Psykiatrisk Afdeling Svendborg,

Svendborg
05-09-2019

Sygeplejerske/SSA på lukket afsnit, Psykiatrisk Afd. Svendborg

Kontakt

Psykiatrisk Afdeling Svendborg

Baagøes Alle 25
5700
Svendborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-09-2019
Udløber:
22-09-2019
Kviknummer:
LJA-75388941
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Sundhed
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nyt midlertidigt lukket afsnit på Psykiatrisk Afdeling Svendborg

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter i psykiatrien?

Så bliv sygeplejerske/SSA på lukket afsnit i Svendborg, og vær med til at stå i spidsen for patientinddragelse og nedbringelse af tvang.

Vi søger en sygeplejerske/SSA med lyst og mod på intensiv psykiatri. Stillingen er på 37 timer (eller efter aftale) med weekendvagt hver 2. uge, og med mulighed for 12-timers-vagt hver 3. weekend.

Hvem er vi?

Vi er lige nu 3 integrerede diagnoseopdelte sengeafsnit. Men da alle 3 sengeafsnit skal igennem en stor ombygning, laves der i en periode på 12-15 mdr. 1 lukket og 2 åbne afsnit, hvor der kommer personale fra alle 3 sengeafsnit for at arbejde med vores mest syge patienter.
Da de åbne afsnit kommer til at ligge et stykke herfra, er vi blevet opnormeret for selv at kunne opretholde sikkerhedsnormeringen, og derfor har vi brug for en ny kollega.

Vi har fokus på det relationelle samarbejde med patienten i centrum, og hvor de pårørende og Lokalpsykiatrien spiller en vigtig rolle. Vi er en fagligt engageret personalegruppe, som vægter medindflydelse og medbestemmelse højt.
Personalegruppen består af en overlæge, en funktionsleder, en stedfortræder, samt sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som alle fungerer som kontaktpersoner.
Afsnittet er desuden bemandet med yngre læger, en aktivitetsmedarbejder, elever/studerende, socialrådgiverbistand og en sekretær.

Vi kommer til at samarbejde tæt med de 2 åbne afsnit, og vi arbejder med en række udviklingsopgaver, som du også bliver en del af og får indflydelse på.
Det drejer sig bl.a. om forebyggelse af vold og tvang, styrkelse af deeskalering, brugerstyret seng og aktiviteter – herunder implementering af Safewards-modellen, nye ideer til pårørendekontakt og inddragelse af patienterne i udarbejdelsen af behandlingsplaner.

Vi søger en sygeplejerske/SSA som:

  • Gerne har erfaring fra behandlingspsykiatrien.
  • Har lyst til at indgå som kontaktperson i det tværfaglige team på afsnittet.
  • Vil arbejde med faglige metoder til nedbringelse af tvang og øvrige udviklingsområder.
  • Vægter og evner det relationelle arbejde med patienterne.
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø i afsnittet blandt patienterne.
  • Både kan indgå i et team, arbejde selvstændigt og tage beslutninger.
  • Kan bevare overblik og engagement – også i pressede og akutte situationer.
  • Har klinisk vejlederuddannelse eller lyst til at arbejde med studerende.
  • Er åben, udadvendt og fleksibel.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med stor mulighed for at præge udviklingen af afsnittets vej frem.
  • Introduktion og oplæring til specialet.
  • Mentorordning.
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø.
  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver i en tværfaglig personalegruppe med fagligt engagerede kollegaer.
  • Et afsnit, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang.
  • En spændende arbejdsplads på et afsnit, som er i udvikling og har fokus på forbedringsarbejde.

Ansøgningsprocedure, løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen er til besættelse snarest. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.
Ansøgningen skal indeholde CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.
Du bedes derfor til samtalen medbringer oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 39.

Hvis du vil vide mere om stillingen:
Du velkommen til at kontakte funktionsleder Malene Hoelstad på 99 44 96 26.

For yderligere oplysninger, kontakt gerne:
Tillidsrepræsentant for DSR Birgith Flyvbjerg på mail: Birgith.Flyvbjerg@rsyd.dk eller tlf. 99 44 97 16.
Tillidsrepræsentant for FOA Merete Møller Andersen på mail: Merete.Moller.Andersen@rsyd.dk eller tlf. 99 44 96 10.

 

Har du læst?
 

nr. 14/2016