Gem annonce

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland,

Aabenraa
24-09-2018

Ergoterapeut til Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland, Esbjerg den 1. december

Kontakt

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland

Kresten Philipsens Vej 15
6200
Aabenraa
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
24-09-2018
Udløber:
22-10-2018
Kviknummer:
LJA-65874710
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Sundhed
Beliggenhed

Er du ergoterapeuten, som brænder for at arbejde med børn- og unge og deres netværk under indlæggelse? Er du fagligt engageret og vil du være med til at udvikle behandlingstilbuddene i børne- og ungdomspsykiatrien? Så er det måske dig vi søger! 
 
Vi søger en ergoterapeut til en nyetableret stilling på Børne- og Ungdomspsykiatrisk dag- og døgnafsnit Esbjerg. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer. Du skal påregne at arbejde i dag- og aftenvagter.   
 
Døgnafsnittet i Esbjerg er et integreret afsnit med plads til syv patienter. Vi modtager patienter fra 13-19 år. Aften, nat og weekend/ helligdage modtager afsnittet akutte patienter fra hele den jyske del af regionen.  Dette i tæt samarbejde med Psykiatrisk Akutmodtagelse Esbjerg.  
 
Dagafsnittet har otte pladser for børn og unge mellem 6-19 år med tilhørende skole. Det er åbent fra 08.00-15.00 mandag til fredag 
 
Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk- og bæltefri tilgang og arbejder aktivt med at videreudvikle patient- og pårørendeinddragelse. Der arbejdes med koordinerende patientforløb, hvor kommunikation og kontinuitet er vigtige markører, og hvor samarbejdet vægtes højt. 
 
Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og har en helhedsorienteret tilgang til børn og unge med psykiske lidelser og deres familier. Du vil derfor komme til at samarbejde med såvel andre sygehusafdelinger, kommuner, praktiserende læger samt dag- og døgninstitutioner. 
 
Den tværfaglige indsats er i højsædet. Personalegruppen er sammensat af læger, psykolog, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, socialrådgiver, pædagoger samt medarbejdere med kompetence indenfor misbrugsbehandling.  
 
Vi forventer: 
 
  • At du har erfaring med børn og unge 
  • At du kan udarbejde ADL-vurderinger, som tydeliggør, hvad patienten har behov for at træne  
  • At du kan træne hverdagsaktiviteter med patienter på en måde, der kan transformeres til hverdagen efter udskrivelsen eller overgang til dagafsnittet 
  • At du kan arbejde målrettet på en måde, der er tilrettet den enkelte patient  
  • At du kan anvende sanseintegration og arbejde med sansemodulerende redskaber  
  • At du er AMPS-kalibreret eller kan anvende øvrige tests 
  • At du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst og mod til at arbejde med psykiatri 
  • At du er indstillet på at arbejde i det tværfaglige felt, hvor det handler om såvel psykiatrisk behandling, miljøterapi og pædagogiske indsatser  
  • At du kan arbejde tværsektorielt i forhold til genoptræning og udarbejde genoptræningsplaner 

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at udvikle ergoterapi indenfor Børne– og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg  
  • Mulighed for at være en del af et dynamisk afsnit, der hele tiden er i udvikling  i forhold til at forbedre indsatsen over for patienterne  
  • Mulighed for kreative tilgange og problemløsninger 
  • Faglig sparring og tværfaglig supervision  
  • Engagerede kollegaer  
  • Løbende undervisning og uddannelse indenfor det psykiatriske speciale 
 
Praktiske oplysninger: 
Ansøgningsfristen 22.10 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 30.10 2018. Tiltrædelse 1. december

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved funktionsleder Anne-Mette Nørregaard tlf. 22 56 59 34 eller ergoterapeut Gitte Korsholm Pedersen tlf. 20 46 10 34. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår: 
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner. 
 
Vi glæder os til at høre fra dig 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Udvalgte job
Lignende job
Region Hovedstaden - Center for Sundhed
Storkøbenhavn
Region Hovedstaden - Center for Sundhed
Storkøbenhavn
Har du læst?
 

nr. 14/2016