Københavns Kommune, Rusmiddelbehandling

Københavns Kommune, Rusmiddelbehandling,

København
14-11-2022

Afdelingslæge til barselsvikariat hos Rusmiddelbehandling København

Kontakt

Københavns Kommune, Rusmiddelbehandling

Nyropsgade 7
1602
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-11-2022
Udløber:
01-12-2022
Kviknummer:
LJA-84247722
Jobtype:
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Almen medicin,
Infektionsmedicin,
Psykiatri,
Samfundsmedicin,
Samfundsmedicin/socialmedicin
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger til ansættelse den 1. januar 2023 en lægekollega til et barselsvikariat i rusmiddelbehandlingen i Nyropsgade. Vikariatet løber frem til 30. juni 2023 evt. med forlængelse.

Hvem er vi?
Rusmiddelbehandling København er organiseret i to centre:

  • behandlingen for afhængighed af alkohol og stoffer (ikke-opioider) med årligt ca. 2.600 borgere indskrevet i primært ambulant behandling fordelt på tre enheder
  • substitutionsbehandlingen for opioidafhængighed med årligt ca. 1.400 borgere indskrevet i primært ambulant behandling fordelt på syv enheder.

Patientgruppen har udviklet sig meget gennem tiden og er i dag meget bred og dækker også de mest udsatte med stort behov for en koordineret tværfaglig behandlingstilgang. 

Rusmiddelbehandling København har er en bredt sammensat medarbejderstab bestående af læger, sundhedsfaglige medarbejdere, psykologer, socialfaglige rusmiddelbehandlere, socialrådgivere mv. 

Hvad går jobbet ud på?
En hverdag som klinisk læge hos os vil hovedsageligt tage udgangspunkt i rusmiddelbehandling af personer med problematikker relateret til alkohol, hash og centralstimulerende stoffer. Du vil også varetage udredning og behandling af de ofte forekommende psykiske og somatiske følgesygdomme. 

Vi har især fokus på dobbeltdiagnoser og infektionssygdomme i relation til misbruget. Som klinisk læge udreder og behandler du misbrugstilstanden hos patienten, som ofte involverer rusmiddelafhængighed. Patienterne møder hyppigt i enheden, da der både afholdes diverse behandlingsmæssige samtaler og gruppebehandlinger, foruden at vi udleverer medicin til patienterne i enheden. 

Søg vikariatet, hvis du ønsker at blive en del af en velfungerende rusmiddelbehandling, der kan tilbyde faglig tilfredshed. Et job, som har fokus på de syv lægeroller, hvor netop du får lov til at bidrage med dine personlige og faglige kompetencer.

  • Du vil indgå i et ambitiøst, engageret og stærkt læge- og sundhedsgruppearbejdsfællesskab
  • Du vil opleve at få spændende og afvekslende opgaver med store kontaktflader både internt og eksternt
  • Du får mulighed for at deltage i relevante kurser og konferencer internt og eksternt
  • Lægemøder hver anden uge med flere specialer repræsenteret i lægegruppen
  • Løbende udvikling og efteruddannelse (konferencer, kurser m.m.)
  • Samarbejde og koordinering med praktiserende læger og hospitaler
  • Vurdere behandlingsforløb ud fra en tværfaglig og helhedsorienteret indsats
  • Mulighed for at deltage i supervision i lægegruppen og i sundhedsgruppen
  • Du kan være med til at understøtte samarbejdet med Rigshospitalets og Hvidovre Hospitals infektionsmedicinske ambulatorium ud fra et shared care-princip
  • Fleksibilitet ift en spændende karriere og tid til familieliv
  • Stillingen er vagtfri (dvs. fri aften, nat og weekender)

For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du

  • er læge med erfaring fra fx almen medicin, samfundsmedicin, psykiatri eller infektionsmedicin
  • kan samarbejde og arbejde tværfagligt og kan rumme, overskue og konkludere på ofte komplekse kliniske problemstillinger
  • er god til at tage ansvar, ledelse og initiativ samt få beslutninger gennemført
  • er engageret og har en positiv og inddragende indstilling til patientgruppen med de udfordringer, der særligt kendetegner socialt udsatte mennesker med rusmiddelproblemer
  • ønsker at indgå i den løbende udvikling af Rusmiddelbehandling København
  • forstår vigtigheden af, at din lægefaglige indsats skal dokumenteres og registreres i et brugervenligt, almenpraksis lægesystem, som vi bl.a. anvender til at understøtte kommunikationen over sektorgrænserne

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer ugentligt. Den ugentlige arbejdstid skal blot fordeles i tidsrummet kl. 8.00-15.30, mandag dog til kl.18.00. Ansættelsen er i Borgercenter Voksne, som er en del af socialforvaltningen med arbejdssted i Rusmiddelbehandling Nyropsgade, indre by. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger aftalen mellem Københavns Kommune og Lægeforeningen. Vi indhenter offentlig straffe- og børneattest. 

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig uploade dit CV og relevante uddannelsesbeviser. 

Er du blevet interesseret og ønsker at høre mere om jobbet og arbejdspladsen?
Du er velkommen til at kontakte os, evt. komme forbi til en snak og få en rundvisning i huset. Kontakt enhedsleder Henrik Velin på 2674 8141 eller afdelingslæge Anette Burleigh på
2912 4531. 

Du kan læse mere om de ydelser, vi tilbyder i Rusmiddelbehandling Nyropsgade via Rusmiddelbehandling Nyropsgade | Rusmiddelbehandling København (kk.dk) 

Søg via linket senest torsdag den 1. december 2022
Vi kigger løbende på de indsendte ansøgninger.

Har du læst?
 

nr. 14/2016