Forsvarets Sundhedstjeneste

Forsvarets Sundhedstjeneste,

Aalborg
23-05-2018

Overlæge ved Forsvarets Sundhedstjeneste

Kontakt

Forsvarets Sundhedstjeneste

Gl. Høvej 34
9400
Nørresundby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
23-05-2018
Udløber:
15-06-2018
Kviknummer:
LJA-61466101
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Speciale uafhængig
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kunne du tænke dig en udfordrende hverdag som overlæge ved Forsvarets Sundhedstjeneste primært med fokus på sundhedsfaglig støtte, rådgivning og uddannelse af Forsvarets kirurgiske enhed ved Trænregimentet i Aalborg, så har du muligheden her.

Om os

Forsvarets Sundhedstjeneste sikrer soldatens helbred nationalt og internationalt.

Forsvarets Sundhedstjeneste leverer sundhedsfagligt personel til den operative virksomhed, varetager militærmedicinsk rådgivning og udvikling, uddanner sundheds- og sanitetsfagligt personel, udvikler relevante militære træningskoncepter til opbygning af den fysiske kapacitet og uddanner heri, udformer helbredskrav og gennemfører helbredsvurderinger.

Om Sundhedsfaglig støtte til Hæren

Hærens forskellige typer af sanitetsfaglige enheder er placeret i Aalborg og underlagt Trænregimentet. Organisatorisk er det sundhedsfaglige personale underlagt Forsvarets Sundhedstjenestes Operative Stabselement.

Det sundhedsfaglige personales primære opgave er at tilvejebringe rammerne for at sikre den bedst mulige behandling af syge, tilskadekomne eller sårede soldater under international tjeneste. Vores opgave er at omsætte evidensbaseret medicin og best medical practice til en militær ramme.

Til Hæren er der knyttet mere end 100 læger og sygeplejersker med reaktionsstyrkekontrakt ved Forsvarets Sundhedstjeneste. De indgår i sanitetsenhederne med deres medicinske ekspertise i forbindelse med uddannelse, øvelser og udsendelser.

Om stillingen

Dine opgaver vil være sundhedsfaglig støtte, undervisning og rådgivning ved sanitetsenhederne ved 1. LOGBTN.

Dine opgaver vil være fokuseret på sundhedsfaglig ledelse, støtte og rådgivning ved Behandledelingen, hvor du kommer til at deltage aktivt i planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af det sundhedsfaglige arbejde. Behandledelingen yder feltmæssig traumekirurgisk behandling efter den bedste medicinske standard. Du arbejder med direktiver, faglige instrukser og procedurer for Behandledelingen. Du er med til at planlægge og gennemføre uddannelse og øvelser. De daglige opgaver løses i et tæt samarbejde med Behandledelingens afdelingssygeplejerske og militære chef. Du bidrager til at udvikle feltkirurgien med afsæt i nationalt og internationalt samarbejde om at opsamle viden og erfaringer fra bl.a. NATO-indsættelser.

Behandledelingen er en militærmedicinsk operativ kapacitet og du vil derfor indgå i den militære operative planlægning og aktiviteter.

Du deltager på lige fod med øvrige medarbejdere i en række fælles opgaver inden for det sundhedsfaglige område. Du bidrager til udvikling af den sanitets- og sundhedsfaglige landmilitære doktrin, dvs. måden at levere sundhedsydelser under feltforhold. Du er med til at udvikle den øvrige doktrin i den udstrækning, det har betydning for hærens sanitets- og sundhedsfaglige indsats.

Desuden vil dine opgaver være at:

  • Varetage opgaver som ledende læge ved Forsvarets udsendte reaktionsstyrker samt tjeneste som ledende læge ved FN- og NATO-enheder mv.
  • Deltage i nationale og internationale arbejdsgrupper efter Forsvarets Sundhedstjenestes bestemmelser.

 

Vi tilbyder et spændende job med udfordringer i dynamiske omgivelser, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling, herunder lægegerning og træning med Hærens traumekirurgiske enhed

Om dig

Vi forventer, at du har speciallægeautorisation i et for Forsvaret relevant speciale, og at du vil bidrage aktivt til at sætte nye standarder for det sundhedsfaglige virke ved behandledelingen og Forsvarets Sundhedstjeneste.

Da du bliver en central medarbejder i en lille, men faglig stærk enhed er det vigtigt for os, at du er fagligt engageret, og god til at samarbejde på tværs af faggrænser, kan håndtere pres, er nytænkende og formår at kommunikere klart og tydeligt, både skriftligt og mundtligt.

Tidligere uddannelse som reservelæge i Forsvaret er ønskelig, men er ikke et krav, idet denne uddannelse kan gennemføres efter ansættelse.

Det er ønskeligt, at du har undervisningserfaring og gode sprogkundskaber i engelsk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en militær stilling i Forsvarets Lægekorps med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Det daglige tjenestested er på Aalborg kaserner.

Ansættelsen sker på individuel kontrakt, og lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer og vil ligge inden for rammen 740.000 750.000 kr. årligt. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. 

Ansøgere, der i forvejen er ansat på tjenestemandsvilkår i Forsvaret, vil ved stillingsskifte inden for funktionsniveauet kunne bevare denne ansættelsesform i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform. 

Såfremt der er tale om et højere hovedfunktionsniveau, vil ansættelsen som hovedregel ske på individuel kontrakt. Den enkelte medarbejder kan dog efter Forsvarsministeriets konkrete og individuelle vurdering få mulighed for at bevare tjenestemandsansættelsen i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform.

Ansættelsen er betinget af, at du kan opfylde Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

I vurderingen af din ansøgning vil der vil blive lagt vægt på uddannelse og erfaring inden for de syv rolle- og kompetenceområder: 1. medicinsk ekspert, 2. kommunikator, 3. samarbejder, 4. organisator/leder/administrator, 5. sundhedsfremmer, 6. akademiker og 7. professionel.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Forsvarets Sundhedstjenestes Operative Stabselement, stabslæge af 1. grad Henrik Staunstrup på telefon 2510 0699, FSU-O-CHOSE@mil.dk eller chefen for Sundhedsfaglig Sektion stabslæge af 2. grad Inger Marie Giversen på telefon 7283 6190, eller via mailadressen: FSU-O-HRN01@mil.dk  

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2018. Samtaler forventes afholdt den 20. juni 2018.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret, stiles ansøgningen til Dronningen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Lignende job
Psykiatrisk Afdeling Vejle
Vejle¤Hedensted, Syd- og Sønderjylland¤Midtjylland
Har du læst?
 

nr. 14/2016