Region Hovedstaden - Center for Sundhed

Region Hovedstaden - Center for Sundhed,

Storkøbenhavn
10-09-2018

Kunne du tænke dig at få egen lægepraksis i Københavns kommune?

Kontakt

Region Hovedstaden - Center for Sundhed

Praktisk information
Oprettet:
10-09-2018
Udløber:
22-10-2018
Kviknummer:
LJA-65360958
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Almen medicin
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Hovedstaden har ledige lægekapaciteter i Københavns Kommune til besættelse snarest muligt

 
København er en by præget af både vækst og livskvalitet, og Københavns Kommune har stort fokus på, at københavnerne skal have mange muligheder for at leve et sundt liv i København. Kommunens sundhedspolitik 2015-2025 Nyd livet, københavner sætter en fælles ramme og retning for københavnernes sundhed. Som praktiserende læge i Københavns Kommune kommer du til at spille en vigtig rolle i forebyggelse og behandling af borgerne.

 

Københavns Kommune har stort fokus på at sikre god lægedækning for byens borgere. Derfor indgår kommunen gerne i dialog med almen praksis i forhold til at sikre gode vilkår for byens praktiserende læger. Kommunen arbejder målrettet på at understøtte arbejdet med etablering af flerlægepraksis og indgår også gerne i dialog om konkrete lokaler og lejemål.

 

De ledige kapaciteter er i følgende områder:

 

Brønshøj-Husum

Brønshøj-Husum er en mangfoldig bydel, med fire karakteristiske byområder: Tingbjerg, Husum, Brønshøj og Bellahøj. Cirka 45.000 borgere er bosat i bydelen. Brønshøj-Husum er attraktiv for børnefamilier, som i stor stil slår sig ned i bydelen, tiltrukket af de mange og store grønne områder. Der er en stigende tendens til, at børnefamilier flytter til Brønshøj-Husum fra andre dele af Københavns Kommune. Samtlige byområder har placeret en folkeskole i sin midte. Ligeledes har Brønshøj-Husum en række store plejecentre, der alle har en fast tilknyttet plejehjems-læge. Kontakt: dellægelaugsformand Bjarne Jørgensen

(mail: bsj@dadlnet.dk)

 

Vanløse

Bydelen Vanløse har cirka 41. 000 indbyggere og en relativ ung befolkning. Cirka 21 % af befolkningen er 0-19 år mens cirka 51 % af befolkningen er mellem 20-49 år. Kun cirka 29 % er over 50 år. Vanløse er særdeles godt forbundet med offentlig transport med bl.a. to metrostationer og fem S-togstationer. Ligeledes er der store indfaldsveje, hvilket er med til at øge tilgængeligheden til Vanløse. Kontakt: dellægelaugsformand Dorte Løcke

(mail: dortelocke@dadlnet.dk)

 

Se mere information om de to områder på www.sundhed.dk/info/hovedstaden-rekrutteringoglaegedaekning Her finder du også det ansøgningsskema, som skal benyttes, hvis du vil søge om en af kapaciteterne.

Københavns Kommune er klar med konkrete tilbud samt råd og vejledning til dig som ny læge

Du vil som praktiserende læge blive en del af et stærkt kollegialt netværk med de øvrige læger i området. Vil du vide mere om samarbejdet mellem kommune og læger, kan du kontakte den kommunale praksiskonsulent læge Jesper Lundh (mail: lundh@dadlnet.dk) eller specialkonsulent i Københavns Kommune Thomas Rye (mail: er3j@suf.kk.dk).

 

Tilbud til læger i Region Hovedstaden

Den fælles regionalt-lægelige konsulentordning, KAP-H, har en række tilbud, der kan være relevante for dig også hvis du står overfor at skulle etablere praksis for første gang. Du har desuden adgang til at bruge regionens datakonsulenter, som yder hjælp til brug af IT. På www.sundhed.dk/info/hovedstaden-rekrutteringoglaegedaekning kan du læse mere om nogle af de tilbud, der findes til regionens læger.

 

PLO-Hovedstaden

læger.dk kan du finde information om driften af en praksis, herunder økonomi, honorarer, IT og udstyr, forsikringer, mv. Find også flere informationer om at være nyansat læge i PLOHovedstadens Vejviser for nyansatte alment praktiserende læger. For yderligere information kontakt PLO-Hovedstaden (mail: post.hpl@dadlnet.dk).

 

Vil du høre nærmere om de ledige kapaciteter, kan du kontakte rekrutteringsfunktionen

i Region Hovedstaden ved Tine Eja Bonke (mail: rap.center-for-sundhed@regionh.dk). Der vil ud over dine faglige kvalifikationer, herunder uddannelse, erfaring mv. blive lagt vægt på forhold omkring praksis, fx planerne for klinikkens indretning og adgangsforhold for mennesker med funktionsnedsættelse, organisering af praksis mv. samt den pris, du vil give for kapaciteten. Der gøres opmærksom på, at etablering af praksis skal ske snarest muligt og inden ni måneder fra tildelingsdatoen.

 

ANSØGNINGSFRIST den 22. oktober 2018 kl. 10.00.

Ansøgning sendes til Region Hovedstaden, Center for Sundhed, csu@regionh.dk.


Lignende job
Rygcenter Syddanmark
Middelfart, Fyn
Rygcenter Syddanmark
Middelfart, Fyn
Har du læst?
 

nr. 14/2016