Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed,

København
09-05-2017

Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord, søger overlæge til individtilsyn

Kontakt

Styrelsen for Patientsikkerhed

Finsensvej 15
2000
Frederiksberg
Danmark
Tlf: 72 22 74 00
Praktisk information
Oprettet:
09-05-2017
Udløber:
28-05-2017
Kviknummer:
LJA-46171642
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Speciale uafhængig
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brænder du for patienternes sikkerhed og har du idéer til, hvordan vi sammen kan gøre Sundhedsvæsenet mere sikkert? Har du interesse i at arbejde med varierende sager, som bidrager til at forbedre patienters og borgeres tillid til Sundhedsvæsenet? Vil du være med til at udvikle sundhedsfaglige tilsyn i Danmark?

 

Så har vi brug for dig i Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord, hvor vi søger en speciallæge med fokus på arbejdet inden for individtilsyn.

 

Om kontoret

Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at realisere en ambitiøs handlingsplan for tilsynsområdet. Med fokus på patientsikkerheden gennemfører vi en omfattende og visionær modernisering af tilsynet med sundhedspersoner og sundhedsvæsenet i Danmark. For individ-tilsynet er der en pågående proces med klarificering og systematisering af sagsgangen.

 

Du bliver en del af Tilsyn og Rådgivning Nord, hvor vi er mere end 30 medarbejdere, bl.a. læger (forskellige specialer), farmaceut, sygeplejersker, folkesundhedskandidater, kontorfunktionærer, specialkonsulenter m.fl. Vi er i tæt samarbejde med tilsvarende enheder i Øst (København) og Syd (Kolding) samt andre enheder inden for Styrelsen for Patientsikkerhed. Vores samarbejde med andre parter er på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

 

Dit arbejde

Vi kan tilbyde en personlig profilering med nogle af følgende arbejdsopgaver:

 

  • Tilsynsopgaver, herunder samtaler med og sagsbehandling omkring autoriserede sundhedspersoner

  • Sagsbehandling af bekymrings-henvendelser og faglige processer, som sætter patientsikkerheden i spil

  • Projektarbejde, herunder bl.a. deltagelse i gennemførelse af demenshandleplanen

  • Deltagelse i udviklingen af styrelsens ordinationsovervågning

  • Løsning af løbende ad hoc opgaver, som f.eks. hjælp med besvarelse af forespørgsler fra andre myndigheder og departementet

  • Deltage i retslægelige opgaver, herunder ligsyn afhængig af kompetencer

  • Håndtering af andre opgaver afhængig af kompetencer

 

 

Din uddannelse, erfaring og kvalifikationer

Vi forventer, at du er uddannet speciallæge med nogle års erfaring og godt kendskab til sundhedsvæsnet.

Vi lægger vægt på, at du:

 

  • har lyst og evner til at arbejde administrativt

  • har lyst og evner til at have afvekslende, unikke og udfordrende opgaver omkring autoriserede sundhedspersoner

  • besidder generel viden om sundhedsvæsnets organisation og funktion

  • har gode evner til skriftlig og mundtlig kommunikation

  • er omhyggelig og struktureret, og har overblik over og er selvstændigt i stand til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver

  • har lyst til at arbejde projektorienteret, tværfagligt og blive fagligt udfordret

  • kan håndtere mange bolde i luften på samme tid.

 

 

Vi tilbyder

Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

 

Vi sørger for, at du får en teoretisk og praktisk oplæring, herunder tilsynsuddannelse inden du får et selvstændigt ansvar for tilsyn.

 

Et godt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi sammen er i orkanens øje. Vi har mange dage med interessante nye opgaver med national sundhedsfaglig interesse. Vi bliver også selv målt og vejet ved andre institutioner, og senest omkring den lægelige videreuddannelse i samfundsmedicin, hvor vi har et positivt og berigende uddannelsesmiljø.

 

Om ansættelsen

Ansættelsen som overlæge forudsætter speciallægeanerkendelse og sker i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i Staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1 (lr.37). Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

 

Kontakt os gerne

Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte enhedschef Charlotte Hjort, tlf. 72 22 93 31.

 

Du kan få mere at vide om styrelsen på vores hjemmeside: www.stps.dk  

 

Er du interesseret?

Klik på søg stillingen og send os din ansøgning med CV, relevante eksamensbeviser m.v.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22-24.

 

Generelt om Styrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder for, at det er trygt at være patient i det danske sundhedsvæsen. Vi fører bl.a. tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsorganisationer, udsteder autorisationer til 16 forskellige autoriserede faggrupper, og vi behandler klager fra patienter og ankesager om erstatninger. Vi administrerer desuden rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet.

 

På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser.

 

Vi er mere end 400 medarbejdere og har tilknyttet over 700 sagkyndige konsulenter, der dækker de sundhedsfaglige specialer inden for hele sundhedsområdet.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Lignende job
Lægerne Christiansgade 61
Odense, Fyn
Advokat Finn Altschuler
Ringsted, Midtsjælland
Har du læst?
 

nr. 14/2016