Gem annonce

Onkologisk Afdeling R Odense,

Odense
11-07-2018

Introduktionsstilling Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital

Kontakt

Onkologisk Afdeling R Odense

J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-07-2018
Udløber:
13-08-2018
Kviknummer:
LJA-63253570
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Klinisk onkologi
Beliggenhed

Ved Onkologisk Afdeling R bliver en stilling som introduktionslæge ledig per 1. oktober 2018 eller snarest derefter.
 
Stillingen er klassificeret til introduktionsuddannelse i klinisk onkologi. Klassifikationsnummer 4202.26.-22.i.05.
 

Onkologisk Afdeling R varetager alle regionsfunktioner og de fleste højtspecialiserede funktioner indenfor såvel medicinsk kræftbehandling som strålebehandling.

Afdelingen er delt i 6 teams efter sygdomsgrupper (hoved-halskræft, brystkræft, lungekræft, kræft i mave-tarmkanalen, gynækologisk kræft samt kræft i i urinveje og CNS).Der arbejdes såvel teamspecifikt som tværfagligt med gode muligheder for at erhverve både faglige og kommunikative kompetencer.

Du vil primært arbejde i 2 af de 6 teams og fungere selvstændigt under supervision i ambulatoriet og på stuegang. Derudover vil der være 4 ugers introduktion til stråleterapi.

Afdelingen prioriterer et godt uddannelsesmiljø og tilbyder såvel introduktionsprogram som kurser og supervision samt kommunikationsundervisning, ligesom det forventes, at du indgår aktivt i undervisning af kolleger.

Afdelingen har en høj forskningsaktivitet med gode muligheder for deltagelse i forskning og udvikling.

Ansættelsesvarigheden er 12 måneder, og arbejdet er tilrettelagt som 10-skiftet tilstedeværelsesvagt med henholdsvis dagarbejde og aften/natarbejde. Der er vagtfællesskab med Hæmatologisk Afdeling X.

Det forventes, at du har afsluttet KBU.

Uddannelsesprogram kan ses på http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm120015

Funktionsbeskrivelse kan ses på InfoNet.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen finder sted i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Eva Holtved på e-mail eva.holtved@rsyd.dk

Ansøgning med stillingsnummer anført sendes elektronisk vedhæftet CV og kopi af autorisationsbevis via HR-manager.

Ansøgningsfristen er mandag den 13. august 2018.

Samtalerne forventes afholdt mandag den 20. august 2018 fra kl. 15.45.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Har du læst?
 

nr. 14/2016