Hjertesygdomme, Sygehus Lillebælt,

Vejle
11-06-2018

Vikar for overlæge i kardiologi ved Hjertemedicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding

Kontakt

Hjertesygdomme, Sygehus Lillebælt

Beriderbakken 4
7100
Vejle
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-06-2018
Udløber:
26-06-2018
Kviknummer:
LJA-62252105
Jobtype:
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Kardiologi
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

En stilling som vikar for overlæge i kardiologi for et år ved Hjertemedicinsk Afdeling, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt er ledig til besættelse pr. 1. september 2018 eller efter aftale.

 

 

Afdelingen

Kardiologien i Sygehus Lillebælt er samlet i én organisatorisk enhed med fælles ledelse og kardiologiske funktioner på sygehusene i Kolding og Vejle.

Hjertemedicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt, har ca. 180 medarbejdere og heraf ca. 22 speciallæger, hvoraf de 10 har hovedansættelse og funktion på afdelingen i Kolding. Afdelingen betjener 51 kardiologiske senge fordelt på de 2 matrikler med ca. 7.000 indlæggelser pr. år, samt en ambulant aktivitet på ca. 45.000 besøg om året.

 

Kardiologien på Kolding Sygehus er ekspanderet kraftigt de senere år og har nu en central position på akutsygehuset.

Hovedparten af de kardiologiske patienter modtages døgnet rundt direkte i det kardiologiske sengeafsnit på 23 senge, de øvrige i sygehusets Akutafdeling.

Afdelingen har uddannelseslæger på alle niveauer; prægraduat, KBU, introduktionsstillinger og HU-forløb og uddannelse er højt prioriteret.   

Sygehus Lillebælts kardiologiske speciallæger arbejder tæt sammen på tværs af de 2 matrikler. Der er en fælles møde- og konferencestruktur og faglige og tværfaglige teams på tværs af matriklerne.

Afdelingens speciallæger dækker sammen de kardiologiske hovedsygehusfunktioner på begge matrikler, samt de kardiologiske regionsfunktioner, som er lokaliseret på Vejle-matriklen. Regionsfunktionerne omfatter koronarangiografi, hjerte-CT, hjerte-MR, pacemaker-implantation, pacemaker- og ICD-kontrol, hjerteklapudredning og endocarditis udredning/behandling, synkopeudredning samt udredning af arvelige hjertesygdomme. Sygehus Lillebælts AK-center er placeret i kardiologien på Kolding Sygehus med satellitfunktion på Vejle Sygehus.

 

 

Stillingen

Der søges en vikar for overlæge til at indgå i det kardiologiske speciallægeteam i Sygehus Lillebælt med hovedfunktion på Kolding Sygehus.

Overlægen forventes at deltage i afdelingens kliniske hovedopgaver såsom ambulatoriearbejde, stuegang, undervisning og supervision, samt at varetage organisatoriske opgaver efter behov.

Særlige kvalifikationer eller interesse indenfor et kardiologisk subspeciale vil have interesse for afdelingen, og funktion på området vil blive prioriteret.

Overlægen indgår i den kardiologiske bagvagt på Koldingmatriklen. Vagten, som består af dagtjeneste med efterfølgende tilkaldevagt alle ugens dage, er 8-9 skiftet og dækkes af speciallæger.

Overlægen kan evt. indgå i afdelingens udetjeneste funktioner i kardiologien i Vejle efter aftale, ønske og behov.

 

 

Ansøger

  • Skal være speciallæge i kardiologi eller intern medicin:kardiologi og oppebære kompetencer indenfor de 7 lægeroller.

  • Bør have særlige kvalifikationer og interesse for et eller flere kliniske subspecialer indenfor kardiologien.

  • Må have fagligt engagement og ambition, gode samarbejdsevner, fleksibilitet og godt humør.

  • Skal være indstillet på at blive en del af den fortsatte udviklingsproces for kardiologien i Sygehus Lillebælt og indgå konstruktivt og visionært i udviklingsarbejdet.

  • Må være indstillet på at sætte patienten først, prioritere det gode patientforløb og være fleksibel i forhold til den kliniske opgave.

 

Ansøgning

Ansøgningen bør udformes således, at ansøgers kvalifikationer kan vurderes ift. den opslåede stilling og ansøgers særlige kompetencer og interesseområder.

 

Ansøgningen bør indeholde information om ansøgers kvalifikationer ift. de 7 lægeroller, samt udformes mhp. faglig bedømmelse jf. Region Syddanmarks vejledning for ”Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Syddanmark” http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm225726

 

Ansøgningen fremsendes elektronisk via Region Syddanmarks elektroniske ansøgningssystem. Se linket nederst annoncen.

 

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos afdelingens ledelsessekretær.

Funktionsbeskrivelsen forventes tilrettet i forbindelse med ansættelsen iht. eventuelle aftaler om specifikke funktioner knyttet til stillingen.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er iht. til den gældende Overenskomst for overlæger mellem Foreningen af speciallæger og Danske Regioner.

Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.

 

Tidsforløb

Ansøgningsfrist er d. 26. juni 2018

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27. juni 2018 i tidsrummet 8.00-10.00

 

Kontaktoplysninger     

Ledende overlæge Flemming Hald, tlf. 5150 3862

Flemming.Hald@rsyd.dk

Oversygeplejerske Anette Nissen Sørensen, tlf. 2367 1344
Anette.Nissen.Soerensen@rsyd.dk

Afdelingsledelsessekretær Christina Rotbøl Husted, tlf. 7636 2092

Christina.Rotboel@rsyd.dk

 

Lignende job
Psykiatrisk Afdeling Vejle
Vejle¤Hedensted, Syd- og Sønderjylland¤Midtjylland
Har du læst?
 

nr. 14/2016