Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus,

Vejle
10-09-2019

Introduktionsstilling, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Kontakt

Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Beriderbakken 4
7100
Vejle
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
10-09-2019
Udløber:
24-09-2019
Kviknummer:
LJA-75512088
Jobtype:
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Klinisk onkologi
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

En stilling som læge i introduktionsstilling ved Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus er ledig til besættelse per 1. november 2019 eller efter aftale.
Stillingen er 1-årig og enkeltstillingsklassificeret til introduktionsuddannelse i klinisk onkologi.
Til stillingen er knyttet et teoretisk og et klinisk uddannelsesprogram. For at få flest mulige facetter af onkologien afdækket, arbejder du i 2 forskellige teams, og du vil også have et ophold i Stråleterapien.
 
Arbejdstilrettelæggelse: 8-skiftet vagt, 1-holdsdrift med rådighed fra bolig. I arbejdsrullet indgår en fast ugentlig fridag.
Stillingen er omfattet af Ny Løn.
 
I afdelingen behandles de hyppigste onkologiske sygdomme, og derudover varetages der eksperimentel behandling af mindre hyppige tilstande. Det er et spændende miljø, hvor du uddannes i standardiserede behandlingsregimer, men også får kendskab til de sjældne og helt nye behandlingsmuligheder.
 
Der er afsat en time hver morgen, hvor man i mindre teams drøfter alle de spørgsmål, som man måtte have til dagens patienter. Dette giver tryghed for den enkelte og læring for alle.
I det daglige arbejde er der, bl.a. ugentlig undervisning med både interne og eksterne undervisere, afsat tid til ugentlige vejledersamtaler/møder/opdatering o.l., journalclub og supervision med sygehuspræsten og psykologer.
Supervisionen fungerer som et frirum for afdelingens læger, der således rustes til at håndtere svære episoder/forløb.
 
Vagttelefonen er sygeplejerskevisiteret, hvilket letter vagtbelastningen.
 
Samarbejdet med de øvrige personalegrupper i sengeafdelingen, ambulatorierne og stråleterapien er meget velfungerende, og alle arbejder med samme mål:
At bedre patienternes oplevelse/hverdag trods en cancersygdom.
 
Det tværfaglige samarbejde er vigtigt, og fungerer godt på sygehuset.
Røntgenafdelingens personale er kompetente og hurtige til at scanne og beskrive scanningerne, patologerne arbejder effektivt, og der er i øvrigt et formidabelt samarbejde med alle de henvisende afdelinger og serviceafdelinger.
 
Afdelingen har en stor forskningsaktivitet, og der er gode muligheder for at blive inddraget i diverse forskningsaktiviteter.
 
Onkologisk Afdeling er en afdeling, der er præget af ambitiøse medarbejdere, som gerne går langt for at forbedre kræftpatienternes liv.
Vi håber, at du vil være med til at gøre det endnu bedre i fremtiden.
Vi garanterer dig, at du vil blive mødt af udpræget hjælpsomme kolleger.
 
Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Bente Thornfeldt Sørensen på telefon 7940 6014 eller afdelingslæge Birgitte Havelund 7940 6708.
Ansøgningsfristen er den 24. september 2019.
 
Vi glæder os til at høre fra dig og opfordrer til at søge stillingen via nedenstående link.

Har du læst?
 

nr. 14/2016