Gem annonce
Kriminalforsorgen Syddanmark

Kriminalforsorgen Syddanmark,

Kolding
20-09-2019

Klinisk overlæge Kriminalforsorgen Syddanmark

Kontakt

Kriminalforsorgen Syddanmark

Domhusgade 24
6000
Kolding
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-09-2019
Udløber:
30-10-2019
Kviknummer:
LJA-75792264
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Almen medicin
Beliggenhed

Klinisk overlæge Kriminalforsorgen Syddanmark

Til afprøvning af en ny model for sundhedsbetjening i kriminalforsorgen søges en speciallæge med bred klinisk erfaring og lyst til ledelse. Den kliniske overlæge får en helt særlig mulighed for at sætte præg på den fremtidige sundhedsfaglige betjening af indsatte i danske fængsler og arresthuse og for at sikre sammenhængende forløb for en patientgruppe med mange forskellige sundhedsrelaterede behov.

Opgaven

Den kliniske overlæge skal i tæt samspil med en ledende oversygeplejerske stå i spidsen for etablering, udvikling og drift af en ny fælles sundhedsenhed for Kriminalforsorgen Syddanmark, hvor lægebetjeningen af de indsatte i fængsler og arrester hjemtages og fremadrettet udgår fra en hovedklinik i Nyborg Fængsel. Formålet er at sikre en professionel, omkostningseffektiv og ensartet sundhedsbetjening af høj kvalitet på tværs af matrikler.

Den nye sundhedsenhed får ansvar for medicinhåndtering, lægelig misbrugs- og substitutionsbehandling og lægelig udredning og behandling af somatiske og psykiatriske sygdomme. I sundhedsenheden indgår læger, sygeplejersker, lægesekretærer og eksternt tilknyttede psykiatere.

Den kliniske overlæge får det overordnede lægefaglige ansvar for den behandlingsfaglige aktivitet og kvalitet inden for diagnostik og behandling. Overlægen refererer til områdedirektøren i Kriminalforsorgen Syddanmark.

Den kliniske overlæges hovedopgaver:

  • Sætte retning for det behandlingsrettede arbejde, herunder oversætte og formidle målsætninger for sundhedspleje- og fremme samt for kriminalforsorgen som helhed.

  • Sikre kvaliteten af enhedens opgaveløsning samt at den sundhedsfaglige betjening ligger inden for kriminalforsorgens ramme.

  • Sikre hensigtsmæssige arbejdsgange og koordinering af indsatser på tværs af faggrupper med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb.

  • Personaleledelse af sundhedsenhedens medarbejdere efter nærmere aftale om ansvarsfordeling med den ledende oversygeplejerske.

  • Sikre at sundhedsenheden er kendt som en attraktiv og udviklende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

  • Etablere og opretholde positive samspilsrelationer med alle relevante samarbejdsparter.

  • Sikre optimal anvendelse af enhedens ressourcer.

  • Deltagelse i enhedens kliniske arbejde i balance med varetagelsen af ledelsesopgaverne.

Personen

Det forudsættes, at den kommende kliniske overlæge har kompetencer og erfaring inden for det almene medicinske område og er speciallæge inden for Almen medicin, Samfundsmedicin, Psykiatri eller et andet for stillingen relevant speciale.

Der søges en klinisk overlæge, der har gode organisatoriske kompetencer, påtager sig lederskab, og som meget gerne må have erfaring med ledelse, herunder forandringsledelse. Det er en fordel med en relevant uddannelse inden for ledelse, administration og organisationsudvikling.

Den kliniske overlæge skal have gode relationelle og kommunikative kompetencer og en åben ledelsesstil præget af imødekommenhed og lydhørhed. Overlægen skal samtidig have gennemslagskraft og formå i kraft af sin faglige og personlige integritet at skabe bred opbakning til forslag og ideer.

Det er nødvendigt, at den kliniske overlæge behersker brugerniveau i relevante IT-systemer og har indsigt i relevante regelsæt og økonomistyring eller har kompetencerne til at erhverve sig den nødvendige viden.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på individuel kontrakt med vilkår svarende til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten.

Stillingen er lønmæssigt indplaceret svarende til løngruppe 1 i rammeaftalen. Der vil herudover blive optaget forhandling om et personligt tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Nyborg Fængsel, Vindingevej 36, 5800 Nyborg.

Stillingen ønsket besat pr. 1. februar 2020 eller gerne tidligere.

Stillingen rummer gode muligheder for relevant efteruddannelse, deltagelse i konferencer mv. 

Yderligere oplysninger

Læs mere i stillings- og personprofilen, som du kan få udleveret ved henvendelse til chefkonsulent Arne Tornvig Christensen på mail: arnetornvig.christensen@krfo.dk.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdedirektør i Kriminalforsorgen Syddanmark Anne Marie Heckscher på telefon 72 55 41 30 eller til chefkonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen Arne Tornvig Christensen på telefon 72 55 43 81.

Vi forventer at afholde 1. samtaler tirsdag den 5. november og 2. samtaler torsdag den 7. november. Der vil være cases i forbindelse med 2. samtalen.

Ansøgningen

Stillingen søges elektronisk via knappen Søg stillingen.

Ansøgning, cv, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest onsdag den 30. oktober 2019.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Lignende job
Forsvarsministeriets Personalestyrelse - Rekrutteringscenter Slagelse
Slagelse, Vestsjælland
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Odense
Odense, Fyn
Har du læst?
 

nr. 14/2016