Gem annonce
Odense Kommune

Odense Kommune,

Odense
09-10-2020

Engageret børn- og ungelæge til Sundhed og Forebyggelse

Kontakt

Odense Kommune

Flakhaven 2
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
09-10-2020
Udløber:
11-11-2020
Kviknummer:
LJA-81252467
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Almen medicin,
Børne- og ungdomspsykiatri,
Pædiatri
Beliggenhed

Vi søger en engageret og udviklingsorienteret læge med flair for tværfagligt samarbejde og med fokus på børns mentale sundhed. Stillingen er en fastansættelse på 30-37 timer ugentligt, og er forankret i afdelingens team af børn- og ungelæger.

 

Er hurtigt blik i din kalender viser:

 

Stærkt fagligt fællesskab

Du starter dagen sammen med dine lægekolleger i jeres ugentlige lægemøde. I er en gruppe på tre børn- og ungelæger og en børn- og unge overlæge, som arbejder tæt sammen i hverdagen. På mødet i dag samler I op på nye tilfælde af Covid19 i skoler og dagtilbud og sparrer med hinanden om en situation i et børnehus, hvor den ene del er lukket ned. Lederen er i selvisolation hjemme, og de resterende medarbejdere skal klædes grundigt på i forhold til håndtering af dagligdagen med de børn, der er tilbage, så de rette forholdsregler kan tages. I koordinerer anbefalingerne, og afslutter med at aftale, hvem der kontakter børnehuset. Personalet i børnehuset takker og er meget glade for hjælpen og er nu trygge i deres håndtering af situationen.

 

Tværfaglighed, samarbejde, sparring og godt kollegaskab

På vej ud ad døren ringer en psykolog fra PPR. Hun vil gerne invitere dig til at deltage i et tværfagligt møde på en skole angående en elev, som har problemer med at komme i skole, og nu har været mere eller mindre fraværende i næsten to måneder. Du ved, der er rigtig stort fokus på tilstedeværelse i skoler og dagtilbud i børn- og ungeforvaltningen, og du rykker rundt på noget andet forberedelse, du har i kalenderen, så du kan deltage på mødet et par dage efter sammen med eleven, forældrene, klasselæreren, skolelederen, skolepsykologen og socialrådgiveren, der er tilknyttet skolen. Du får noget baggrund om familien, som nyligt har været igennem en skilsmisse, der lader til at have taget hårdt på den ældste søn på 14 år. Fra tidligere erfaring ved du, at der er forskellige muligheder for alternativ skolegang i kortvarige perioder, men også at du bedst kan udtænke en god løsning, når du sidder i rummet sammen med familien, og med fagpersonerne, der kender dem godt.

 

Til denne typer af møder handler det for dig om at lytte til det, der ofte ligger under overfladen, og det kræver noget helt særligt at kunne skabe et rum, hvor I kan nå dertil i fællesskab. Du har for nylig haft et samarbejde om et andet barn på samme skole, så du kender lederen og psykologen, og glæder dig til at se dem igen. Samarbejdet fungerede rigtig godt, kendskabet og tilliden til hinanden er veletableret. Det betyder, I er godt på vej, allerede før I starter.

 

Lægefaglighed og samarbejde med OUH og Børne- og ungdomspsykiatri Odense

Du går videre til en samtale med Ellen på 11 år og hendes forældre i klinikrummet, der ligger i stueetagen, lige under jeres lægekontor. Ellen har i skolen talt om selvmord flere gange, og derfor er hun henvist til denne samtale. Ellen har for mange symptomer på depression og tilstanden er for alvorlig til et forløb i kæden for selvmordsforebyggelse ved familiebehandler. Derfor afsluttes samtalen med en henvisning til Børne- og ungdomspsykiatrien med mistanke om moderat depression. Inden familien går, vejleder du dem i forhold til strategier i forhold til selvmordstanker og fortæller, hvilke muligheder der er for akut hjælp. De får også noget rådgivning i forhold til KRAMS faktorernes betydning for godt helbred.

 

Rådgivning, vejledning og koordinering med central ledelse

Efter du får samlet op på telefonbeskeder og svaret på et par mails, deltager du om eftermiddagen i indsatskoordinering sammen med dine kolleger, en konsulent og den pædagogiske chef fra skoleafdelingen, hvor formålet er at følge op på den aftale, der er lavet om håndtering af skolefravær. Alle er enige om, at planen holder og kan fortsætte, så mødet slutter før planlagt, hvilket giver dig mulighed for at kigge ind i morgendagens kalender, og sætte dig ind i to netværksmøder, bl.a. om en pige fra en vuggestue. Pigen har haft et langt forløb på OUH, og du skal hjælpe netværket med at forstå sygdomsforløbet og anbefalingerne fra børneafdelingen.

 

Ansættelse

Som ansat i Børn- og Ungeforvaltningen vil du blive en del af et stærkt fællesskab i en uhøjtidelig atmosfære, hvor du vil have indflydelse på opgaverne og kan være med til at udvikle arbejdspladsen. Vi betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, omstillingsparathed og positivitet som selvfølgelige elementer på en god arbejdsplads.

 

Det er vigtigt, at du har:

  • Interesse, faglig viden samt erfaring inden for børne- og ungdomspsykiatri, pædiatri og/eller almen medicin

  • Interesse i og evne til tværfagligt samarbejde

  • Interesse i rådgivning og samarbejde med børn og deres forældre

  • Interesse i udvikling og nytænkning inden for sundhedsfremme og forebyggelse med særligt fokus på børns mentale sundhed.

 

Skal denne hverdag blive din nye hverdag i arbejdslivet, så søg jobbet!

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den

forhandlingsberettigede organisation

 

Tiltrædelse 1. december 2020 eller snarest herefter. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt og aftales ved ansættelse.

 

Vil du vide mere?

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Mette Scheel-Hincke på msche@odense.dk, 29 67 49 27.

 

Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 11. november 2020. Vi forventer at afholde samtaler den 16. november 2020.

 


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Lignende job
Styrelsen for Patientklager
Aarhus, Østjylland
Kriminalforsorgen
København, Storkøbenhavn
Har du læst?
 

nr. 14/2016