Region Hovedstaden - Center for Sundhed

Region Hovedstaden - Center for Sundhed,

Herlev
09-04-2018

Kunne du tænke dig at få egen lægepraksis i Herlev Kommune?

Kontakt

Region Hovedstaden - Center for Sundhed

Praktisk information
Oprettet:
09-04-2018
Udløber:
18-05-2018
Kviknummer:
LJA-58869675
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Almen medicin
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Hovedstaden har to ledige kapaciteter i almen praksis i Herlev Kommune, der ønskes besat snarest muligt. Der er mulighed for hurtigt at etablere praksis i eksisterende lokaler sammen med andre læger, hvis det ønskes.

Herlev er en kommune med omkring 28.500 indbyggere. Kommunen er landets 3. mindste kommune arealmæssigt og har et tæt samarbejde med nabokommunerne. Herlev Kommune arbejder efter at være i bæredygtig vækst og at være en attraktiv by at bo og at drive virksomhed i. En by, hvor fællesskabet er stærkt, og de stærke kan hjælpe dem, der har brug for en støttende hånd.

Som praktiserende læge i Herlev Kommune vil du komme til at spille en vigtig rolle i sundhedsfaglig forebyggelse og behandling af borgerne i kommunen. Du vil få et tæt samarbejde med Herlev Kommune, som gennem mange år har haft et konstruktivt samarbejde med kommunens praktiserende læger. Du er velkommen til at kontakte praktiserende læge og formand for PLO-Herlev Annette Randløv (mail: randlov62@gmail.com) eller kommunallæge Eva Bøcher Herner (mail: ebh@herlev.dk) for oplysninger om det kommunale lægelaug og samarbejdet med kommunen. Et velfungerende kommunalt lægeligt udvalg understøtter det gode samarbejde.

sundhed.dk kan du under rekruttering og lægedækning se mere om nogle af de tilbud, der findes til regionens læger også hvis du står over for at skulle etablere praksis for første gang. Det er f.eks. muligt at få hjælp i forhold til organisering af praksis, den lægefaglige rolle, rollen som forretningsdrivende og arbejdsgiver m.m. i den fælles regional-lægelige konsulentordning. Regionens datakonsulenter er desuden klar til bl.a. at hjælpe med anvendelse af IT.

Hvis du er interesseret i eller har spørgsmål til den ledige kapacitet i Herlev Kommune, kan du kontakte rekrutteringsfunktionen i Center for Sundhed i Region Hovedstaden ved Tine Eja Bonke (mail: teb@regionh.dk).

Har du lyst til spændende og faglige udfordringer i Herlev Kommune, så udfyld og send et ansøgningsskema. Du finder ansøgningsskemaet og kan læse mere om mulighederne for at etablere dig som praktiserende læge i Herlev Kommune på sundhed.dk under rekruttering og lægedækning

Der vil ud over dine faglige kvalifikationer, herunder uddannelse, erfaring mv. blive lagt vægt på forhold omkring praksis, fx klinikkens indretning og adgangsforhold for mennesker med funktionsnedsættelse, organisering af praksis mv. samt den pris, du vil give for kapaciteten. Der gøres opmærksom på, at etablering af praksis forudsættes at ske snarest muligt og inden for ni måneder fra tildelingsdatoen.

ANSØGNINGSFRIST 18. MAJ 2018 KL. 10.00

Ansøgning sendes til Region Hovedstaden, Center for Sundhed, csu@regionh.dk


Lignende job
Rygcenter Syddanmark
Middelfart, Fyn
Rygcenter Syddanmark
Middelfart, Fyn
Har du læst?
 

nr. 14/2016