Region Midtjylland

Region Midtjylland,

Aarhus
03-03-2021

Lægefaglig direktør med visioner til Præhospitalet i Region Midtjylland

Kontakt

Region Midtjylland

Direktionen
8200
Aarhus N
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-03-2021
Udløber:
12-04-2021
Kviknummer:
LJA-81782232
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Speciale uafhængig
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til lede og udvikle Præhospitalet i Region Midtjylland, hvor en større del af ambulancedriften i Region Midtjylland hjemtages, og der er øget fokus på sundhedsberedskabet?
Brænder du for at sikre den rette hjælp i rette tid til alle patienter og have det overordnede lægeansvar for ambulancepersonalet i hele regionen?
Kunne du tænke dig at lede og navigere en politisk styret organisation i stor og gennemgribende ekspansion /transformation, hvor også den enkelte medarbejder trives.

Som lægefaglig direktør vil du sammen med vores præhospitale direktør udgøre den samlede hospitalsledelse for Præhospitalet. I har sammen det overordnede ansvar for ledelse og udvikling af Præhospitalet.

Sammenhængende patientforløb, ambulancedrift og forskning
Præhospitalet har ansvaret for et sammenhængende patientforløb, fra vi modtager anmodning om hjælp, indtil patienten modtages på et hospital eller afsluttes på stedet. Området er i konstant udvikling, og som lægefaglig direktør vil du blive involveret i en bred vifte af opgaver.

Præhospitalet er under forandring, da regionen hjemtager 60% af ambulancedriften, alle 10 akutlægebiler samt det delegerende lægeansvar.
Dermed etableres en tværgående enhed for sundhedsfaglig kvalitet, hvor der bl.a. ansættes 2-3 delegerende læger, samtidig med at Præhospitalet vokser med over 400 medarbejdere i løbet af 2021. Derudover har covid-19 naturligvis også betydet flere komplekse opgaver for Præhospitalet.

Præhospitalet skal sammen med hospitalerne fortsat udvikle og optimere den planlagte patienttransport til og fra hospitalerne i forbindelse ambulante besøg og efter udskrivelse fra sengeafsnit. Det har for patienterne stor betydning for den oplevede sammenhæng og service.  Samtidig er det en afgørende brik i arbejdet med patient-flow både in-hospital og på tværs af sektorerne.

I Præhospitalet er det essentielt, at forsknings- og udviklingsaktiviteterne bidrager til Præhospitalets forsatte udvikling til gavn for patienten. Præhospital forskning er et ungt forskningsfelt forankret ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Som lægefaglig direktør vil du sammen med forskningslederen stå i spidsen for en praksisnær og høj faglig forskning. Du vil bl.a. drive det lokale forskningsråd og muliggøre visionen: "Skelsættende viden til gavn for patienten".
 
Ledelse, udvikling og fokus på patientbehandling
Vi leder efter en lægefaglig direktør, der arbejder strategisk og med evnen til at lytte, inddrage og uddelegere. Du har erfaring med ledelse på højt niveau og skal sammen med vores præhospitale direktør kunne gå forrest i arbejdet med at videreudvikle Præhospitalet, så behandling af patienterne i alle sammenhænge er med høj kvalitet og på patientens præmisser.

Som lægefaglig direktør har du aktivt og ambitiøst fokus på Præhospitalet som et hospital, der er til for patienterne. Du lægger vægt på samarbejde og du skal have evnen til at kommunikere strategien, så den lever i organisationen.
Som lægefaglig direktør har du både engagement og vedholdenhed og er opmærksom på trivslen i en organisation, der er midt i en større udvikling og er sammensat af mange forskellige faggrupper.
Du skal kunne se værdien i at skabe tillid og søge løsninger ved at inddrage ledelse og medarbejdere. Du skal have overblik og være systematisk. Endelig er det væsentligt, at du har et godt humør og kan møde udfordringer positivt.

Vi forventer, at du

  • har solid ledelseserfaring
  • har fokus på både drift, udvikling, kvalitet og forskning
  • har en motiverende, involverende og åben lederstil
  • har fokus på den gode proces i såvel beslutning som implementering
  • kan tage ansvar for Præhospitalets økonomiske planlægning og styring
  • har en relevant uddannelse som speciallæge

Hospitalsledelsens væsentligste opgaver er at
  • skabe rammerne for fortsat udvikling og opfyldelse af Præhospitalets målsætninger
  • sikre behandling af høj kvalitet
  • styrke indsatsen på Præhospitalets kerneområder
  • skabe et attraktivt arbejdsmiljø
  • sikre balance mellem økonomi, aktivitet og kvalitet

Ledelsen af Præhospitalet refererer til Region Midtjyllands direktion og indgår i regionens koncernledelse. Det betyder, at du som lægefaglig direktør, ud over opgaver for Præhospitalet, også kan have opgaver for hele regionen.

Præhospitalets organisering
Præhospitalet har ansvaret for den sundhedsfaglige indsats med vurdering, visitation og behandling inden for det præhospitale område. Opgaven løses i samarbejde med bl.a. hospitaler og private leverandører enten som første led i et forløb eller som afsluttende behandling og/eller som siddende og liggende transport. 

Præhospitalet har følgende afdelinger: AMK Vagtcentralen, Ambulancer og Akutlægebiler, Sundhedsberedskabet, Forskning og Udvikling samt Administrationen. Herudover er Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning forankret i Præhospitalet, Region Midtjylland.

Præhospitalet forventes pr. 1. december 2021 at beskæftige ca. 580 medarbejdere samt 150 speciallæger tilknyttet på konsulentansættelser. Dertil kommer de private ambulanceleverandører, som vil stå for ca. 40 % af ambulancedriften.

Løn- og Ansættelsesvilkår 
Stillingen som Lægefaglig direktør aflønnes efter Aftale vedrørende lægelige chefer på trin 52 med et opslagsniveau inkl. afkøb af merarbejde på 1.081.959 kr. (1. oktober 2020-niveau)
Hertil kommer pension på 20,33 pct. samt mulighed for forhandling af kvalifikationsløn.

Såfremt ansøger foretrækker det, kan ansættelsen ske på individuelle kontraktvilkår, hvorved der bliver mulighed for at forbedre de samlede ansættelsesvilkår inden for en samlet ramme på 15 %, jf. Rammeaftale om kontraktansættelse for lægelige chefer.

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til:
  • Koncerndirektør Anders Kjærulff på tlf. 20167347 eller ANDKJU@rm.dk
  • Præhospital direktør Henning Voss på tlf. 21552916 eller Henning.Voss@rm.dk

Du kan læse mere om
 
Samtaler finder sted den 10. og den 20. maj 2021. Samtalerne afholdes i Aarhus.

Vi vil gøre brug af en personprofiltest mellem 1. og 2. samtale.

Sådan gør du
Du kan søge stillingen ved at klikke på Send ansøgning nederst i stillingsopslaget. Vedhæft ansøgning, CV og relevante bilag.
 
Ansøgningsfrist er den 12. april 2021

Har du læst?
 

nr. 14/2016