Region Hovedstaden, CVI

Region Hovedstaden, CVI,

København
08-05-2017

Overlæge til Psykiatriens Centrale Visitation

Kontakt

Region Hovedstaden, CVI

Kristineberg 3
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-05-2017
Udløber:
01-06-2017
Kviknummer:
LJA-46159659
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Psykiatri
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pr. 1. august 2017, eller efter aftale, er der en ledig overlægestilling i Region Hovedstadens Psykiatris Centrale Visitation (CVI).

 

Om CVI

CVI er en administrativ og klinisk afdeling, der modtager henvisninger og patienter til behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. Centralt er henvisning til pakkeforløb, som er et afgrænset behandlingstilbud, der definerer en overordnet ramme for behandlingen. Pakkeforløbene anvendes af psykiatrien i alle fem regioner. 

 

Alle hverdage er CVI bemandet med mindst to speciallæger i voksenpsykiatri samt to speciallæger i børnepsykiatri- og ungdomspsykiatri. Derudover er der en stab af sekretærer og visitationssygeplejersker samt en leder og en visitationskoordinator. Desuden er der ansat en specialpsykolog i CVI.

 

Opgaven i CVI er at vurdere, hvilken sygdom, der er tale om, dens sværhedsgrad og kompleksitet, og om patienten tilhører målgruppen for den hospitalsbaserede psykiatri. Dette sker enten ved en vurdering af oplysningerne i henvisningen eller ved den kliniske visitation, som ca. 1/3 af patienterne indkaldes til.

 

Speciallægen, vi søger, skal interessere sig brændende for udredning og diagnostik, og være klar til at påtage sig opgaver som administrativ visitation, klinisk visitation, supervision af sygeplejersker samt kontakt til både de psykiatriske centre og de praktiserende læger i forbindelse med visitation.

 

Vi tilbyder

En dynamisk arbejdsplads i udvikling med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med visitationens øvrige medarbejdere, og en unik mulighed for at præge udviklingen i Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Som speciallæge skal du foretage klinisk visitation og udredning af patienter samt varetage konsultativ og vejledende funktion i forhold til visitationssygeplejerskerne. Dermed kommer du til at spille en afgørende rolle i forhold til at sikre, at den enkelte patient kommer i gang med den rette behandling med det samme.

 

Det diagnostiske er det absolutte fokus, og CVI er præget af en levende og altid tilstedeværende dialog omkring psykopatologi og sygdomsklassifikation. Da CVI i stigende omfang bliver døren til psykiatrien, vil du være med til at præge den fremadrettede diagnostiske linje i Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Speciallægen refererer fagligt til den koordinerende visitator, som er speciallæge i psykiatri. CVI er en dynamisk arbejdsplads, der hele tiden udvikler sig i takt med de stigende krav til sundhedsvæsenet. 

 

Forbedringskultur

Hos os bliver du en del af en forbedringskultur, hvor vi arbejder intenst med at sikre og udvikle kvaliteten af både arbejdsgange, diagnostik og af de kliniske beslutningsprocesser, samtidig med at vi fastholder fokus på den organisatoriske virkelighed, som vi er en del af.

 

Vi ønsker

En speciallæge i psykiatri med klinisk psykiatrisk erfaring samt interesse for diagnostik og visitation. Hertil forventes gode samarbejdsevner samt lyst til at arbejde centralt i Region Hovedstadens Psykiatri. Du skal sætte pris på den faglige diskussion, hvor det er det bedste argument, der vinder.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er vagt- og weekendfri. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men vi er meget fleksible. 

 

Ansøgning

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 62, kapitel 7 (kapital 3.1), hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse. Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

 

Flere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til koordinerende visitator, overlæge, lic.med. Peter W. Jepsen, tlf. 3864 0211, til teamleder Allan Lohmann-Olsen, tlf. 2163 0940 eller til stabschef Mette Bertelsen 6013 3047

 

Ansøgningsfrist

Ansøgning skal være os i hænde senest 1. juni kl. 12:00. Du sender den til os via nedenstående link. 

 

Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital med ca. 5000 ansatte. Vi behandler hvert år ca. 45.000 mennesker, både børn og voksne med svære psykiske lidelser som skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser. 


Lignende job
Niels Aggerbeck - Speciallæge i Gynækologi og Obstetrik
København, Sto...
Region Sjælland - Holbæk Sygehus
Holbæk, Vestsj...
Har du læst?
 

nr. 14/2016