Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Du har nu
mulighed for at etablere dig som praktiserende læge centralt i Tårnby Kommune
eller i det naturskønne Nordsjælland. Region Hovedstaden har lige nu ledige
kapaciteter i Gribskov, Rudersdal og Tårnby. Alle kapaciteter er uden
patienter.
GRIBSKOV
KOMMUNE
Gribskov
Kommune ligger naturskønt ud til vandet med store sommerhusområder og mange
muligheder for et rigt fritidsliv. Gribskov har lidt mere af det meste. Lidt
mere strand, lidt mere skov, lidt flere sportsfaciliteter, lidt sjovere
boformer, lidt mere hygge på torvet, lidt friskere madvarer og lidt større fællesskab
i de små byer. Og det hele i overkommelig afstand fra storbyen. I Gribskov har
de praktiserende læger et solidt samarbejde med kommunen for at sikre borgerne
trygge behandlingsforløb.
TÅRNBY
KOMMUNE
Tårnby ligger
på Amager med Københavns Kommune som nabo. Tårnby Kommune lægger vægt på, at
der skal være muligheder og plads til alle i kommunen uanset alder - både når
det gælder arbejde, bolig og fritid. Med metro, lufthavn, motorvej, Øresundsbro
og regionaltog til Sverige og Sjælland,er Tårnby godt placeret på landkortet.
Som praktiserende læge i Tårnby får man et tæt samarbejde med kommunen på hele
det forebyggende område og SundhedsCenter Tårnby tilbyder velfungerende forløbsprogrammer.
RUDERSDAL
KOMMUNE
Rudersdal
Kommune ligger i et af Nordsjællands smukkeste områder tæt på skov og mark og
med nærhed til sø og hav. Herudover kan du komme hurtigt til København med både
bil og S-tog, hvis byen skulle kalde. Rudersdal Kommune har et godt samarbejde
med de praktiserende læger. Sammen arbejdes der for, at kommunens borgere har
den adgang til egen læge, der er behov for.
ANSØGNINGSFRIST
den 1. april 2023
Læs mere om
tilbud, lokaler og støtte til dig, der vil starte praksis i Gribskov, Rudersdal
eller Tårnby på de enkelte opslag under: http://www.regionh.dk/min-almen-praksis
Her kan du også
læse mere om, hvad vi vægter i din ansøgning og finde ansøgningsskema.
Kontakt
rekrutteringsfunktionen på:
2172 8573
@rap.center-for-sundhed@regionh.dk