Gem annonce
Region Hovedstaden

Region Hovedstaden,

Hvidovre
24-06-2019

Kunne du tænke dig at få egen lægepraksis i Københavns omegn?

Kontakt

Region Hovedstaden

Praktisk information
Oprettet:
24-06-2019
Udløber:
23-08-2019
Kviknummer:
LJA-74194268
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Almen medicin
Beliggenhed

Region Hovedstaden har lige nu ledige lægekapaciteter i Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk kommuner til besættelse snarest muligt. Kapaciteterne tilbydes uden tilknyttede patienter.

 

Vi mangler læger i følgende områder:

Hvidovre Kommune: En kapacitet

Hvidovre er en kommune i vækst med et befolkningstal på knap 53.500 borgere. Kommunen ligger tæt på København og har grønne arealer og spændende, forskellige bymiljøer. Som praktiserende læge vil du få et tæt samarbejde med kommunen, hvor en lang række tilbud er tilgængelige for borgerne og for almen praksis. Det kommunale sundhedscenter har tilbud inden for sundhed, sygdom og forebyggelse. Kommunen er parat til en dialog med interesserede læger bl.a. vedrørende egnede lokaler til etablering af praksis. Kontakt gerne souschef i Center for Sundhed, Mette Dissing Odgaard (mail: sae@hvidovre.dk) eller lægelaugsformand, Annette Kjærsgård (mail: a.kjaersgaard@dadlnet.dk).

 

Rødovre Kommune: To kapaciteter

Der er to ledige kapaciteter i Rødovre Kommune med mulighed for etablering af kompagniskabs- eller samarbejdspraksis. Rødovre Kommune er en stærk og attraktiv velfærdskommune på kanten af hovedstaden med ca. 40.400 borgere. Kommunen er i vækst med opførelse af flere nye boligområder. Som praktiserende læge vil du på flere områder samarbejde med Rødovre Kommune. I Rødovre Sundhedscenter er der forebyggende sundhedstilbud til borgerne, som de praktiserende læger kan benytte sig af. Kontakt gerne administrationschef i Rødovre Kommune, Janne Egelund Andersen (mail: janne. egelund.andersen@rk.dk) eller lægelaugsformand, Sara Moltke (mail: sindhoejogmoltke@gmail.com).

 

Vallensbæk Kommune: En kapacitet

Vallensbæk er en attraktiv kommune med ca. 16.500 borgere. Borgerne er ressourcestærke, har lav ledighed og et stort engagement i nærmiljøet. Der er mange kommunale sundhedstilbud og et godt samarbejde mellem praktiserende læger og kommunen. Kommunen vil gerne hjælpe med at finde egnede lokaler og har netop modtaget midler til udbygning af et eksisterende Sundhedshus, for at skabe plads til flere læger. Kontakt gerne sundhed og kulturchef i Vallensbæk Kommune, Annette Hein-Sørensen (mail: ahs@vallensbaek.dk) eller lægelaugsformand, Solveig Roug (mail: solveig@vallensbaeknord.dk).

 

Tilbud til læger i Region Hovedstaden

www.sundhed.dk/info/hovedstaden-rekrutteringoglaegedaekning kan du se mere om de enkelte kommuner og de tilbud, der findes til regionens læger også hvis du skal etablere praksis for første gang. Gennem den fælles regionalt-lægelige konsulentordning er det fx muligt at få hjælp til organisering af praksis, den lægefaglige rolle, rollen som forretningsdrivende og arbejdsgiver m.m. Regionens datakonsulenter er desuden klar til bl.a. at hjælpe med anvendelse af IT.

 

www.læger.dk kan du finde information om driften af en praksis, herunder økonomi, honorarer mv. For yderligere information kan PLO-Hovedstaden kontaktes (mail: plo-h@dadl.dk).

 

Ansøgning

Hvis du er interesseret i eller har spørgsmål til de ledige kapaciteter, kan du kontakte rekrutteringsfunktionen i Region Hovedstaden ved konsulent Trine Andreasen (mail: Rap.center-for-sundhed@regionh.dk, telefon: 38 66 60 81).

Ansøgningsskema findes på www.sundhed.dk/info/hovedstaden-rekrutteringoglaegedaekning og skal sendes med sikker digital post til Region Hovedstaden. Vejledning herom ses i ansøgningsskemaet.

 

ANSØGNINGSFRIST den 23. august 2019 kl. 10.

 

Der vil ud over dine faglige kvalifikationer blive lagt vægt på forhold omkring praksis, fx planer for klinikkens indretning og adgangsforhold for mennesker med funktionsnedsættelse, organisering af praksis mv. samt den pris du vil give for kapaciteten. Der gøres opmærksom på, at overtagelse af kapaciteterne forudsættes at ske snarest og inden for ni måneder fra tildelingsdatoen.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Har du læst?
 

nr. 14/2016