Medicinske Sygdomme Aabenraa,

Aabenraa
03-09-2019

Reservelæge søges til Medicinske Sygdomme, Aabenraa (uklassificeret stilling)

Kontakt

Medicinske Sygdomme Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15
6200
Aabernaa
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-09-2019
Udløber:
22-09-2019
Kviknummer:
LJA-75323835
Jobtype:
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Gastroenterologi og hepatologi
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Til Afdeling for Medicinske Sygdomme i Aabenraa, afsnit for Mave-Tarmsygdomme søger vi en læge til en uklassificeret stilling (1 årigt) med tiltrædelsesdato den 1. oktober 2019 eller efter aftale.

På Sygehus Sønderjylland, Aabenraa har vi flere interne medicinske specialer som Geriatri, Kardiologi, Hæmatologi, gastroenterologi og Akut medicin. Afdeling for medicinske sygdomme arbejder meget tæt med disse afsnit.

Mave-Tarmsygdomme er et engageret afsnit, hvor tværfaglighed omkring patient og forløb er i højsædet. I afsnittet møder du nogle kompetente tværgående teams, som ligger vægt på faglighed, trivsel og arbejdsmiljø. Sengeafsnittet har i alt 25 senge. Desuden laves der skopier og der varetages ambulatorium.

Afsnittet har 5 fastansatte læger i gastromedicin og flere internmedicinere med bred erfaring.

Afdeling for Medicinske Sygdomme i Aabenraa er uddannelsessted for læger i hoveduddannelsen i Geriatri, Almen medicin, Reumatologi og Kardiologi, introduktion samt KBU. Vi er i fuld gang med at opbygge et fagligt stærkt og målrettet gastromedicinsk team med et godt uddannelses- og arbejdsmiljø, som på sigt skal varetage uddannelse af HU-læger i gastroenterologi.

Som reservelæge er hovedparten af arbejdet centreret om udredning og behandling af den gastroentrologiske/ medicinske patient i forbindelse med stuegangsfunktionen og vagtarbejde i FAM, fortrinsvis som medicinske mellemvagt. I vagten varetages desuden akutte funktioner i sengeafsnittene. Der er medicinsk bagvagt tilstede hele døgnet. Endvidere vil du opnå bred basisviden indenfor hele det interne medicinske område.

Der er fælles multidisciplinær morgen konference hvor medicinske specialer deltager. Disse morgenkonferencer opretholder den faglige sparring på tværs og er med til at give feedback for de yngre læger.

Vi ønsker os en engageret kollega, der ser en mulighed for et positivt bidrag til hverdagen.

Undervisning, supervision, herunder følgevagter er en naturlig del af forløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Sker i henhold til overenskomst og aftale. Ansøgere til stillingen forventes at have gennemført og godkendt den kliniske basisuddannelse.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til Ledende overlæge Elsemarie Døssing på tlf. nr. 29423947 eller konstitueret oversygeplejerske Anita Lindenborg på tlf. nr. 29100801.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er søndag den 22. september 2019 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.

Lignende job
Kvalitet og forskning
Vejle¤Hedensted, Syd- og Sønderjylland¤Østjylland
Reumatologisk Afdeling C Odense
Odense, Fyn
Har du læst?
 

nr. 14/2016