Organkirurgi, Kolding Sygehus,

Kolding
13-06-2018

Sygeplejerske søges til Organkirurgisk Ambulatorium og Endoskopiafsnittet, Sygehus Lillebælt, Kolding

Kontakt

Organkirurgi, Kolding Sygehus

Sygehusvej 24
6000
Kolding
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-06-2018
Udløber:
28-06-2018
Kviknummer:
LJA-62317969
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Kirurgi
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du uddannet sygeplejerske og brænder du for at yde professionel sygepleje i det organkirurgiske speciale, så er det måske dig vi søger. 
Vi søger en sygeplejerske til Organkirurgisk Ambulatorium og Endoskopiafsnit pr. 1. september 2018 eller efter aftale. Stillingen er på ca. 32 timer i dagvagter, og du vil i opstarten primært blive tilknyttet endoskopien, men vil blive oplært i at kunne varetage begge funktioner. 
 
Faglig og organisatorisk profil 
Ambulatoriet og Endoskopisk Afsnit hører organisatorisk under Organkirurgisk Afdeling. Afsnittet flyttede fysisk sammen i december 2017 og det er lykkedes os at få skabt god sammenhængskraft med en fælles kultur og værdisæt. Der er stor fleksibilitet i vores afsnit og vi hjælper hinanden på tværs, både planlagt og ved uforudsete udfordringer. Flere af sygeplejerskerne kan varetage begge funktioner. 
 
Organkirurgisk Ambulatorium og Endoskopiafsnittet ønsker at levere høj faglig kvalitet og være en spændende arbejdsplads, hvor medarbejderne trives. Vores vision i afsnittet er, at vi vil være de bedste til det vi gør. Vi er stolte af vores arbejdsplads og vil yde en professionel og excellent sygepleje i en atmosfære præget af udvikling, fællesskab og arbejdsglæde. Vi har et godt socialt fællesskab, passer på hinanden og griner meget. Vi tilbyder et oplærings program, og dermed god oplæring i specialet. Vores motto er: "alt er muligt, hvis vi er sammen om at få det til at lykkedes". Vi er et afsnit bestående af 11 sygeplejersker og 1 social- og sundhedsassistent.  
Organkirurgisk Afdeling har patienter i Akutafdelingen, senge-, korttids- og endoskopiafsnittet samt ambulatorium med kompetencer indenfor stomi- og sårpleje. 
Desuden råder afdelingen over behandlingsafsnit med dagkirurgi og operationsgang. 
Afdelingen er kompetencecenter for patienter med syretilbageløb i spiserøret og varetager den indledende udredning i pakkeforløbet kræft i spiserør og mavesæk med kikkertundersøgelse.
 
Endoskopiafsnittet består af 3 endoskopistuer, hvor der foretages ambulante organkirurgiske og medicinske gastro-, sigmoideo- og koloskopier, og der er et stort patientflow. 
Ambulatoriet varetager bl.a. sygeplejeopgaver ifm. forundersøgelser til operation, lægesamtaler, pH/manometriundersøgelser og sårpleje samt sygeplejeambulatorium. 
 
Der er ansat en specialeansvarlig sygeplejerske i afsnittet. og det er en integreret del af vores hverdag at arbejde med kompetencer og udvikling. Afsnittet har det sidste halve år arbejdet med opgaveflytning fra læger til sygeplejersker, og vi har i den forbindelse oprettet ovennævnte sygeplejeambulatorium, samt deltager i den lægelige aflæsning af pH- og manometri-undersøgelser. 
 
Hvem er du? 
 
Vi søger en sygeplejerske, der er fagligt stærk, og som kan se sig selv i vores vigtigste grundværdier: ordentlighed, tilfredshed og resultater, trivsel og samarbejde samt høj faglighed – både sammen med patienten, kollegialt og tværfagligt. 
 
  • Har klinisk erfaring og gerne fra det organkirurgiske speciale og/eller endoskopi. 
  • Er interesseret i at arbejde med patienten først 
  • Finder udfordringer i, og viser initiativ til at udvikle sygeplejen i de korte patientforløb 
  • Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt 
  • Har godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø, i en tempofyldt hverdag 
  • Har forståelse og interesse for det samlede patientforløb 
  • Vil indgå i et sygeplejefagligt fællesskab, hvor kompetenceudvikling er grundlaget 
  • Har interesse for at arbejde med sygeplejestuderende 
 
Spørgsmål 
Du er velkommen til at høre mere om afsnittet, stillingen eller rekvirere funktionsbeskrivelse hos afdelingssygeplejerske Mette Juul Johansen på 76360690 eller Mette.Juul1@rsyd.dk
 
Løn og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomst, stillingen er omfattet af lokal løndannelse. 
Du kan læse mere om Sygehus Lillebælts virksomhedsgrundlag, ledelsesgrundlag og arbejdsmiljøpolitik - herunder sygehusets rygepolitik på Sygehusets hjemmeside.
 
Ansøgningsfrist: 
Send den senest den 28. Juni. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 4. juli 2018. 
 
For at vi kan give din ansøgning den bedste behandling, bedes du søge ved hjælp af "søg nu" knappen.

Lignende job
Psykiatrisk Afdeling Vejle
Vejle¤Hedensted, Syd- og Sønderjylland¤Midtjylland
Har du læst?
 

nr. 14/2016