Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland,

Aabenraa
28-06-2019

Ambulant sygeplejerske pr. 1. oktober 2019 til neuroteamet i ambulatoriet i Vejle, Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland

Kontakt

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland

Kresten Philipsens Vej 15
6200
Aabenraa
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-06-2019
Udløber:
21-08-2019
Kviknummer:
LJA-74263357
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Sundhed
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du sygeplejerske, og har du erfaring med børn, gerne psykiatriske patienter? Så er du måske vores nye ambulantsygeplejerske i neuroteamet i ambulatoriet i Vejle? Stillingen er på fuld tid eller evt. mindre, hvis du ønsker det. Arbejdstiden ligger inden for ambulatoriets åbningstid, som er mellem kl 8 og 16 på hverdage.

Som ambulantsygeplejerske vil du komme til at arbejde tæt sammen med andre faggrupper som f.eks. psykologer, læger, pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeuter og lægesekretærer. Der arbejdes i ambulatoriet med udredning og behandling af børn og unge i alderen 4-19 år, og vi har i den forbindelse stort fokus på inddragelse af netværket. 

 

I hverdagen vil du som ambulantsygeplejerske have et selvstændigt ansvar for egne patienter, hvor der samarbejdes tværfagligt med henblik på diagnosticering og efterfølgende tilbagemelding til barnet/den unge og forældre. Der er mulighed for regelmæssig kollegial sparring og supervision i personalegruppen og du vil i begyndelsen have en mentor tilknyttet.

 

Der arbejdes med den syddanske forbedringsmodel, og det forventes, at du vil deltage aktivt i forbedringsarbejdet.

 

Ambulatoriet i Vejle har ca. 70 medarbejdere.

 

Dine opgaver bliver:

  • At indgå i tværfagligt samarbejde som sagsbehandler for ambulante patienter, hvor opgaverne for dig primært vil være: Samtaler med børn og forældre, behandling/opfølgning
  • At formidle sager på netværksmøder med skole, PPR, sagsbehandlere i kommuner og andre relevante samarbejdspartnere
  • Foretage løbende medicinkontroller af børn og unge med ADHD
  • Indgå i samarbejde med primærsektoren (praktiserende læge, skole, kommune) om behandlingen

Dine kvalifikationer:

  • Du er uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring inden for det børne- og ungdomspsykiatriske og/eller pædiatriske område.
  • Du går med stort engagement ind i det gode og involverende samarbejde med patienter og pårørende
  • Du er god til at bevare overblikket og strukturere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag
  • Du er god til at samarbejde og hjælper gerne en kollega.
  • Det, du ikke kan i forvejen, er der dygtige kolleger, der hjælper dig på vej med. Selv om du kun har få års erfaring som sygeplejerske, ser vi gerne din ansøgning – bare du har vilje, lyst og energi til at bidrage med at give det allerbedste tilbud til de neuropsykiatriske patienter. Har du omvendt mange års erfaring, tager vi gerne imod dine erfaringer som inspiration til forbedring af vores tilbud.
  • Du har kørekort

Vi tilbyder:

  • Mangfoldighed
  • Gode kollegaer, som har et højt fagligt ambitionsniveau, men også er klar til at komme med indspark til både fodboldsnak, kageopskrifter og løbeteknikker i frokostpausen.
  • Byens bedste kantine (det synes vi i hvert fald)
  • Supervision, intern undervisning m.m.
  • Gode udviklingsmuligheder

Om afdelingen: 

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland er fysisk placeret på tre matrikler, og ud over ambulatorier i Vejle, Esbjerg og Aabenraa rummer afdelingen døgnafsnit i Esbjerg og i Aabenraa. Der er en funktionsleder tilknyttet hvert afsnit, som i samarbejde med de faglige ledere varetager den daglige ledelse af afsnittene. 

Den overordnede ledelse for de tre matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Ledelsen udøves i en matrixorganisation med funktionslederne, der har personaleansvar og de specialeansvarlige overlæger, der har det faglige udviklingsansvar. Sammen understøtter de medarbejderne i løsningen af kerneopgaven. 

Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte speciallæge Charlotte Damgaard Knudsen, charlotte.damgaard.knudsen@rsyd.dk  eller funktionsleder Lisbeth Madsen, 2366 4333, lisbeth.madsen@rsyd.dk (ferie i ugerne 30-31), hvis du vil vide mere.  

 

Din ansøgning  

 

Søg stillingen online via linket herunder. Ansøgningsfristen er onsdag den 21. august, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 26.august. Tiltrædelse 1. oktober eller snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lignende job
Region Hovedstaden, Socialmedicinsk Center
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Har du læst?
 

nr. 14/2016