Gem annonce

Medicinrådet,

København
07-09-2017

Medicinrådet søger en medarbejder med sundhedsvidenskabelig baggrund

Kontakt

Medicinrådet

Dampfærgevej 27-29
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-09-2017
Udløber:
27-09-2017
Kviknummer:
LJA-49171009
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Speciale uafhængig
Beliggenhed

Har du en systematisk, videnskabelig tilgang til opgaveløsning og en solid sundhedsvidenskabelig baggrund? Har du energi og vilje til at facilitere projekter og processer på højt fagligt niveau til konkrete resultater?  Motiveres du af muligheden for at være med til at realisere Medicinrådets ambitiøse mål? Så er du muligvis en af vores nye kolleger.

 

Medicinrådet

er et uafhængigt råd, der er etableret af Danske Regioner med henblik på at

  • stille større krav til dokumentation for, at ny og eksisterende medicin er til gavn for patienterne

  • fremme hurtig og ensartet anvendelse af nye såvel som eksisterende lægemidler på tværs af sygehuse og regioner

  • skabe et stærkere grundlag for prisforhandlinger og udbud vedrørende medicin, så der opnås mest mulig sundhed for pengene.

 

Medicinrådet blev etableret 1. januar 2017. Det består af et råd, et sekretariat med 34 medarbejdere og en række videnskabelige fagudvalg.

 

Medicinrådet vurderer medicinen fagligt, så medicinanvendelsen er til gavn for patienterne, tager stilling til om ny medicin kan anbefales som standardbehandling samt udsteder behandlingsvejledninger og rekommandationer for anvendelsen af medicinen.

 

Som sundhedsvidenskabelig medarbejder vil dine opgaver være at

  • varetage faglig betjening af Rådet og de videnskabelige fagudvalg af specialister. Herunder bl.a. analyser af evidens for nye lægemidler og i forbindelse med terapigennemgange, udarbejdelse af faglige oplæg, processtyring, rapportudkast og sagsforelæggelser

  • betjene og samarbejde med landets dygtigste specialister i udarbejdelsen af anbefalinger for medicinanvendelse

  • sikre, at arbejdet med evaluering af nye lægemidler og anvendelse af medicin i forskellige terapiområder foregår i overensstemmelse med standarder og retningslinjer fastlagt af Medicinrådet

  • deltage i udviklingen af metoder og koncepter for sekretariatets arbejde

  • samarbejde med kolleger i sekretariatet om behandlingen af de enkelte projekter.

 

Vi forventer, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse som f.eks. medicin med industriel specialisering, folkesundhedsvidenskab, læge, humanbiologi eller farmaci

  • er velfunderet videnskabeligt og metodisk

  • har erfaring med at kvalitetsvurdere studier

  • er en dygtig procestekniker

  • er teamorienteret, tager initiativ og ansvar og opnår resultater

  • er lyttende og opmærksom på nuancer og detaljer

  • er god til og værdsætter at samarbejde med kolleger og Medicinrådets interessenter

  • har et positivt menneskesyn og godt humør.

 

Vi tilbyder dig, at

  • blive en central aktør i en ny, markant organisation, som du får mulighed for, sammen med dygtige og ansvarsbevidste kolleger, at opbygge og sætte dit præg på

  • deltage i realiseringen af Medicinrådets væsentlige samfundsmæssige rolle

  • blive en del af en rummelig og fleksibel organisation, hvor vi sætter en lyttende og motiverende omgangsform højt og lægger vægt på åbenhed, dialog og samarbejde.

 

Medicinrådets faglige medarbejdere indgår i teams, der ledes af en teamleder.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Følger gældende overenskomst for akademisk personale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og en række AC-organisationer. Der vil desuden være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, inkl. frokost.

 

Stillingen ønskes besat den 1. december. Lyder jobbet og udfordringerne interessante, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest onsdag den 27. september 2017 klokken 12.00.

 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Annemette Anker Nielsen på tlf.nr. 30 34 46 53 eller teamleder Tenna Bekker på tlf.nr. 28 92 18 82.

Motiveret ansøgning med CV og eksamensbevis skal sendes til medicinraadet@medicinraadet.dk og mærkes: Sundhedsvidenskabelig konsulent.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Har du læst?
 

nr. 14/2016