Gem annonce
Region Hovedstaden - Storkøbenhavn

Region Hovedstaden - Storkøbenhavn,

København
04-09-2017

Kunne du tænke dig at få egen lægepraksis i Københavns kommune?

Kontakt

Region Hovedstaden - Storkøbenhavn

Praktisk information
Oprettet:
04-09-2017
Udløber:
09-10-2017
Kviknummer:
LJA-48925995
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Almen medicin
Beliggenhed

Region Hovedstaden har ledige lægekapaciteter i Københavns Kommune med placering i henholdsvis planlægningsområde Valby, Indre By og Amager til besættelse snarest muligt.

 

København er en by præget af både vækst og livskvalitet, og Københavns Kommune har stort fokus på, at københavnerne skal have mange muligheder for at leve et sundt liv i København. Kommunens sundhedspolitik 2015-2025 Nyd livet, københavner sætter en fælles ramme og retning for københavnernes sundhed. Som praktiserende læge i Københavns Kommune kommer du til at spille en vigtig rolle i forebyggelse og behandling af borgerne.

 

DE LEDIGE KAPACITETER ER I FØLGENDE OMRÅDER:

Planlægningsområde Valby

Der er en ledig kapacitet i Valby. Hvis du vil vide mere om at være læge i Valby, kan du kontakte læge Dorte Pelvig på dorte_pelvig@hotmail.com

 

Planlægningsområde Indre By

Der er en ledig kapacitet i Indre By. Hvis du vil vide mere om at være læge i Indre by, kan du kontakte læge Morten Holm på moho@dadlnet.dk

 

Planlægningsområde Amager

Der er to ledige kapaciteter på Amager. Hvis du vil vide mere om at være læge på Amager, kan du kontakte læge Jan Værnet på vaernet@dadlnet.dk

 

Region Hovedstaden, Praktiserende Lægers Organisation og Københavns Kommune er klar med konkrete tilbud samt råd og vejledning til dig som ny læge.

Du vil som praktiserende læge få et tæt samarbejde med Københavns Kommune og derudover blive en del af et stærkt kollegialt netværk med de øvrige læger i området. Vil du vide mere om at være praktiserende læge i Københavns kommune og samarbejdet mellem kommune og læger kan du kontakte de kommunale praksiskonsulenter; læge Jesper Lundh (mail: lundh@dadlnet.dk) eller læge Ebsen Hall-Andersen (mail: esbenkp@gmail.com).

 

Du har desuden adgang til at bruge regionens datakonsulenter, som bl.a. yder hjælp til IT, og den fælles konsulentordning, som bl.a. etablerer netværk for nynedsatte læger. Du kan læse mere om tilbuddene på: www.sundhed.dk.

 

Du kan kontakte formanden for PLO-København Jan Værnet (mail: vaernet@dadlnet.dk), hvis du vil høre mere om det lokale lægelaug i København. Har du andre konkrete behov eller ønsker, kan fx andre praksisformer end solopraksis eller kompagniskab overvejes. Hvis du er interesseret i eller har spørgsmål til den ledige kapacitet i Københavns Kommune, kan du kontakte rekrutteringsfunktionen i Center for Sundhed i Region Hovedstaden ved Tine Eja Bonke (mail: teb@regionh.dk).

 

Hvis du har lyst til spændende og faglige udfordringer i Københavns Kommune, så udfyld og send et ansøgningsskema.

 

Du finder ansøgningsskemaet og kan læse mere om de ledige kapaciteter samt dine muligheder for at etablere dig som praktiserende læge i Købehavns kommune på: www.sundhed.dk.

 

Der vil ud over dine faglige kvalifikationer, herunder uddannelse, erfaring mv. blive lagt vægt på forhold omkring praksis, fx klinikkens indretning og adgangsforhold for mennesker med funktionsnedsættelse, organisering af praksis mv. samt den pris du vil give for kapaciteten. Der gøres opmærksom på, at etablering af praksis forudsættes at ske snarest muligt og gerne inden for ni måneder fra tildelingsdatoen.

 

ANSØGNINGSFRIST 9 . OKTOBER 2017 KL. 10.00.

Ansøgning sendes til Region Hovedstaden, Center for Sundhed, csu@regionh.dk.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Lignende job
Praksis
Lyngby-Taarbæk,
Advokat Finn Altschuler
Ringsted, Midt...
Har du læst?
 

nr. 14/2016