Gem annonce

Afdeling for Kirurgi,

Esbjerg
01-06-2018

Introduktionsstilling ved plastikkirurgisk sektion, Sydvestjysk Sygehus

Kontakt

Afdeling for Kirurgi

Finsengade 35
6700
Esbjerg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
01-06-2018
Udløber:
30-06-2018
Kviknummer:
LJA-61884150
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Plastikkirurgi
Beliggenhed

Ved Sydvestjysk Sygehus, Kirurgisk og Gastroenterologisk afdeling, Plastikkirurgisk Sektion, er to introduktionsstillinger (5501-044-33-i-01 og 5501-044-33-i-02) i plastikkirurgi ledig til besættelse pr. 1. september og pr. 1. oktober 2018.   
 
Afdelingen   
Plastikkirurgisk Sektions aktiviteter varetages på lokaliteterne i Esbjerg og Grindsted. På Grindsted Sygehus varetages primært elektive operationer. Desuden varetages udefunktion i Plastikkirurgi på Aabenraa Sygehus, Sygehus Sønderjylland.   
 
Ved SVS har den samlede kirurgiske og gastroenterologiske afdeling 76 sengepladser og er sektioneret i øvre -, nedre - og akut kirurgisk gastroenterologi, medicinsk gastroenterologi, plastikkirurgi, urologi, mamma- og thyreoideakirurgi samt karkirurgi. Der er en stor ambulant virksomhed i både Esbjerg og Grindsted. Du er velkommen til at læse mere om afdelingen her
 
Bemandingen på Plastikkirurgisk Sektion udgøres af 6 overlæger, alle speciallæger i plastikkirurgi og to reservelæger, ansat i introduktionsstillinger.   
 
Introduktionslægen kan forvente:   
  • Et stærkt fagligt og innovativt miljø med fokus på et balanceret forhold mellem privatliv, videreuddannelse og produktion   
  • Stort fokus på individuelle uddannelsesplaner   
  • Oplæring i ambulante undersøgelsesteknikker mhp. plastikkirurgisk indgreb   
  • Oplæring i relevante protokoller, f. eks. Dansk Melanom Gruppe   
  • Oplæring i kirurgisk operationsteknik   
  • Oplæring i specielle plastikkirurgiske teknikker   
  • Fast ugentlig ambulatoriedag   
  • Fast ugentlig operationsdag med mulighed for selvstændigt at udføre operationer i LA   
  • Fast ugentlig operationsdag som assistent ved større plastikkirurgisk indgreb   
  • Specifikt uddannelsesprogram med fokus på plastikkirurgiske indgreb   
  • Oplæring i fjernelse af hudtumores, lapplastikker og hudtransplantation   
  • Oplæring i mammareduktionsplastikker og operation for cutis laxa abdominis   
  • Fokus på kommunikative færdigheder   
  • Formaliseret oplæring i udarbejdelse af kliniske instrukser   
  • Deltagelse i relevante kurser og kongresser   
  • Mulighed for at deltage i forskningsprojekter.
 
Yderligere information fås hos:   
Uddannelsesansvarlig overlæge Jesper Halling, tlf. 23 20 78 20, jesper.halling@rsyd.dk    
Specialeansvarlig overlæge Michael Munksdorf, tlf. 23 38 49 23, michael.munksdorf@rsyd.dk    
 
Ansøgning:
Ansøgningsfristen er d. 30. juni 2018.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 27/28.   
 
Om Sydvestjysk Sygehus   
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup: Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Sygehuset er et stort akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset: der bygges ny sengebygning, som tages i brug i 2019/2020, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel. 
 
Se mere om Sydvestjysk Sygehus i denne video
 
På Sydvestjysk Sygehus tænker vi i det hele menneske. Så som vores nye introduktionslæge vil du opleve, at vi både har fokus på dig og din faglige karriere, men også på, hvad der gør det interessant for resten af din familie, at bo i Danmarks 5. største by, Esbjerg. Se mere om karrieremuligheder og tilflytterservice på www.energimetropol.dk og mulighederne i Esbjerg i denne video.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Udvalgte job
Lignende job
Røntgen Sønderborg/Tønder
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Har du læst?
 

nr. 14/2016