Gem annonce
Region Hovedstaden - Nordsjællands Hospital

Region Hovedstaden - Nordsjællands Hospital,

Hillerød
08-01-2021

Ledende overlæge til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling

Kontakt

Region Hovedstaden - Nordsjællands Hospital

Dyrehavevej 29
3400
Hillerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-01-2021
Udløber:
04-02-2021
Kviknummer:
LJA-81559470
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Gynækologi og obstetrik
Beliggenhed

Vi søger en ledende overlæge til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, der vil lede og udvikle  afdelingen både i forhold til de akutte, ambulante og indlagte patienter samt den samlede svangreomsorg. Du får et stort ansvar fortsat at give vores indlagte og ambulante kvinder og deres pårørende et godt og sammenhængende forløb på en afdeling med en høj medarbejder- og patienttilfredshed. 

Om jobbet 

Som ledende overlæge skal du sammen med den ledende oversygeplejerske og chefjordemoder sætte den videre retning for afdelingen. Vi ser ind i en spændende tid med store forandringer for hospitalet med opførelsen af et helt nyt hospitalsbyggeri syd for Hillerød. Nye rammer kalder på nye arbejdsgange, som vi inden flytningen i 2024 skal forberede os på ved at afprøve modeller, der kan sikre optimale patientforløb. Blandt andet afdækker vi udflytning af egnede elektive opgaver, der kunne foretages i patienternes nærmiljø, f.eks. i sundhedshuse og i hjemmet. Du får en helt central rolle i at præge denne forandring og samtidig sikre en høj faglige standard i behandlingen.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en afdelingsledelse med et godt og gensidigt respektfuldt samarbejde, hvor vi dagligt koordinerer og samarbejder inden for hver vores specialer og fagområder. Samtidig bliver du en tæt samarbejdspartner for direktionen og den øvrige ledergruppe og får derigennem muligheden for at sætte fremtidens dagsorden inden for gynækologi og obstetrik.

Afdelingen har et stærkt uddannelses- og forskningsmiljø og høj tilfredshed fra vores patienter, og det forpligter. Hver dag gør vi vores bedste for at leve op til det ansvar og skabe endnu bedre rammer for vores patienter.

Om Gynækologisk Obstetrisk Afdeling

Over 4000 nye borgere kommer hvert år til verden på Nordsjællands Hospital, og vi varetager graviditetsundersøgelser og fosterdiagnostik samt yder fødsels-og barselspleje jf. Sundhedsstyrelsens specialeplan og regionens fødeplan. Vi varetager behandling indenfor urologisk-, almen- og onkologisk gynækologi og palliation samt giver psykologisk terapi til voldtægtsofre.
Desuden varetager vi fertilitetsbehandling.

Gynækologien har gennemgået store forandringer i behandlings- og operationsmetoder, der giver korte og ambulante forløb med en betydelig mindre døgnaktivitet og dermed behov for færre senge. På afdelingen er vi 300 ansatte, der trives i en hverdag med høj aktivitet og et fagligt miljø, der skaber stor arbejdsglæde. Sammen har vi et godt samarbejde og sammenhold og en ambition om, at det skal fortsætte. Derfor prioriterer vi trivsel, arbejdsmiljø og fællesskab højt, selvom hverdagen er travl. Afdelingen har en høj forskningsaktivitet, blandt andet med vores egen forskningsenhed med flere deleforskere og en professor. Vi har de senere år arbejdet målrettet med attraktive fødemiljøer, herunder sansefødestuer og fødeklinik.

Faglige og personlige kompetencer

Vi søger en leder med faglig dybde, et stort drive og gode idéer til, hvordan vi kan udvikle afdelingen og blive endnu bedre.

Vi forventer, at du: 

  • er speciallæge i gynækologi eller obstetrik
  • har relevant lederuddannelse og/eller erfaring med administrative opgaver
  • har erfaringer med forandringer, kvalitet og udvikling i sundhedsvæsnet
  • er visionær, samarbejdende, medinddragende og lyttende.


Løn og ansættelse

Vi ønsker, at du starter den 1. juni 2021. Du bliver ansat efter aftalen for lægelige chefer mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Ansøgningsfrist og samtaler

Din ansøgning og dit CV skal være os i hænde senest den 4. februar 2021 kl. 12.00. Som ansøger beder vi dig forholde dig til de syv lægeroller og beskrive dine kompetencer og erfaringer i forhold til dem.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 10. og 22. februar 2021. Du kan blive bedt om at gennemføre en test i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål?

Du kan læse mere om Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Annelise Berthelsen på tlf. 48 29 59 03 eller chefjordemoder Mette Simonsen på tlf. 48 29 59 63. 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Har du læst?
 

nr. 14/2016