Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Få mulighed for at specialisere dig i et komplekst og spændende speciale, der ligger i spændingsfeltet mellem psykiatriloven og straffeloven.
Vi er i rivende udvikling og søger i forbindelse med sammenlægningen og udvidelsen af retspsykiatrien i Region Hovedstadens Psykiatri hhv. en overlæge med afsnitsledende funktion på afdeling R og en afdelingslæge med tværgående funktion i en sengeenhed.
Jobbet
Det overordnede formål med indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling er at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats, dvs. at reducere symptomer, forebygge tilbagefald og hjælpe patienten til at genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne. Patienterne er i gennemsnit indlagt i 4 år og er i særlig grad idømt en dom til anbringelse.
Du arbejder tæt sammen med afsnittenes øvrige overlæger, oversygeplejersker og det tværfaglige personale omkring patientforløbene.
Opgaverne varierer, men vil bl.a. indebære:
- Udredning og mentalobservation
- Udarbejdelse af behandlingsplaner med inddragelse af patient og pårørende
- Supervision og undervisning af afsnittenes personale.
- Tilkald til akutte somatiske og psykiatriske tilstande.
Der er 2 åbne og 8 lukkede retslige afsnit samt 2 opsøgende teams i hhv. Glostrup og Østerbro. Centret har ingen akut modtagefunktion og alle indlæggelser er planlagte og foregår i dagtimer i hverdagene.
Vi tilbyder
- Helt nye faciliteter. Vi har udvidet og har samlet den lukkede retspsykiatri i en helt ny bygning, Udsigten, der er særligt designet til at opfylde behovet hos retspsykiatriske patienter. Her er der helt nye muligheder for patienten, og sikkerhed, recovery og rehabilitering er indtænkt i både arkitektur, design og arbejdsgange.
- Et godt lægefagligt miljø, hvor vi er gode til at bruge den enkeltes særlige kompetencer, og hvor der i de lange patientforløber er tid til faglig fordybelse samt diskussion.
- Oplæring og specialisering i det retspsykiatriske speciale. Herunder introduktion til psykiatriloven, straffeloven samt andre nationale og internationale kurser.
- Psykiatrisk Center Sct. Hans er beliggende i naturskønne omgivelser ud til Roskilde Fjord og Boserup skov.
Forventninger til dig
Du er speciallæge i psykiatri med interesse for retspsykiatriens lange og komplekse forløb.
Der vil være mulighed for at initiere nye og/eller bidrage til igangværende forskningsprojekter.
Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Som læge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Tiltrædelse 1. maj 2023 eller snarest mulig derefter
Interesseret?
Søg via linket her på siden senest den 19. februar 2023. Vi indkalder løbende til samtaler.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til klinikchef Thomas Schütze på +45 24402987 eller thomas.schutze@regionh.dk.
Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans og afdeling R på vores hjemmeside samt høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Vi glæder os til at høre fra dig.