Statens Serum Institut

Statens Serum Institut,

København
01-03-2021

Engageret afdelingslæge søges til den nationale overvågning af antibiotikaresistente bakterier på Staten Serum Institut

Kontakt

Statens Serum Institut

Artillerivej 5
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
01-03-2021
Udløber:
11-03-2021
Kviknummer:
LJA-81772289
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Infektionsmedicin
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du interesseret i antibiotikaresistens, dataanalyser og national overvågning? så har vi stillingen, hvor du kan fordybe dig i data og indgå i et fantastisk multidisciplinært team.


Om Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens 

Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens varetager den nationale overvågning af antibiotika-resistens og -forbrug, den laboratoriebaserede overvågning af MRSA, ESBL, CPO og VRE samt er ansvarlig for afrapporteringen af humane data i DANMAP. Sektionen består af 14 akademikere og seks laboranter.  

Sektionen hører til i afdelingen for Bakterier, Parasitter & Svampe og arbejder tæt sammen med de andre fagområder, der varetager overvågningen af humane infektioner med bakterier, svampe og parasitter. Afdelingen udfører desuden mikrobiologisk specialdiagnostisk med tilhørende rådgivning om forebyggelse, diagnose og behandling, samt forskning på højt internationalt niveau. Der er ca. 130 medarbejdere i afdelingen. 

Din hverdag hos os 

Du bliver ansvarlig for at videreudvikle den nationale antibiotikaresistensovervågning baseret på MIBA data. Dette indbefatter analyser af antibiotikaresistens data og afrapportering i DANMAP rapporten. Der vil være gode muligheder for at indgå i nationale og internationale råd og samarbejder samt forskning. Du vil desuden blive en del af den mikrobiologiske vagtordning på SSI.

Dine primære opgaver vil være, at            

  • analysere antibiotikaresistensdata fra MIBA
  • indgå i DANMAP redaktionsgruppen, med ansvar for kapitlet om antibiotikaresistens i mennesker
  • indgå i tværfaglige forskningsprojekter indenfor antibiotikaresistensområdet
  • indgå i den mikrobiologiske vagtordning på SSI.


Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du er speciallæge i klinisk mikrobiologi eller læge med grundigt kendskab til mikrobiologi og antibiotika- behandling.

Derudover forventer vi, at du har:

  • kendskab til arbejdet med databaser og dataprotokoller
  • dokumenteret forskningserfaring
  • grundigt kendskab til klinisk mikrobiologiske prøvesvar
  • kendskab til arbejdet med LIS (Laboratorieinformationssystemer).

 

Vi tilbyder 

En stilling som afdelingslæge i en inspirerende og dynamisk sektion, i en institution med høj faglighed og et aktivt forskningsmiljø.  

Om ansættelsen

Du bliver ansat som afdelingslæge i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger.

Ansættelse som afdelingslæge forudsætter, at du har opnået speciallægeanerkendelse.

Kontakt os gerne 

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder, Anders Rhod Larsen på tlf. 3268 8674 eller afdelingschef Lars V. Pallesen på tlf. 3268 3130.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11 og 12. Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.

Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og en røgfri campus. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Statens Serum Institut (SSI) hører under Sundheds- og Ældreministeriet. Vores hovedopgave er at sikre beredskabet over for smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Vores mission er at styrke sundhed gennem sygdomskontrol og forskning.

 

Har du læst?
 

nr. 14/2016