Gem annonce
Forsvaret, Flyvestation Aalborg

Forsvaret, Flyvestation Aalborg,

Aalborg
23-06-2020

Overlæge ved Jægerkorpset i Operative Stabselement ved Forsvarets Sanitetskommando

Kontakt

Forsvaret, Flyvestation Aalborg

Thisted Landevej 53
9430
Vadum
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
23-06-2020
Udløber:
20-07-2020
Kviknummer:
LJA-80519485
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Almen medicin,
Anæstesiologi,
Kirurgi,
Ortopædisk kirurgi
Beliggenhed

Vil du være med til at sikre, at Jægerkorpset altid har en robust sundhedsstøtte til missioner i ind- og udland, så er du måske vores nye overlæge ved Forsvarets Sanitetskommando med funktion ved Jægerkorpset.                                                           

Om Forsvarets Sanitetskommando

Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhed, sanitet og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi hygiejneinspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vore udsendte i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver, sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred.

Om Jægerkorpset

Jægerkorpset er én af Forsvarets højt specialiserede styrker som arbejder i belastende miljøer, i vand og på land, fra nord til syd, hvilket stiller store krav til den enkelte soldats fysik, faglighed og personlige profil. Samtidig foregår arbejdet i et dynamisk miljø, ofte isoleret fra andre styrker, med højt tempo som indimellem stiller store krav til innovative løsninger og teamwork. Da funktionerne kræver resultater ud fra et ofte ukomplet informationsbillede fordres stor fleksibilitet af den enkelte.

Om stillingen

Du er ansat under Forsvarets Sanitetskommando med din primære tjeneste tilknyttet Jægerkorpset på Flyvestation Aalborg.

Du skal primært støtte det sundhedsfaglige beredskab i Jægerkorpset og sikre, at Jægerkorpset altid har en robust sundhedsstøtte til missioner i ind- og udland. Du er den øverste sundhedsfaglige ansvarlige i Jægerkorpset og refererer direkte til chefen for Jægerkorpset.            

Det medicinske team består af en overlæge, der arbejder tæt sammen med 2 seniormedics. Trekløveret er tilknyttet patruljemedics samt SOF reaktionsstyrkelæger.

Du indgår også i et tæt samarbejde med overlægen ved Frømandskorpset, således at den sundhedsfaglige profil og udvikling inden for de 2 specialoperationsstyrker koordineres og styrkes.

Arbejdet omfatter støtte til Medic- og SOF-lægeuddannelsen i korpset. Medicinsk udvikling indenfor SOF-området er ligeledes et kerneområde i jobbet. Dit ansvar er at sikre, at Jægerkorpset både på sundhedsfaglige procedurer, materiel og organisation er opdaterede og veltrænede. Herudover skal du støtte korpsene ved øvelser eller missioner i udlandet over længere perioder typisk mellem 6 til 12 uger.

Du kommer primært til at anvende dine lægefaglige kompetencer, men militære kompetencer er dog en forudsætning. Du bliver trænet sufficient i udvalgte militære discipliner, primært sammen med de øvrige SOF-læger og bliver vejledt af militære instruktører fra Jægerkorpset.

Under missioner varetager SOF-læger den primære og indledende lægelige behandling. Forinden er den sårede soldat behandlet af Medics i det taktiske miljø, hvor lægen typisk ikke er til stede. Du vil overvejende virke ved et Medical Treatment Facility (MTF/ROLE 1). Geografisk kan det sidestilles med et skib eller en Forward Operations Base (FOB). Lægen kan her forventes at udføre yderligere diagnostik, behandling og overvågning i samarbejde med korpsenes øvrige sanitetsfaglige personale.

Stillingen kræver modenhed og evne til at tage ansvarsfulde beslutninger. Du skal forvente, at du kommer til at arbejde meget alene, som eneste lægelige kompetence i både den hjemlige, daglige tjeneste og under missioner. Dette kræver, at du både har viljen og evnerne til at arbejde og tage ansvar udenfor din normale lægelige komfortzone.

Du er væk hjemmefra samlet 2-3 måneder om året til kursus- og mødeaktiviteter, som uddannelsesinstruktør og til missioner. Dette kræver en afklaret familiesituation.

Om dig

Du er gerne speciallæge i specialerne kirurgi (organ/ortopæd), anæstesi, akut medicin eller almen medicin.

Det er ønskeligt, hvis du har gennemført Forsvarets reservelægeuddannelse (FSK100) eller basiskursus for sundhedsfagligt personel (FSK149) og har deltaget i Forsvarets internationale operationer, men det er ikke et krav. Du har måske en rådighedskontrakt med Forsvaret eller opfylder basiskrav for ansættelse på en reaktionsstyrkekontrakt, og har fysisk såvel som psykisk og arbejdsmæssigt overskud.

Du er medicinsk bredt funderet, da meget af arbejdet er indenfor skadestue og det alment medicinske spektrum. Du er interesseret i, og gerne med erfaring fra præhospital behandling.

Du accepterer primitive vilkår og kan tænke ud af boksen når det gælder, og er fagligt engageret, nytænkende, kan bevare overblikket i pressede situationer og har mod på nye udfordringer i et krævende miljø.

Du har gode samarbejdsevner og bliver motiveret af at arbejde på tværs af faggrænser i et militært miljø.

Vi forventer stor faglighed af dig, men også, at du har den rette kemi og mindset i forhold til teamet af sanitets- og sundhedsfagligt personale og til korpsene som helhed, som er en lige så væsentlig del for at kunne komme i betragtning til stillingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en militær stilling i Forsvarets Lægekorps med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Det daglige tjenestested er på Flyvestation Aalborg.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsen sker på individuel kontrakt. Lønnen ligger inden for rammen 740.000 750.000 kr. årligt. Hertil kommer et arbejdsgiverfinansieret pensionsbidrag på 17,1% af den aftalte løn.

Ansøgere, der i forvejen er ansat på tjenestemandsvilkår i Forsvaret, vil ved stillingsskifte inden for funktionsniveauet kunne bevare denne ansættelsesform i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform. 

Såfremt, der er tale om et højere hovedfunktionsniveau, vil ansættelsen som hovedregel ske på individuel kontrakt. Den enkelte medarbejder kan dog efter Forsvarsministeriets konkrete og individuelle vurdering få mulighed for at bevare tjenestemandsansættelsen i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele ansættelsesperioden.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte overlæge Claus Ol Hansen ved Jægerkorpset på telefon 3025 1292, eller via mail på fsk-o-lgjgk@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du meget velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

Ansøgningsfristen er den 20. juli 2020.

Hvis du går videre i processen, skal du være forberedt på at gennemføre Forsvarets fysiske basistest, helbreds- og tandlægevurdering og psykologtest-/interview.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og om at vedhæfte minimum to referencer (en leder og en kollega). Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Når du søger stillingen elektronisk er det vigtigt, at alle filer bliver fremsendt i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Udvalgte job
Oslo universitetssykehus HF
Oslo universitetssykehus HF
Sykehuset Østfold HF
Har du læst?
 

nr. 14/2016