Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Er du læge og vil du arbejde på hverdage (ingen weekendvagter, valgfri timeantal, vagtfri stilling), hvor du er med i udviklingen af rusmiddelbehandlingen i Socialforvaltningen hos Borgercenter Voksne?
Vores dygtige afdelingslæge er blevet konstitueret overlæge, og vi søger derfor en klinisk læge til Rusmiddelbehandling København på Amager med interesse for alkohol- og stofbehandling. Timetallet aftales individuelt og arbejdstiden ligger i dagtimerne (vagtfri tjeneste).
Hvem er vi?
Rusmiddelbehandling København er organiseret i to centre:
- Behandlingen for afhængighed af alkohol- og stoffer (ikke-opioider) med årligt ca. 2.600 borgere indskrevet i primært ambulant behandling fordelt på tre enheder.
- Substitutionsbehandlingen for opioidafhængighed med årligt ca. 1.400 borgere indskrevet i primært ambulant behandling fordelt på syv enheder.
Borgergruppen har udviklet sig meget gennem tiden og er i dag meget bred og dækker også de mest udsatte borgere med stort behov for en koordineret, tværfaglig behandlingstilgang.
Rusmiddelbehandling København har er en bred sammensat medarbejderstab af læger, sundhedsfaglige medarbejdere, psykologer, socialfaglige rusmiddelbehandlere, socialrådgivere mv.
Kan du leve med en travl hverdag med personligt ansvar for beslutninger i komplekse sager på et højt fagligt niveau og på basis af detaljerede kommunale instrukser?
Prioriterer du samtidig et privatliv ved siden af dit arbejde, og værdsætter du de fleksible rammer og de personalegoder, som en kommunal arbejdsplads tilbyder med mulighed for fri parkering og god humor?
Så søg denne stilling.
Hvad går jobbet ud på?
En hverdag som klinisk læge hos os tager primært udgangspunkt i rusmiddelbehandling af borgere med problematikker relateret til alkohol, hash og centralstimulerende stoffer.
Fokus i det lægelige arbejde er udredning for alkohol- eller stofmisbrug og dens behandling både med medicin og psykosocial behandling. Der tilbydes behandling for abstinenstilstande og trang. Det er en del af udredningen at screene for somatiske og psykiske tilstande, som er relateret til borgerens misbrug, og at sørge for at borgeren kommer i relevant behandling. Noget behandling kan allerede sættes i værk på alment medicinsk niveau fx behandling af søvnløshed, angst eller depression.
Sammenarbejde med psykiatrien om dobbeltdiagnoser er under kraftig udvikling både med den borgernære psykiatri (F-ACT-teams) og med Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling APU. Desuden screener vi for infektionssygdomme som hepatitis og HIV i sammenarbejde med Rigshospitalet og Hvidovre Hospital.
Jobbet har fokus på de syv lægeroller, hvor netop du får lov til at bidrage med dine personlige og faglige kompetencer.
Vi tilbyder, at du
- vil indgå i et ambitiøst, engageret og stærkt læge- og sundhedsgruppearbejdsfællesskab og mange andre fagligheder
- får supervision
- vil opleve at få spændende og afvekslende opgaver med store kontaktflader både internt og eksternt
- får mulighed for at deltage i relevante kurser og konferencer internt og eksternt
- deltager i lægemøder hver anden uge med specialer repræsenteret i gruppen
- får løbende udvikling og efteruddannelse (konferencer, kurser m.m.)
- skal samarbejde og koordinere med praktiserende læger og hospitaler
- skal vurdere behandlingsforløb ud fra en tværfaglig og helhedsorienteret indsats
- får fleksibiliteten til en spændende karriere og tid til familieliv
Stillingen er vagtfri (dvs. fri aften, nat og weekender)
For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du
- er læge med erfaring fra fx almen medicin, samfundsmedicin eller psykiatri
- kan samarbejde og arbejde tværfagligt og kan rumme, overskue og konkludere på ofte komplekse kliniske problemstillinger
- er god til at tage ansvar, initiativ og få beslutninger gennemført
- er engageret og har en positiv samt inddragende indstilling til borgergruppen med de udfordringer, der særligt kendetegner socialt udsatte mennesker med rusmiddelproblemer
- ønsker at indgå i den løbende udvikling af Rusmiddelbehandling København
- forstår vigtigheden af, at din lægefaglige indsats skal dokumenteres og registreres i et brugervenligt, almenpraksislægesystem, som vi bl.a. anvender til at understøtte kommunikationen over sektorgrænserne
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fastansættelse på 32, 37 timer eller ønskede timer pr. uge. Den daglige arbejdstid er mandag-fredag i tidsrummet kl. 08-15.30 med en lang dag til kl. 18.00, mandag eller torsdag. Ansættelsen er i Borgercenter Voksne, som er en del af Socialforvaltningen med arbejdssted i Spaniensgade i København S. Tiltrædelse den 1. november 2022 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår aftales mellem Københavns Kommune og Lægeforeningen. Vi indhenter offentlig straffe- og børneattest.
Spørgsmål?
Er du blevet interesseret og vil høre mere om jobbet og arbejdspladsen, så er du velkommen til at kontakte os, evt. komme forbi til en snak og få en rundvisning i huset. Kontakt enhedsleder Henrik Stahl Nielsen på 2855 1253, afdelingsleder Tina Ege på 2495 1846 eller afdelingslæge Clemens Plickert på 2116 9035. Du kan læse mere om vores ydelser her
Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig uploade dit CV og relevante uddannelsesbeviser.
Søg via linket senest søndag den 18. september 2022
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 38-39.