Region Sjælland - Slagelse Sygehus

Region Sjælland - Slagelse Sygehus,

Slagelse
09-03-2023

Introduktionsstillinger i Akutmedicin, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

Kontakt

Region Sjælland - Slagelse Sygehus

Ingemannsvej 30
4200
Slagelse
Danmark
Tlf: 58 55 95 00
Praktisk information
Oprettet:
09-03-2023
Udløber:
03-04-2023
Kviknummer:
LJA-84601105
Jobtype:
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde:
Speciale uafhængig
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Introduktionsstillinger i Akutmedicin, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

Du er heldig - der er stadig ledige introduktionsstillinger i Akutmedicin til besættelse 01.06.2023 eller efter aftale.
Akutafdelingen på Slagelse Sygehus har brug for engagerede læger.
Akutmedicineren forestår den initiale modtagelse og behandling af patienter.
Akutmedicin er Danmarks yngste speciale og giver mulighed for en karrierevej indenfor et bredt og udfordrende fagligt område.

En afdeling i udvikling
Akutafdelingen i Slagelse er en innovativ afdeling, der er med helt fremme i udviklingen af Fælles Akut Modtagelser i Danmark. Vi har til huse i nogle af Danmarks mest moderne rammer, som fordrer forløb, hvor den enkelte patient er i centrum. Vi er den største Akutafdeling i Region Sjælland og har mere end 34.000 kontakter årligt. Vi er ca. 280 ansatte, og har aktuelt 56 akutte sengepladser.

Vores patienter skal opleve, at vores sygehuse er organiseret ud fra deres behov og værdier med færrest mulige flyt og føle sig som en aktiv samarbejdspartner i beslutninger om forløb, udredning og behandling.

Akutafdelingen består af to etager med hver sin afsnitsledelse og profil:

Accelereret zone: Modtager primært de mere stabile akutindlagte patienter til udredning og behandling for den akutte tilstand samt hurtig vurdering af, om de fagligt forsvarligt kan færdigbehandles i afdelingen indenfor 48 timer.
Rød Zone: Modtagelse af Traumer, røde samt orange triageret patienter, der ofte har brug for meget hurtig vurdering af læge og evt. anæstesipersonale, med hurtig afklaring, stabilisering og indlæggelse i relevant sengeafsnit herunder intensiv afdeling.

Som introduktionslæge vil du være fordelt 50/50 i din ansættelsestid mellem de to zoner.

Afdelingen har døgndækkende tilstedeværelse af egne læger i alle vagtlag (for-, mellem- og bagvagt).
Som introduktionslæge vil du som udgangspunkt arbejde i mellemvagtslaget, hvor du både selvstændigt vurderer patienter og fungerer som supervisor for yngre kolleger.

Forskning
Forskning har stor prioritet i Akutafdelingen og tilbyder derfor mulighed for et halvt års forskning i forbindelse med introduktionsstillingen, således at denne forlænges til 1,5 år.

Vi tilbyder
Erfaring med patientbehandling indenfor et bredt udvalg af tilstande
Mulighed for supervision ved bagvagt 24/7
Tilegnelse af ultralydskompetencer under supervision af nationalt certificerede kolleger. Som led i introduktionsprogrammet vil du introduceres i FATE og FLUS og såfremt du tilegner dig disse kompetencer, vil du kunne undervise KBU læger.
Tæt teamsamarbejde med en veluddannet og erfaren personalegruppe
Funktion som hovedvejleder for KBU-læger
Supervisorfunktion overfor yngre kolleger
Efter introduktionsperioden vil du indgå i afdelingens mellemvagtslag
Mulighed for deltagelse i afdelingens forskningsprojekter

Vi forventer
At du udviser engagement i dine arbejdsopgaver og egen uddannelse
At du er beslutnings- og handlekraftig
At du kan indgå i et travlt akutmiljø
At du formår at indgå i de talrige samarbejdskonstellationer med yngre og ældre kolleger, afdelingens øvrige personale og kolleger fra andre specialer, som fylder vores hverdag

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Stillingerne er et-årige, på fuld tid, 1,5 år ved deltagelse i forskningsprojekter og er til besættelse pr. 01.06.2023 eller efter aftale.

Du skal have gennemført den kliniske basisuddannelse og have autorisation som læge i Danmark. Herudover skal du kunne skrive og tale dansk.


Kontaktperson(er):
Navn: Thomas Jeremy Guterbaum
Stilling: Ledende overlæge
Email: thjg@regionsjaelland.dk

Udvalgte job
Har du læst?
 

nr. 14/2016