Region Hovedstaden - Center for Sundhed

Region Hovedstaden - Center for Sundhed,

Gladsaxe
09-04-2018

Kunne du tænke dig at få egen lægepraksis i Gladsaxe Kommune?

Kontakt

Region Hovedstaden - Center for Sundhed

Praktisk information
Oprettet:
09-04-2018
Udløber:
18-05-2018
Kviknummer:
LJA-58869154
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Almen medicin
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Hovedstaden har en ledig kapacitet i Gladsaxe Kommune, der ønskes besat snarest muligt. Som praktiserende læge i Region Hovedstaden vil du komme til at spille en vigtig rolle i sundhedsfaglig forebyggelse og behandling af borgerne i Gladsaxe Kommune.

I Gladsaxe Kommune er der et døgndækket botilbud for 132 beboere, det drejer sig om 5 boenheder. Det er svært udviklingshæmmede borgere og borgere med autisme spektrum forstyrrelser. Borgerne vil kunne vælge dig som praktiserende læge. Det er en forudsætning for tildelingen af kapaciteten, at du skal bidrage til lægebetjeningen af borgerne på botilbuddet.

Lægebetjeningen af borgerne på botilbuddet påtænkes honoreret efter en aftale mellem Region  Hovedstaden og PLOHovedstaden, der ligger udenfor økonomiloftet.

Gladsaxe Kommune skaber rammer så borgere med handicap kan deltage fuld og helt i samfundslivet på egne vilkår. De rammer skal gøre det muligt for den enkelte at udnytte egne ressourcer, tage ansvar for eget liv, og leve med en så høj grad af selvbestemmelse som muligt.

Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune med 68.000 indbyggere. Kommunen vil med målsætningen Levende by i vækst have flere arbejdspladser til kommunen ved at fastholde og tiltrække virksomheder og tiltrække flere borgere, der kan bidrage med ressourcer til fællesskabet og til det gode hverdagsliv. Gladsaxe Kommunes Vækststrategi sætter ind på tre fronter: Erhvervsudvikling, Byens udvikling og Velfærd på forkant.

Som praktiserende læge vil du få et tæt samarbejde med Gladsaxe Kommune, som gennem mange år har haft et konstruktivt og udviklende samarbejde med kommunens praktiserende læger. Praktiserende læger Nanna Hartmann (mail: nannahartmann@dadlnet.dk) og Mette Ødum (mail: mettegraversen@hotmail.dk) er praksiskonsulenter i Gladsaxe Kommune og er med til at skabe sammenhæng imellem de kommunale sundheds- og behandlingstilbud og de praktiserende læges behandlingstilbud. Et velfungerende kommunalt lægeligt udvalg understøtter også det gode samarbejde.

sundhed.dk kan du under rekruttering og lægedækning se mere om nogle af de tilbud, der findes til regionens læger også hvis du står over for at skulle etablere praksis for første gang. Det er fx muligt at få hjælp i forhold til organisering af praksis, den lægefaglige rolle, rollen som forretningsdrivende og arbejdsgiver m.m. i den fælles regionalt-lægelige konsulentordning. Regionens datakonsulenter er desuden klar til bl.a. at hjælpe med anvendelse af IT.

Har du andre konkrete behov eller ønsker, kan fx andre praksisformer end solopraksis eller kompagniskab overvejes. Hvis du er interesseret i eller har spørgsmål til de ledige kapaciteter, kan du kontakte rekrutteringsfunktionen i Center for Sundhed i Region Hovedstaden ved Tine Eja Bonke (mail: teb@regionh.dk). Du er også velkommen til at kontakte Kristian Wedel Andersen, leder af Gladsaxe Handicaptilbud, for eventuelle spørgsmål (mail: krwean@gladsaxe.dk).

Hvis du har lyst til spændende og faglige udfordringer i Gladsaxe Kommune, så udfyld og send et ansøgningsskema. Du finder ansøgningsskemaet og kan læse mere om mulighederne for at etablere dig som praktiserende læge i Gladsaxe Kommune på sundhed.dk under rekruttering og lægedækning.

Der vil ud over dine faglige kvalifikationer, herunder uddannelse, erfaring mv. blive lagt vægt på forhold omkring praksis, fx klinikkens indretning og adgangsforhold for mennesker med funktionsnedsættelse, organisering af praksis mv. samt den pris du vil give for kapaciteten. Der gøres opmærksom på, at etablering af praksis forudsættes at ske inden for seks måneder eller efter nærmere aftale fra tildelingsdatoen.

Ansøgning sendes til Region Hovedstaden, Center for Sundhed, csu@regionh.dk

ANSØGNINGSFRIST fredag den 18. maj 2018 kl. 10.00


Lignende job
Organkirurgi, Kolding Sygehus
Kolding, Syd- og Sønderjylland
Rygcenter Syddanmark
Middelfart, Fyn
Har du læst?
 

nr. 14/2016