DD2   Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes

DD2 Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes,

Odense
05-03-2018

Koordinator almen praksis til nationalt diabetesforskningscenter deltid

Kontakt

DD2 Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes

Kløvervænget 10, 9. sal, Indgang 112
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-03-2018
Udløber:
02-04-2018
Kviknummer:
LJA-57232382
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Almen medicin
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du almen praktiserende mediciner med interesse i diabetesområdet og et stort fagligt netværk og fungerer godt i et alsidigt og uhøjtideligt miljø? Så kan du være vores nye kollega.

DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes søger en almen praktiserende mediciner til at deltage i arbejdet med relanceringen og videreudviklingen af DD2 og varetage IDA (Individuel Diabetesbehandling i Almen praksis) projektets relationer til almen praksis. Ansættelsen er tidsbegrænset frem til den 31. december 2022. Tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er som udgangspunkt på op til 8 timer pr. uge fordelt på 1-2 dage.

Dit nye job
DD2 teamets opgave er at videreudvikle den nationale diabetesbiobank og -database vedrørende nydiagnosticerede type 2 diabetespatienter. Desuden driver teamet også IDA projektet, hvis omdrejningspunkt er samarbejdet mellem almen praksis og hospitalsambulatorier omkring at individualisere diabetesbehandlingen og hurtigere at implementere ny viden i praksis.

Stillingen ønskes besat med en person, som kan deltage i planlægningen af aktiviteter på centeret samt repræsentere centeret udadtil mod almen praksis. Der søges en person, som gerne har praktisk erfaring med konsulentarbejde og/eller lægeforeningsarbejde. Som koordinator er det vigtigt både at kunne se den overordnede sammenhæng i projekterne og have en god forståelse for de praktiske problemstillinger i driften. Koordinatoren skal indgå i DD2 teamet på 5-8 personer alle med forskellig faglig baggrund.

Det forventes, at koordinatoren deltager i efteruddannelsen af læger og personale i almen praksis omkring diabetesbehandlingen samt kan bidrage til styrkelsen af samarbejdet mellem almen praksis og de nye Steno Diabetes Centre. Det forventes også at være en væsentlig opgave at kunne biddrage til DD2s arbejde med at organisere DD2s materialeindsamling fra praksis i de enkelte regioner.

Din baggrund

  • Du er almen praktiserende mediciner med stor interesse for diabetesområdet

  • Du kender dagligdagen i almen praksis samt også gerne dagligdagen på laboratorier og ambulatorier

  • Du har et godt fagligt netværk, der dækker bredt i landet

  • Du er god til at tage initiativ og har lyst til at gøre en forskel i hverdagen

  • Du formidler information på en behagelig men også præcis og konkret måde

  • Du er hurtig til at sætte dig ind nye områder og arbejder målrettet, struktureret og selvstændigt

  • Du er fuld af gåpåmod - ansvarlig, initiativrig, serviceminded og en god holdspiller

Vi tilbyder dig

  • Selvstændige og spændende opgaver i et afslappet, uhøjtideligt, men travlt og afvekslende miljø

  • Engagerede kollegaer som du vil kunne sparre med

  • Fleksibilitet i forhold til selv at præge dine arbejdsopgaver og din arbejdsdag

  • En varieret hverdag hvor du selv fastlægger din tid mellem kontoret i Odense og arbejde hjemmefra. Det forventes dog, at du er på kontoret min. 2 gange pr. måned.

Dit nye arbejdssted
DD2 er et nationalt center, som arbejder med at optimere og individualisere behandlingen af personer med type 2 diabetes. Centeret startede i 2010 og er på et højt internationalt niveau. Det er eksternt finansieret, og kontoret er placeret i Odense i lokaler på Odense Universitetshospital. DD2 har mange partnere, som er placeret i hele Danmark. Se mere på www.dd2.nu. Vi arbejder i et lille og meget fleksibelt team, hvor alle har en varierende dagligdag. Det er vigtigt, at du kan deltage aktivt i dette og kan håndtere skiftende deadlines og arbejdsprioriteringer, ligesom der vil være perioder, hvor du i samarbejde med teamet vil skulle udføre opgaver ud over jobbeskrivelsen.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse, befordringsgodtgørelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst, hvor den ansættende myndighed er Region Syddanmark.

Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte projektleder Jens Steen Nielsen på j.s.nielsen@rsyd.dk eller 21 60 90 32, hvis du har spørgsmål til jobbet. 

Din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV samt andre relevante dokumenter. Der er ansøgningsfrist den 2. april.


Lignende job
Afdelingen for Klinisk Patologi - Odense-Svendborg
Odense, Fyn
Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense-Svendborg
Odense, Fyn
Har du læst?
 

nr. 14/2016