Psykiatrien i Region Nordjylland

Psykiatrien i Region Nordjylland,

Aalborg
23-12-2016

Ledende overlæge til almenpsykiatrien

Kontakt

Psykiatrien i Region Nordjylland

Mølleparkvej 10
9000
Aalborg C
Danmark
Tlf: 97 64 30 00
Praktisk information
Oprettet:
23-12-2016
Udløber:
28-02-2017
Kviknummer:
LJA-39823785
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Psykiatri
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinik Psykiatri Syd er en del af Psykiatrien, Region Nordjylland og har status som universitetshospital (Aalborg Universitetshospital) med tilknyttet forskning og uddannelse. Klinikken rummer en række psykiatriske tilbud inden for tre lægefaglige hovedområder: Almen psykiatri, retspsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

 

Klinik Psykiatri Syd omfatter almenpsykiatri med åbne og intensive sengeafsnit samt en række ambulante funktioner. Med til klinikken hører bl.a. Psykiatrisk Skadestue og regionens specialiserede tilbud inden for retspsykiatri og voksenpsykiatri. Klinik Psykiatri Syd er karakteriseret ved ledelse gennem tillid, samarbejde på tværs af fagligheder, og en vilje til altid at finde nye veje til bedre patientforløb.

 

Som ledende overlæge i almenpsykiatriområdet har du en central rolle i den udvidede klinikledelse. Du bidrager med dit lægefaglige perspektiv til at tegne udviklingen af de kliniske funktioner, forskning og uddannelse i almenpsykiatrien og får indflydelse på en lang række centrale beslutninger om den fortsatte udvikling, organisering og drift af klinikken.

 

Den ledende overlæge er ansvarlig for at definere rammerne for visitation og patientforløb og har en væsentlig opgave i at formulere den fælles lægefaglige retning for det kliniske arbejde. Du vil være direkte daglig leder for klinikkens overlæger, herunder budgetansvar for alle læger ansat i almenpsykiatrien og faglig leder af lederne for de til området hørende afsnit og ambulatorier. I denne egenskab tager du ansvar for de overordnede lægefaglige beslutninger samt for den løbende faglige prioritering af arbejdsopgaver og ressourcer og sikrer koblingen til den overordnede besluttede linje i psykiatriplanen.

 

Du prioriterer og sætter ledelsesfokus på den forskning og uddannelse, der er en central del af funktionen som universitetshospital. Desuden forventes det, at du bidrager til at styrke det tværgående samarbejde på tværs af klinikkens forskellige enheder samt aktivt bidrager til at synliggøre det lægefaglige perspektiv i samarbejdet med kommunerne om patientforløb og snitflader mellem primær- og sekundærsektoren.

 

Stillingen rummer herudover spændende opgaver i forhold til blandt andet rekruttering og fastholdelse af dygtige læger, systematisk og fokuseret intern kompetenceudvikling og kontinuerlig styrkelse af fagligheden samt klagesagshåndtering på såvel rådgivende som udførende niveau.

 

Den ledende overlæge forventes at have dansk autorisation som speciallæge (gerne i voksenpsykiatri) og en bred baggrund inden for (alternativt en stor interesse for) almenpsykiatrien. Den ideelle kandidat reflekterer i sin ledelsesadfærd den overordnede linje i Klinik Psykiatri Syd og er en tillidsbaseret og kompetent leder, der evner at sætte retning og holde fokus i en hverdag, hvor mange krav skal forenes. Som person er den kommende ledende overlæge empatisk, i besiddelse af et stort personligt drive, en dygtig og troværdig kommunikator og en konstruktiv samarbejdspartner, der kan skabe følgeskab og etablere et hensigtsmæssigt samspil om opgaveløsningen på tværs af fagligheder og afsnit.

 

Den rette kandidat motiveres af muligheden for som ledende overlæge at øve indflydelse opad og nedad på den lægefaglige retning i psykiatrien i Region Nordjylland og er samtidig tiltrukket af den tillidsbaserede ledelse og det fokus på patienten, der er en del af arbejdskulturen. Det forventes, at du prioriterer din udvikling som leder.

 

Interesserede kan kontakte Mercuri Urval, Thomas Gajhede på telefon 2084 1030, for en fortrolig drøftelse af muligheder og vilkår i stillingen. Klinik Psykiatri Syd orienteres ikke om sådanne henvendelser uden forudgående aftale herom. Der kan endvidere i fortrolighed rettes henvendelse til klinikchef Carsten Møller Beck på telefon 4024 3253.

 

Læs mere om Psykiatrien i Region Nordjylland, Klinik Psykiatri Syd, jobbet som ledende overlæge og ansættelsesprocessen på www.mercuriurval.dk.

 

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-02340). Ansøgningsfristen udløber den 28. februar 2017, kl. 10.00.

Udvalgte job
Svedklinikken Hidros Denmark ApS
Lignende job
Lægerne Vase Juhl og Hansen
Kolding, Syd- og Sønderjylland
Har du læst?
 

nr. 14/2016