Forsvarets Sundhedstjeneste

Forsvarets Sundhedstjeneste,

Nordjylland
14-05-2018

Overlæge til Infirmeri Nordjylland ved Forsvarets Sundhedstjeneste

Kontakt

Forsvarets Sundhedstjeneste

Gl. Høvej 34
9400
Nørresundby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-05-2018
Udløber:
31-07-2018
Kviknummer:
LJA-60956936
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Speciale uafhængig
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kunne du tænke dig en anderledes og spændende hverdag i en militær stilling som overlæge ved et af Forsvarets fem infirmerier? En fuldtidsstilling som overlæge ved Infirmeri Nordjylland er ledig og ønskes besat snarest muligt.

Om os

Forsvarets Sundhedstjeneste er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Vi udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhed, sanitet og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi inspektioner, udarbejder sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav.

Endvidere er Forsvarets Sundhedstjeneste ansvarlig for uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vore udsendte i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver sikrer Forsvarets Sundhedstjeneste soldatens helbred.

Infirmeri Nordjylland er placeret på Aalborg Kaserner i Nørresundby og er sammen med de 4 øvrige infirmerier den kliniske del af Forsvarets Sundhedstjeneste. Der er derfor mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring med kolleger i hele landet. Staben i Forsvarets Sundhedstjeneste støtter i forhold til de administrative og logistiske opgaver i hverdagen.

Infirmeriet leverer læge- og tandlægeydelser samt andre sundhedsydelser til værnepligtige og Forsvarets faste personel i tæt dialog med de militære myndigheder. Infirmeriet understøtter Forsvarets operative enheder ved løbende sundhedsvurderinger af Forsvarets medarbejdere i forhold til de opgaver, de løser. Infirmeriets øvrige medarbejdere har forskellige sundhedsfaglige uddannelser som tandlæge, tandplejer, klinikassistent, sygeplejerske samt personale med en militær sundhedsfaglig uddannelse. Der samarbejdes desuden med fysioterapeuter og træningsvejledere for at understøtte Forsvarets koncept for Militær Fysisk Træning.

Om stillingen

Vi tilbyder et spændende job i dynamiske omgivelser og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Efter- og videreuddannelse er en integreret del af Forsvarets kultur og kan omfatte såvel civil som militær kompetenceudvikling. Kurserne kan både være nationale og internationale.

Eksempelvis gennemføres regelmæssigt flyvemedicinske uddannelser, uddannelser i militærmedicinske fag ved en af NATOs skoler og ledelseskurser i rammen af Forsvarsakademiet.

Jobrotation er et vigtigt redskab i kompetenceudvikling, og du vil senere kunne søge stillinger med et andet jobindhold eller, hvis du vurderes egnet, søge en karriere med et større ledelsesmæssigt indhold. Der vil i så fald være mulighed for at gennemføre strategiske studier ved Forsvarsakademiet.

Militærmedicin er anerkendt som fagområde af lægevidenskabelige selskaber. Fagområdet består af en speciallægeuddannelse og en diplomuddannelse udformet af Dansk Militærmedicinsk Selskab. Se nærmere på www.dmms.dk

Du kommer til at arbejde i et militært miljø, hvor du skal gennemføre helbredsvurderinger bestemt af medarbejdernes funktion blandt andet helbredsvurderinger før og efter medarbejdernes deltagelse i nationale og internationale operationer. Infirmeri Nordjylland dækker også de samme funktioner på Flådestationen i Frederikshavn. En del af din kontakt med infirmeriets kunder vil være rådgivning i form af direkte dialog med enkeltpersoner og i form af undervisning af Forsvarets medarbejdere. 

Der er en forventning til dig om, at du aktivt bidrager med supervision og faglig vejledning af de øvrige medarbejdere ved infirmeriet. Du kan ligeledes få ansvar for dele af infirmeriets administrative og ledelsesmæssige opgaver. Endelig er der mulighed for at repræsentere Forsvaret i nationale og internationale arbejdsgrupper.

En vigtig del af stillingsindholdet er varetagelse af funktionen som operativ overlæge ved Forsvarets udsendte enheder fra de tre værn. Denne del af tjenesten planlægges som omgangstjeneste mellem overlæger i hele Forsvaret. Planlægningsgrundlaget er løbende deltagelse i Forsvarets uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt 3 måneders udsendelse hvert andet år.

Om dig

Du har speciallægeautorisation i et for Forsvaret relevant speciale. Tidligere uddannelse som reservelæge i Forsvaret er ønskelig, men det er ikke et krav, idet denne uddannelse kan gennemføres efter ansættelse.

Du er fagligt engageret, nytænkende, kan bevare overblikket i pressede situationer, har mod på at prøve nye udfordringer og kan samarbejde på tværs af faggrænser i et militært miljø.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en militær stilling i Forsvarets Lægekorps med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Det daglige tjenestested er på Aalborg Kaserner.

Ansættelsen sker på individuel kontrakt. Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer og vil ligge inden for rammen 720.000 750.000 kr. årligt. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. 

Ansøgere, der i forvejen er ansat på tjenestemandsvilkår i Forsvaret, vil ved stillingsskifte inden for funktionsniveauet kunne bevare denne ansættelsesform i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform. 

Såfremt der er tale om et højere hovedfunktionsniveau, vil ansættelsen som hovedregel ske på individuel kontrakt. Den enkelte medarbejder kan dog efter Forsvarsministeriets konkrete og individuelle vurdering få mulighed for at bevare tjenestemandsansættelsen i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsen er betinget af, at du kan opfylde Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

I vurderingen af din ansøgning vil der vil blive lagt vægt på uddannelse og erfaring indenfor de syv rolle- og kompetenceområder: 1. medicinsk ekspert, 2. kommunikator, 3. samarbejder, 4. organisator/leder/administrator, 5. sundhedsfremmer, 6. akademiker og 7. professionel.

Kontakt og ansøgning

Din ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og oplysning om tidligere og nuværende beskæftigelse stiles til Forsvarsministeriets Personalestyrelse og sendes via linket på forsvaret.dk/job. Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret, stiles ansøgningen til Dronningen.

Ansøgere, der i forvejen er tjenestemænd, bedes vedlægge en bedømmelse efter Tjenestemandslovens 8, stk. 1. Bedømmelsen bør omfatte de forhold, der er beskrevet i Finansministeriets Bekendtgørelse af 2/2 1977 om forfremmelsesnævn i staten.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2018.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Infirmeri Nordjylland overlæge Sven Gilberg på telefon 7281 8112 eller mobil 2560 0570.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Udvalgte job
Har du læst?
 

nr. 14/2016