Justitsministeriet - Civilstyrelsen

Justitsministeriet - Civilstyrelsen,

København
25-05-2018

Ledig stilling som vikar for de lægelige sekretærer i Retslægerådet

Kontakt

Justitsministeriet - Civilstyrelsen

Toldboden 2
8800
Viborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
25-05-2018
Udløber:
15-06-2018
Kviknummer:
LJA-61565131
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Speciale uafhængig
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

En stilling som fast vikar for de lægelige sekretærer i Retslægerådet er ledig til besættelse med virkning fra den 1. juli 2018. Stillingen er tidsbegrænset til 3 år med mulighed for forlængelse én gang.

 

Arbejdet som vikar for de lægelige sekretærer består hovedsageligt i at foretage en indledende lægefaglig gennemgang af Retslægerådets sager, herunder at udarbejde et lægeligt resumé af sagen til brug for rådets egentlige sagsbehandling.  

 

Som vikar for de lægelige sekretærer kan man typisk forvente at vikariere i omkring 15-20 uger på årsplan. Den ugentlige arbejdstid de pågældende uger vil som udgangspunkt være ca. 15 timer. Ansættelsen sker uden fast tjenestested, idet den pågældende dog under særlige omstændigheder og efter nærmere aftale skal give møde i Retslægerådets sekretariat, Toldboden 2, 8800 Viborg. 

 

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte sekretariatschef Eva Aaen på telefon 22 19 38 13.

Ansættelsen sker efter principperne i overenskomst for læger i staten indgået mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger. Der er til stillingen knyttet et årligt kvalifikationstillæg på 102.472 kr. i aktuelt niveau. Tillægget nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den fastsatte arbejdstid.

 

Stillingen søges elektronisk på http://www.justitsministeriet.dk/karriere, og ansøgning med relevante bilag skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest fredag den 15. juni 2018 kl. 15.00.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

 

Retslægerådet er et selvstændigt uafhængigt råd, der administrativt hører under Justitsministeriet. Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Rådet består af indtil 12 læger, pt. 11, og et antal fast beskikkede sagkyndige, og det arbejder i to afdelinger, hvoraf den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål. Retslægerådets sekretariat er organisatorisk en del af Civilstyrelsen, der er beliggende i Viborg.

 

Læs mere om Retslægerådets virksomhed på www.justitsministeriet.dk eller www.retslaegeraadet.dk.

Udvalgte job
Lignende job
Psykiatrisk Afdeling Vejle
Vejle¤Hedensted, Syd- og Sønderjylland¤Midtjylland
Afdeling for Kirurgi
Esbjerg, Syd- og Sønderjylland
Har du læst?
 

nr. 14/2016