Region Syddanmark, Odense Universitetshospital

Region Syddanmark, Odense Universitetshospital,

Odense
27-03-2017

Overlæge til Danmarks bedste Fælles Akutmodtagelse FAM, OUH Odense Universitetshospital

Kontakt

Region Syddanmark, Odense Universitetshospital

Praktisk information
Oprettet:
27-03-2017
Udløber:
24-04-2017
Kviknummer:
LJA-44319984
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Almen medicin,
Intern medicin
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fælles Akutmodtagelse, FAM, OUH/Odense Universitetshospital

Har du lyst til at være med som speciallæge i en organisation i stadig udvikling og med stor national og international bevågenhed? 

En stilling som overenskomstansat afdelingslæge/overlæge med ansættelse i Fælles Akut Modtagelse, FAM, er ledig til besættelse 1. juli 2017 eller efter aftale. 

Vores FAM består af:

Akut- og TraumeCentret (ATC): Grundplanet indeholder bl.a. 4 traumestuer, skadestue, 21 behandlings- og observationspladser, radiologisk funktion og Lægevagt Fyn. Der kommer forventet ca. 2.400 tidskritisk syge patienter, 20.000 øvrige indlæggelseskrævende patienter samt ca. 40.000 lette skader om året. Dertil kommer lægevagtens ca. 75.000 fremmøder.

Center for Accelerede Patientforløb (CAP), 1. sal: 48 sengepladser beregnet til patienter, der forventes udskrevet inden for 48 timer og akutte patienter med særligt observationsbehov i den initiale fase af sygdomsforløbet. Hovedforløb i CAP er intern medicin med 6 grenspecialer, organkirurgi, ortopædkirurgi og neurologi.

FAM-daghospital (intern medicin): Daghospitalsfunktion til patienter, der kræver hurtig medicinsk vurdering, men ikke nødvendigvis indlæggelse.

FAMs Forskningsenhed: Enhed med ansat forskningsleder og  professor samt flere Ph.d- og forskningsårsforløb. Afdelingen har to adjungerede internationale akutprofessorer og et bredt regionalt, nationalt og internationalt samarbejde. 

Organisation, faglig respons og klinisk ledelse

Vi har meget fokus på det organisatoriske og faglig respons, og er gået helt nye veje i planlægning af bemanding og beslutningsstøttende IT-udvikling med fokus på tidstro opgaveløsning og optimerede akutte patientforløb. I forlængelse heraf arbejder vi med "Akutpakker" - et udviklingsprojekt forankret i Region Syddanmark.

I FAM er der ansat 10 speciallæger, en professor i akut medicin samt en ledende overlæge. Dertil kommer 8 KBU-læger. FAM bemandes derudover med vagthold fra syv  intern medicinske grenspecialer bestående af bagvagt 1(speciallæge), bagvagt 2 (hoveduddannelseslæge), 2 forvagter, sweeper samt medicinsk mellemvagt. Alle vagthold er i tilstedeværelsesvagt. 

Arbejdsområder:

  • Afdelingslægen/overlægen skal være interesseret i at fungere i en uddannelsesintensiv afdeling med fokus på patientbehandling af høj kvalitet integreret med uddannelse af både yngre kolleger i forskellige uddannelsesforløb samt tværfagligt personale.
  • Stillingen indebærer, at afdelingslægen/overlægen sammen med de øvrige speciallæger og vagthold bl.a. varetager visitation af de henviste medicinske patienter, vurdering ved speciallæge, supervisering af journaloptagelse samt planlægning af relevante patientforløb. Ca. 2/3 af de henviste patienter afsluttes efter bagvagtsvurdering. Herudover forventes ansøger at deltage i udskrivelse af patienter fra FAM-medicin, hvoraf ca. 55 % hospitalsudskrives.
  • Deltagelse i afdelingens forskningsudvikling og gennemførelse inden for såvel lægefaglig som organisatorisk forskning.
  • Deltager i 9-10 skiftet tjeneste som flowmaster (8.00-21.00 på hverdage og 8.00-18.00 på helligdage og i weekender)
  • Deltager i 16 skiftet vagt i fuld tilstedeværelse (15.30-8.30)

Vi forventer at ansøger:    

  • Er speciallæge i intern medicin og/eller medicinsk grenspeciale eller almen medicin.
  • Som hovedregel skal man have 5 års anciennitet som speciallæge for at kunne komme i betragtning som overlæge (med mindre man kommer fra en anden overlægestilling).
  • Er en god kommunikator og dialogsøgende i opgaveløsninger.
  • Vil arbejde inden for rammerne af den Syddanske Forbedringsmodel og OUHs udviklingsstrategi (Patienten Først)
  • Understøtter kvalitetsarbejde i en rammestyret afdeling på vej mod kvalitetsstyring.
  • Er interesseret i at arbejde i en organisation under løbende udvikling og med masser af spændende ledelsesopgaver.
  • Er interesseret i at anvende akut ultralydsdiagnosticering efter behørig oplæring.
  • Forskningsinteresse er kvalificerende men ikke en forudsætning.

Din ansøgning skal indeholde dine kvalifikationer inden for de 7 lægekompetencer og dine kvalifikationer vil blive bedømt af eksterne bedømmere ved ansøgning om stilling som overlæge. 

Ansøgningsfrist 24. april 2017

Vi forventer at afholde samtaler d. 8. maj 2017

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres her 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos: 

Ledende overlæge Michael Hansen-Nord

Fælles Akutmodtagelsen, FAM

OUH/Odense Universitetshospital

tlf. 6541 2673

mobil 2328 3460

E-mail: michael.hansen-nord@rsyd.dk

Udvalgte job
Har du læst?
 

nr. 14/2016