du bidrager også på kompetent vis til den overordnede udvikling af Sygehus Lillebælt

 

 

Nøgleinformationer om afdelingen

Klinisk Genetisk Afdeling varetager sammen med afdelingen på Odense Universitetshospital genetisk rådgivning og diagnostik af arveligt betingede sygdomme i Region Syddanmark. 

 

Vores mål er at yde den bedste service til vores patienter og vi sætter derfor kort ventetid og kort udredningstid meget højt. Vi forsøger hele tiden at udvikle vores kliniske rådgivning, for at kunne levere effektiv, rettidig og relevant genetisk udredning og rådgivning til flest mulige patienter, samtidig med vi fastholder, at omsorgen for og medinddragelse af patienten og dennes familie holdes i centrum. 

 

Vi ønsker et bredt og godt samarbejde med den almen praksis og øvrige klinik og deltager i flere multidisciplinære teams for at være med til at løfte udredning og behandling af patienterne.

 

Afdelingen har et laboratorium med både molekylær- og cytogenetiske analyser. Vi bruger et bredt spektrum af analysemetoder og har adgang til mange forskellige typer af teknologi til brug både i klinik og forskning.

 

Afdelingens læger og klinisk genetiske vejledere er i øjeblikket ansat under Klinisk Genetisk Afdeling, Odense Universitetshospital, men for at styrke det tværfaglige samarbejde på Sygehus Lillebælt indstilles det overfor Regionsrådet i januar 2018, at genetablere de lokale afdelingsledelser, hvor lægerne og de klinisk genetiske vejledere igen organisatorisk ansættes på de klinisk genetiske afdelinger i hhv. Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt. Det er dog en forventning at de to afdelinger fortsat har et tæt og forpligtende samarbejde.

 

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være "Patienternes Sygehus". Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer. 

 

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse

Ansøgningsfristen er den 14. januar 2018.

 

Der afholdes ansættelsessamtaler den 23. januar 2018. 

 

Du bedes sammen med din ansøgning vedlægge et udfyldt skema til brug ved lægefaglig bedømmelse af overlæger og klinikledere i Region Syddanmark. Du finder dokumentet her

 

Tiltrædelse: 1. maj 2018 eller efter aftale. 

 

Stillingen forudsætter endelig godkendelse af organisationsændring i Regionsrådet den 22. januar. 

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte lægelig direktør, Mads Koch Hansen, tlf. 4035 8201 eller ledende bioanalytiker Lene Byriel, tlf. 7940 6710 eller mail: Lene.Byriel@rsyd.dk  

 

Se også www.sygehuslillebaelt.dk  

 

Ønsker du at flytte?

Overvejer du at søge job hos os? Så går du måske også med tanker om at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.

Udvalgte job
Forsvarets Sundhedstjeneste - Infirmeriet Midtjylland
Forsvarets Sundhedstjeneste
Region Midtjylland, BUC Centerledelse
Lignende job
Afdelingen for Klinisk Patologi - Odense-Svendborg
Odense, Fyn
Har du læst?
 

nr. 14/2016