Røde Kors

Røde Kors,

Rudersdal
29-03-2021

Virksomhedsansvarlig læge til Røde Kors asylafdeling

Kontakt

Røde Kors

Sandholmgårdsvej 40
3460
Birkerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
29-03-2021
Udløber:
14-04-2021
Kviknummer:
LJA-81890704
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Almen medicin,
Psykiatri,
Samfundsmedicin,
Speciale uafhængig
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Røde Kors asylafdeling søger en virksomhedsansvarlig læge.  

Røde Kors er operatør for fire asylcentre tre på Sjælland og et i Jylland. Derudover leverer vi en række socialfaglige og pædagogiske tilbud og sundhedsydelser til beboerne på udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgård, hvor Kriminalforsorgen er operatør. 

Den sundhedsfaglige virksomhed i asylafdelingen varetages fra fem sundhedsklinikker, og herudover leverer vi psykologfaglige tilbud til asylansøgerne. 

Sundhedsklinikkerne er placeret på Røde Kors asylcentre i Birkerød, Lejre og Jelling. Herudover har Røde Kors klinikker på udrejsecentrene i Hørsholm og Ikast. 

Den faglige- og personalemæssige ledelse af alle syv klinikker ligger hos to funktionsledere. Derudover har Røde Kors en psykologenhed, som er ledelsesmæssigt forankret i asylafdelingens hovedkontor i Birkerød. 

Du kan læse mere om asylafdelingen her.

Opgaver
Som virksomhedsansvarlig læge bliver du ansvarlig for den samlede sundhedsfaglige virksomhed i asylafdelingen.

Du får til opgave at sikre, at den sundhedsfaglige opgave udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for sundhedsfaglig virksomhed. 

Du skal bistå med faglig sparring og rådgivning og indgå i et tværfagligt samarbejde med andre personalegrupper på centrene for overordnet at bidrage til at sikre en høj faglig kvalitet og en løbende udvikling i asylarbejdet. 

Herudover får du en koordinerende rolle ift. at indhente oplysninger fra klinikker, varetage dialogen med eksterne parter og understøtte sundhedslederne ved tilsyn fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Konkret skal du som virksomhedsansvarlig læge:

  • tage initiativ til og deltage i udarbejdelse af instrukser, vejledninger og informationer til sundhedspersonalet og sikre, at dette materiale formidles til personalet
  • påse, at klinikkerne er indrettet og procedurerne fastlagt i overensstemmelse med gældende normer med skærpet opmærksomhed på svagheder, som indebærer risiko for utilsigtede hændelser i forbindelse med undersøgelse og behandling
  • påse, at personalet har de nødvendige kvalifikationer i forhold til det sundhedsfaglige arbejde, og sikre, at personalet følger de gældende normer og regler
  • bistå ved behandling af klagesager vedr. sundhedsspørgsmål fra asylansøgere
  • være det lægefaglige ankerpunkt for kliniklederne
  • indgå i et tæt samarbejde med afdelingens psykologer
  • agere bindeled mellem sundhedspersonalet og asylafdelingens øverste ledelse
  • vejlede og rådgive asylafdelingens ledelse i sundhedsfaglige spørgsmål.

Generelt skal du gennem dit arbejde bidrage til asylafdelingens overordnede målsætning om at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag for asylansøgerne, mens de venter på en afgørelse i asylsagen.

Kvalifikationer
Du har speciale i almen medicin, samfundsmedicin eller psykiatri. Andre læger med bred sundhedsfaglig erfaring kan komme i betragtning, hvis dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge foreligger. 

Det er en fordel, at du har erfaring med at arbejde med andre kulturer og med mennesker i en svær livssituation, men det er ikke et krav.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er systematisk, ansvarsbevidst og har evne til at følge opgaver til dørs
  • er fagligt engageret og kan se eget fagområde i sammenhæng med andre fagområder
  • er fleksibel og forandringsparat
  • har gode samarbejdsevner
  • har gode kommunikative evner - både i skrift og tale
  • har gode digitale færdigheder. 

Vi tilbyder:

  • en spændende arbejdsplads med et humanitært værdigrundlag
  • en afvekslende og ofte travl hverdag i en organisation med høj grad af foranderlighed
  • kompetente og engagerede kolleger.

Ansættelse
Du får overordnet reference til asylchefen, og ansættelse sker i henhold til Lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger. 

Ansættelsesvilkår: Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for læger i staten. 
Arbejdstid: Planlagt arbejdstid som virksomhedsansvarlig læge udgør p.t. i gennemsnit 18,5 timer om ugen. Arbejdstiden kan suppleres med klinisk arbejde i en af asylafdelingens sundhedsklinikker med henblik på at opnå deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse, hvis dette er et ønske.
Kørekort: Nødvendigt der må påregnes en del kørsel til afdelingens klinikker.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Arbejdssted: Som udgangspunkt på asylafdelingens hovedkontor, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød. Dog kan arbejdsplads på en af asylafdelingens øvrige adresser på Sjælland eller i Jylland aftales.  
Yderligere oplysninger: Henvendelser vedr. stillingen kan ske til asylchef Anne la Cour på E: alcv@redcross.dk og T: 2465 4877
Ansøgningsfrist: 14.4.2021
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket Søg jobbet. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i ugerne 16 og 17.


Har du læst?
 

nr. 14/2016