Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen,

København
18-10-2021

Enhedschef til Sundhedsstyrelsen

Kontakt

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67
2300
København S
Danmark
Tlf: 72 22 74 00
Praktisk information
Oprettet:
18-10-2021
Udløber:
08-11-2021
Kviknummer:
LJA-82834358
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Speciale uafhængig
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du sætte retning for det danske sundhedsvæsen? Vi søger en stærk sundhedsfaglig profil til en spændende stilling som chef i Sundhedsstyrelsens enhed Sygehusplanlægning.                                  

Om os
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed med en central og unik position på sundheds- og ældreområdet i Danmark. De seneste år har vi skærpet vores profil samtidig med, at vi har tilpasset vores opgavevaretagelse til udviklingen og udfordringerne på sundheds- og ældreområdet både fagligt og organisatorisk.

Sundhedsstyrelsen varetager en række centrale opgaver inden for forebyggelse, ældreområdet, sundhedsplanlægning, sundhedsfaglige kompetencer, rådgivning, strålebeskyttelse og sundhedsberedskabet.

At sætte rammer og retning på sundhedsområdet og for sundhedsvæsenets udvikling er en kerneopgave for Sundhedsstyrelsen. Enheden Sygehusplanlægning varetager en række opgaver ift. national sundhedsplanlægning herunder sygehusplanlægning. Det er forventningen, at der i de kommende år vil være et stigende fokus på de store patientgrupper på sygehusene samtidig med, at der fortsat vil være fokus på udviklingen af den højt specialiserede indsats. Rådgivning af regioner i forhold til planer på sundhedsområdet er ligeledes en væsentlig opgave. 

Vi har et særligt fokus på at sikre sammenhæng og høj kvalitet i den samlede sundhedsindsats på tværs af sektorer og fag. I den kommende tid vil enheden have særligt fokus på kvaliteten i sygehusvæsenet og hvordan sygehusene kan understøtte udviklingen af det primære sundhedsvæsen. Der er et særligt fokus på tiltag, der kan mindske ulighed i sundhed og på sundhedsindsatsen ift. særlige sårbare grupper, herunder mennesker med psykiske lidelser.

Sundhedsstyrelsen har et dynamisk tværfagligt samarbejdsmiljø, og du vil få rig mulighed for at udvikle dine kompetencer fagligt og ledelsesmæssigt. Arbejdsklimaet er energisk, uformelt og præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt.

Dit arbejde
Du refererer til direktionen og indgår i chefgruppen sammen med de øvrige chefer. Du vil udgøre ledelsesgruppen for enheden sammen med to sektionsledere. Du har ansvaret for enhedens overordnede faglige og strategiske udvikling, herunder ansvar for enhedens økonomi, prioritering af ressourcer, for at enheden leverer produkter, der er skabt i gode processer og er af høj faglig kvalitet, samt for udvikling af sektionsledere og medarbejdere i forhold til at nå de fastsatte strategiske mål.  Som chef skal du desuden sikre et godt og trygt arbejdsmiljø for enhedens medarbejdere.

Som enhedschef har du desuden en væsentlig opgave i at skabe relationer til andre myndigheder, samarbejdspartnere og faglige miljøer, og du skal repræsentere enheden og styrelsen i en række sammenhænge.

Vi beskæftiger omkring 25 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.

Din baggrund, uddannelse og erfaring
Vi forventer, at du har en relevant videregående sundhedsfaglig uddannelse med interesse for og relevant erfaring inden for enhedens faglige opgaveområder. Du har en solid faglig indsigt på sundhedsområdet og har blik for både sundhedsvæsenets udfordringer, men også muligheder for udvikling. Du trives i et tværfagligt dynamisk miljø præget af højt tempo, stor faglighed og udfordrende opgaver.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • har relevant ledelseserfaring, gerne med ledelse gennem ledere
  • har organisatorisk erfaring og forståelse for politiske processer. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation
  • har erfaring fra sundhedsvæsenet. Klinisk og videnskabelig erfaring vil være en fordel
  • er en handlekraftig, synlig, troværdig og nærværende leder for meget engagerede og vidende medarbejdere
  • er en stærk kommunikator
  • kan skabe tillid og fremme samarbejde på tværs.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1 (lønramme 37). Ansættelsen sker som udgangspunkt på åremål.

Stillingen indebærer, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Kontakt os gerne
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Bilsted Probst på hpr@sst.dk med angivelse af mobilnummer, hvorefter du vil blive kontaktet.

Er du interesseret?
Klik på søg stillingen og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46 (første samtale) og uge 48 (anden samtale).

Ansøgere der går videre til anden samtale vil gennemgå et testforløb med fokus på færdigheder og ledelseskompetencer. Test af ansøgere vil ske i uge 46.

Du kan læse mere om Sundhedsstyrelsen og vores arbejde på www.sst.dk.   


Sundhedsstyrelsen har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Har du læst?
 

nr. 14/2016