Gem annonce
Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed,

Frederiksberg
10-08-2017

Visitation og Sagkyndige i Styrelsen for Patientsikkerhed søger yngre læge til introduktionsstilling i samfundsmedicin

Kontakt

Styrelsen for Patientsikkerhed

Finsensvej 15
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
10-08-2017
Udløber:
31-08-2017
Kviknummer:
LJA-48408802
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Samfundsmedicin
Beliggenhed

Vil du være med til at skabe det sundhedsfaglige grundlag for afgørelser af klagesager? Så er du måske vores nye læge i det sundhedsfaglige team i Behandlingsklager, København og i Erstatningscentret i Styrelsen for Patientsikkerhed. 

 

Om kontoret 

Du vil indgå i det sundhedsfaglige team, der er i enheden Visitation og Sagkyndige. Det sundhedsfaglige team yder sundhedsfaglig sparring og rådgivning til juristerne i Visitationen og til de juridiske sagsbehandlere i vores enheder for behandlingsklager. Herudover har det sundhedsfaglige team et tæt samarbejde med vores mange sagkyndige, dvs. det korps af sundhedsfaglige, der vurderer behandlingen i de enkelte klager. 

 

Dit arbejde  

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være, at: 

 

  • sikre optimal anvendelse af sagkyndige 

  • sikre den sundhedsfaglige kvalitet i de sagkyndiges voteringer 

  • sikre opsamling, kalibrering og læring af klagesager og afgørelser fra Disciplinærnævnssager og Styrelsessager 

  • medvirke til at vores korps af sagkyndige er optimalt dimensioneret og korrekt sammensat 

  • bistå klagecentrets jurister med sundhedsfaglig rådgivning ved behandling af klagesager 

  • medvirke til at sikre hurtig sagsbehandling 

  • varetage undervisning internt og eksternt 

  • screene klagesager for tilsynsaspekter. 

 

 

Din uddannelse og erfaring 

Vi søger en yngre læge, gerne med interesse for samfundsmedicin. 

 

Vi lægger stor vægt på gode kommunikations- og samarbejdsevner, da arbejdet indebærer samarbejde med både interne og eksterne kollegaer. 

 

Derudover lægger vi vægt på: 

 

  • At du har et godt overblik og selvstændigt kan tilrettelægge dine arbejdsopgaver 

  • At du tager ansvar for dit arbejde og leverer resultater til tiden 

  • At du er motiveret af at nå fastsatte kvalitets- og produktionsmål 

  • At du arbejder systematisk, målrettet 

  • At du deltager aktivt i både faglige og sociale arrangementer  

 

 

Vi tilbyder 

Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, med dygtige og engagerede kolleger og sagsbehandlere. 

 

Du får et tæt samarbejde med vores jurister og de lægefaglige medarbejdere. Du vil få et spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver, hvor du får kendskab til mange sundhedsfaglige problemstillinger. Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer bl.a. læger, oversygeplejersker. Du får rig mulighed for at lære nyt. Vores arbejdsklima er energisk, uformelt og præget af et stort fagligt engagement og gensidig respekt. 

 

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger. 

 

Stillingen er 1 årig og din ugentlige arbejdstid er på 37 timer. 

 

Kontakt os gerne 

Få mere at vide om jobbet ved at kontakte kontorchef, overlæge Torben Hærslev på tlf.nr. 7222 9050 (torh@patientombuddet.dk) eller læge Lisa Michaelsen på tlf. nr. 7222 9057 (limi@patientombuddet.dk).   

 

Er du interesseret?  

Klik på søg stillingen og send os din ansøgning vedhæftet kopi af CV, relevante eksamensbeviser m.v. 

 

Generelt om styrelsen 

Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder for, at det er trygt at være patient i det danske sundhedsvæsen. Vi fører bl.a. tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsorganisationer, udsteder autorisationer til 16 forskellige autoriserede faggrupper, og vi behandler klager fra patienter og ankesager om erstatninger. Vi administrerer desuden rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet. 

 

På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser. 

 

Vi er mere end 400 medarbejdere og har tilknyttet over 700 sagkyndige konsulenter, der dækker de sundhedsfaglige specialer inden for hele sundhedsområdet. 

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund. 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Lignende job
Styrelsen for Patientsikkerhed
København, Storkøbenhavn
Sundhedsstyrelsen
København, Storkøbenhavn
Har du læst?
 

nr. 14/2016