Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord

Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord,

Randers
31-07-2019

Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord i Randers, søger overlæge eller afdelingslæge

Kontakt

Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord

Tilsyn og Rådgivning Nord
8940
Randers SV
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
31-07-2019
Udløber:
25-08-2019
Kviknummer:
LJA-74615890
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Samfundsmedicin
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du lyst til faglig udvikling, brænder du for patienternes sikkerhed og har du idéer til, hvordan vi sammen kan gøre sundhedsvæsenet bedre? Er du læge, som ønsker at få indflydelse på hvordan tilsyn i sundhedsvæsnet skal foregå? Så har vi brug for dig i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Om enheden

I Tilsyn og Rådgivning Nord varetager vi tilsynet med sundhedspersoner og sundhedsvæsenets organisationer i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Derudover yder vi sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder i relation til bl.a. anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, beredskabsopgaver, miljøsager, retslægelige ligsyn og trafikmedicin.

Enheden er præget af et godt og tæt kollegialt samarbejde både fagligt og socialt med fokus på udvikling og læring. Dine kollegaer er bl.a. læger, sygeplejersker, jurister, andre akademikere og administrativt personale. Enheden er uddannelsesafdeling for speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin.

Dit arbejde

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte flere af enhedens opgaver, herunder bl.a.:

  • Sundhedsfaglig rådgivning og sagsbehandling af sager vedr. smitsomme sygdomme, miljøforurening, trafikmedicin og sundhedsjuridiske problemstillinger

  • Rådgivning af læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner samt andre myndigheder, f.eks. om instrukser, vejledninger m.v.

  • Tilsyn med sundhedspersoner

  • Retslægelige ligsyn

  • Deltagelse i udviklings- og læringsinitiativer for sundhedsvæsenet.

 

Din uddannelse og erfaring

Du er læge med tilladelse til selvstændigt virke og gerne speciallæge i samfundsmedicin, men andre specialer kommer også i betragtning. Vi ser også gerne, at du har erfaring fra flere sektorer i det danske sundhedsvæsen.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • interesse for og gerne erfaring med et eller flere af enhedens arbejdsområder

  • interesse for og erfaring med organisatoriske lægelige opgaver

  • interesse for sundhedsjuridiske problemstillinger

  • lyst til at arbejde projektorienteret og tværfagligt

  • gode kommunikative evner

  • interesse for og gerne erfaring med kvalitetsudvikling eller organisatorisk arbejde

  • kørekort og bil til rådighed.

 

Uanset hvilken baggrund du kommer med, så er arbejdet formentlig nyt for dig. Vi sørger for et godt oplæringsforløb, herunder bred introduktion og en intern uddannelse.

 

Dine personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du kan lide at samarbejde med andre om at løse opgaver i et tværfagligt miljø, at du kan indgå i en respektfuld og anerkendende dialog med forskellige sundhedsfaglige grupper, og at du arbejder systematisk og kan overholde deadlines.

Vi tilbyder

Et spændende og varieret job med meningsfyldte opgaver, hvor du får mulighed for at bruge klinisk erfaring til at arbejde for patientsikkerheden. Jobbet giver dig et grundlæggende kendskab og netværk til alle dele af sundhedsvæsnet, som du kan bruge i din videre karriere. Du får udstrakt grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af dine egne arbejdsopgaver. Vi lægger meget vægt på løbende efteruddannelse. Vi har adresse tæt på motorvejen, så det er nemt at komme til og fra arbejde også i myldretiden.

Om ansættelsen

Ansættelse som overlæge sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1 (lr.37).

Ansættelse som afdelingslæge sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger.

Ansættelse som hhv. overlæge eller afdelingslæge forudsætter speciallægeanerkendelse.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef Charlotte Hjort, tlf. 7222 9331.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36.

Generelt om styrelsen

I Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder vi for, at det er trygt at være patient. Vores ambition er at skabe værdi i udviklingen af et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Styrelsen bistår desuden sundheds- og ældreministeren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet.

Vi fører bl.a. tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsorganisationer og udsteder autorisationer til 17 forskellige autoriserede faggrupper. Vi administrerer desuden rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet.

På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser.

Vi er mere end 300 medarbejdere og har tilknyttet sagkyndige konsulenter. Styrelsen dækker hele landet og har enheder i København, Kolding, Randers og på Færøerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Lignende job
Reumatologisk Afdeling C Odense
Odense, Fyn
Neurologisk afdeling
Esbjerg, Syd- og Sønderjylland
Har du læst?
 

nr. 14/2016