Sanos Clinic A/S

Sanos Clinic A/S,

Herlev
26-10-2023

Læge til klinisk forskning

Kontakt

Sanos Clinic A/S

Herlev Hovedgade 82
2730
Herlev
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
26-10-2023
Udløber:
21-11-2023
Kviknummer:
LJA-85080942
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Speciale uafhængig
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ønsker du at bruge hele din arbejdsdag på klinisk forskning? Er du selvstændig, og kan du se dig selv i en hverdag med mange varierende arbejdsopgaver i et innovativt videnskabeligt miljø? Så er det måske dig, vi søger til den vigtige rolle som læge i vores dedikerede forskningsklinik. 

Hvorfor Sanos Clinic? - Specialiseret forskningsorganisation

I Sanos Clinic får du mulighed for at blive en del af en højt specialiseret organisation, som er med til at udvikle nye behandlingsmetoder med fokus på at forbedre folks liv rundt om i verden. Sanos Clinic er nemlig en forskningsklinik, hvor vi stræber efter at levere kliniske data af høj kvalitet i et innovativt videnskabeligt miljø og i tæt samarbejde med vores sponsorer indenfor biotek og medicinalbranchen.

Som læge i Sanos Clinic bliver du en del af en meget dynamisk forskningsorganisation med verdensomspændende rækkevidde. Vi er fuldt dedikeret til at udføre kliniske studier, der bidrager til bedre medicinsk behandling indenfor terapeutiske områder som slidgigt, endokrinologi, kardiovaskulære sygdomme, dermatologi, respiratoriske sygdomme, Alzheimers sygdom og overvægt, og vi arbejder derfor passioneret for at bringe ny medicin hurtigere på markedet, og ud til dem som har brug for det nemlig patienterne. 

Vores klinik er udstyret med MR-skanner, DXA-skanner og røntgenudstyr, samt et laboratorium til behandling af blodprøver. I vores stueetage har vi en fase 1 enhed med fokus på bl.a. bio early proof-of-concept studier, hvor vi afprøver medicin i tidlig klinisk udvikling på mennesker, og vores klinikker er alle designet med deltagerne i fokus. Vi gør i den forbindelse vores ypperste for, at deltagerne føler sig trygge og veltilpasse gennem deres besøg hos os. Samtidig går vi ikke på kompromis med arbejdsmiljøet og vægter personalearrangementer og godt kollegaskab højt. Dette kan kun lade sig gøre, fordi vi er et højt motiveret team, der stræber efter at levere videnskabelig ekspertise af høj kvalitet.

Om stillingen - Varierende arbejdsdag

Som læge i et specialiseret forskningsmiljø i en international organisation, kan du forvente en varierende og udfordrende hverdag. Der er ikke to dage, der er ens, og du vil ofte skulle have flere opgaver i gang på samme tid. Du vil arbejde tæt sammen med de øvrige faggrupper om studierne. 

Vi har brug for en engageret profil til følgende ansvarsområder:

  • Udføre klinisk forskning som Investigator i henhold til specifikke forsøgsprotokoller og Good Clinical Practice (GCP). Afhængig af kvalifikationer vil det enten være som Sub-investigator eller Principal Investigator.
  • Screene og inkludere forsøgsdeltagere til kliniske forsøg.
  • Foretage daglig konsultation med forsøgsdeltagere i henhold til protokoller.

Arbejdssted: Sanos Clinic A/S, Herlev Hovedgade 82, 2730 Herlev, Danmark.

Arbejdstid: Det er en fuldtidsstilling på 37 timer, og arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 8.00 - 16.00 mandag-torsdag og fredag kl. 8.00 - 15.30. Stillingen er vagtfri.

Rejse: Det forventes, at medarbejderen deltager i Investigator-møder i ind- og udland.

Om dig - Selvstændig og initiativrig

Personlige kvalifikationer:

  • Du kan arbejde uafhængigt og påtage dig ansvaret for dine delegerede opgaver.
  • Du trives med at have et tæt samarbejde med forskellige faggrupper.
  • Du har lyst til interaktion med forsøgsdeltagere og tilstræber at give en god oplevelse for deltagerne.
  • Du ønsker at lære nye færdigheder ved behov for dette.
  • Du har gode koordineringsevner, og du evner at uddelegere og prioritere opgaver.
  • Du skal have gode kommunikationsevner.

Evner og erfaring:

  • Du er læge og kvalificeret til at arbejde som selvstændig læge i Danmark. Specialisering er ikke et krav.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med klinisk forskning under GCP. 
  • Du skal kunne tale og skrive flydende dansk, da al kommunikation med forsøgsdeltagere foregår på dansk. En del af vores kommunikation er på engelsk (med sponsorer og andre samarbejdspartnere), hvorfor du også skal kunne kommunikere på engelsk (mundtligt og skriftligt).

Fordele ved at arbejde hos Sanos Clinic 

Vi er en mindre, men voksende gruppe af sundhedspersonale, hvilket betyder, at hver enkelt kollega har brede ansvarsområder, og vi tror på ejerskab og giver vores ansatte frihed til at innovere.

  • Du får mulighed for at udvikle praktiske færdigheder f.eks. ledinjektioner og ultralydsskanning.
  • Du får også mulighed for at udvide din viden indenfor alle kliniske faser af lægemiddeludvikling.
  • Det er en organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og hvor dine succeser ikke går ubemærket hen.
  • Du arbejder i et miljø drevet af forskning og ønsket om god behandling af vores deltagere og godt arbejdsmiljø.
  • Der er mulighed for at udvide din viden og kompetencer indenfor alle kliniske faser af lægemiddeludvikling.
  • Vi tilbyder et kollegialt team med høj motivation og godt humør.  
  • Du får en unik chance for at være en del af vores fase 1 enhed.

Vil du være en del af holdet? 

Ansøgning
Vi accepterer kun ansøgninger sendt via linket. Vi afholder løbende samtaler og håber at besætte stillingen hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.  

For yderligere information om rollen kontakt cheflæge Bernt Husøy på telefon nr.: 3030 1760 eller  klinikchef Lis Larsen på lla@sanosclinic.com. Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.  

Der kan forekomme personlighedstests som en del af rekrutteringsprocessen.   

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.  

Vi værdsætter dine data og sørger for at beskytte dem. Du kan læse om beskyttelse af dine personlige oplysninger her: https://sanosclinic.career.emply.com/privatlivspolitik

Om os 

Sanos Clinic er et netværk af forskningsklinikker, som dækker hele Danmark. 

Formålet med vores klinikker er, at bidrage til udviklingen af nye behandlingsmetoder. Dette gøres gennem kliniske studier, som afprøver nye lægemidlers virkning og sikkerhed. Vi udfører kliniske studier i både fase I, II og III. 

Vores fornemmeste opgave er at sikre et trygt og sikkert miljø for deltagerne i vores studier. Samtidig indsamler vi forskningsdata af høj kvalitet til vores samarbejdspartnere, hvilket hjælper dem til at vurdere, hvorvidt behandlingsmetoden virker eller ej. Dette sker blandt andet ved, at vores personale gennemgår regelmæssig undervisning, kurser og træning inden for forskning og sundhedspleje. 

Sanos Clinic er en del af Sanos Group, som er en organisation hvis formål er at yde førsteklasses klinisk forskning. Sanos Group omfatter fem uafhængige forretningsenheder: NBCD, Sanos Clinic, Sanos Supply, Studies&Me og Blueskin. 

Alle forretningsenhederne i Sanos Group arbejder mod at forbedre og videreudvikle den måde, hvorpå vi udfører kliniske studier for vores kunder og patienter. Hos Sanos Group bliver du en del af en global virksomhed, der på nuværende tidspunkt består af omkring 150 medarbejdere, og som fortsat oplever vækst.  

Læs mere her:
www.sanosclinic.com   
www.sanos.com    

Udvalgte job
Sørlandet Sykehus HF
Region Sjælland - Næstved og Slagelse Sygehus
Har du læst?
 

nr. 14/2016