Region Hovedstaden - Psykiatri

Region Hovedstaden - Psykiatri,

Glostrup
04-03-2021

Klinikchef til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden

Kontakt

Region Hovedstaden - Psykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
2600
Glostrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
04-03-2021
Udløber:
11-04-2021
Kviknummer:
LJA-81789131
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Børne- og ungdomspsykiatri,
Børnepsykiatri,
Psykiatri
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden søger en ambitiøs, dedikeret og dialogorienteret klinikchef, som vil være med til at forme og udvikle fremtidens børne- og ungdomspsykiatri. Vi søger en klinikchef med høj faglighed og klinisk indsigt i børne- og ungdomspsykiatri, veludviklede samarbejdsevner og stærke ledelsesmæssige værdier.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og det største børne- og ungdomspsykiatriske center i Danmark. Centeret varetager psykopatologisk udredning og behandling af psykiske lidelser hos børn og unge mellem 0-17 år. BUC arbejder efter en vision der kombinerer et fokus på kvalitet i behandlingen, kompetente og engagerede medarbejdere samt effektive og sammenhængende arbejdsgange med patienten i centrum. Centret er en del af et universitetshospital og har et stærkt lægeligt uddannelsesmiljø og en omfattende forskningsaktivitet.

Klinikchefens rolle

Som ny klinikchef i BUC skal du indgå i ledelsen af den ambulante afdeling med 13 ambulatorier eller døgnafdelingen med 7 døgnafsnit og 1 tilhørende dagafsnit i overensstemmelse med kompetencer, præferencer og nuværende erfaringsgrundlag. Der vil således være rig mulighed for at sætte sit præg på stillingen og få indflydelse på den konkrete opgavevaretagelse i tæt samspil med centrets anden klinikchef og hele centerledelsen.

Du vil indgå i den daglige drift og i det strategiske arbejde med afdelingens udviklingschef(er), som din daglige ledelsesmæssige samarbejdspartner. I samarbejde med den anden klinikchef er du overordnet lægefagligt ansvarlig for centerets patientbehandling.

Du vil desuden indgå i forskellige tværgående fora i Region Hovedstadens Psykiatri, i centerets forskningsudvalg, ligesom du vil være medansvarlig for at sikre lægeuddannelse af høj kvalitet.

Hovedopgaver

  • Indgå i centerledelsen og bidrage til en yderligere professionalisering af ledelsen med fokus på centrets målsætninger og strategiske udvikling, det tværorganisatoriske samspil og håndtering af tværgående opgaver.
  • Ansvarlig for patientforløb og lægelig behandling samt for faglig videreudvikling af patientbehandlingen.
  • Organisatorisk og strategisk udvikling og drift af centret i samarbejde med udviklingschefen og den øvrige centerledelse.
  • Implementering og realisering af strategier, handleplaner samt årsplan.
  • Understøtte og facilitere forskningsprojekter og undervisning.
  • Bidrage til effektive og sammenhængende patientforløb og sikre rammerne for et professionelt og nærværende behandlingsmiljø.
  • Udvikle og fastholde medarbejdere og ledere, samt bidrage til at sikre en velfungerende og attraktiv arbejdsplads.
  • Medvirke til at sikre relevant politisk bevågenhed på specialet.

Kompetencer

  • Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med bred klinisk erfaring.
  • Du kan tegne faget på BUC på en professionel måde og formår at tænke på tværs af de faglige søjler og se potentialerne i et tværfagligt miljø.
  • Du motiverer ledere og medarbejdere gennem et tydeligt engagement og nærværende ledelse, hvor du delegerer opgaver og ansvar og sikrer opfølgning undervejs.
  • Du kommunikerer sikkert og tydeligt i både skrift og tale.
  • Du motiveres af at sætte retning og lede herunder også at lede ledere, og du ved, at gensidig respekt for forskellige fagligheder og standpunkter er afgørende for kvalitetsarbejdet med patienterne.
  • Du interesserer dig for og har kendskab til forskning indenfor børne- og ungdomspsykiatrien og ser muligheder i at bringe forskningen ind i den kliniske praksis.
  • Du har stærke samarbejdsevner og formår at indgå i velfungerende tværsektorielle samarbejder.
  • Du arbejder struktureret og professionelt, har god erfaring med drift og kendskab til kvalitetsudvikling, økonomistyring og datadrevet, systematisk forbedringsarbejde.
  • Du har ikke nødvendigvis lang erfaring med ledelse på chefniveau men ser dig selv som en oplagt rollemodel for andre ledere og interesserer dig for og motiveres af ledelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Klinikchefen refererer til centerchefen. Ansættelsen sker i henhold kontraktansættelse for lægelige chefer, der er omfattet af overenskomst for lægelige chefer. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef Kresten Dørup, tlf: 28 83 75 72, klinikchef Nina Staal, tlf: 50515105 eller partner i MUUSMANN A/S Mia Fruergaard, tlf: 21 29 70 79.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: Søndag den 11. april 2021.

Første ansættelsessamtalerunde afholdes mandag d. 19. april 2021, anden samtalerunde afholdes onsdag den 28. april 2021.  Der vil være testforløb mellem 1. og 2. samtalerunde torsdag den 22. april 2021.

Søg stillingen og læs stillings- og profilmaterialet på www.muusmann.com/stillinger.

 


BUCs organisation består samlet set af en centerledelse og en udvidet centerledelse, to store kliniske afdelinger, en forskningsenhed, en centeradministration, et kvalitets- og forbedringsteam og et klinisk sekretariat. De to kliniske afdelinger er en ambulant afdeling med 13 afsnit fordelt på adresser i Hillerød, Glostrup og på Bispebjerg og en døgnafdeling, som består af syv afsnit i Glostrup og på Bispebjerg. Hver afdeling ledes af en klinikchef (speciallæge) og 1-2 udviklingschefer.

Har du læst?
 

nr. 14/2016