Styrelsen For Patientsikkerhed

Styrelsen For Patientsikkerhed,

Kolding
04-10-2021

Tilsyn- og Rådgivning Syd i Kolding søger en overlæge og en afdelingslæge

Kontakt

Styrelsen For Patientsikkerhed

Nytorv 2
6000
Kolding
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
04-10-2021
Udløber:
29-10-2021
Kviknummer:
LJA-82751614
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Almen medicin,
Psykiatri,
Samfundsmedicin,
Speciale uafhængig
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brænder du for patienternes sikkerhed, og har du idéer til, hvordan vi kan gøre sundhedsvæsenet bedre? Så har vi brug for dig i Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi søger en afdelingslæge/overlæge primært til Rådgivningssektionen og en afdelingslæge/overlæge primært til Individsektionen. Fælles for begge stillinger gælder, at der er rig mulighed for faglig udvikling og varierende lægefaglige opgaver.

Om Tilsyn og Rådgivning Syd
I Tilsyn og Rådgivning Syd varetager vi tilsynet med sundhedspersoner og sundhedsvæsenets organisationer i Region Syddanmark. Derudover yder vi sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder i relation til bl.a. anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, beredskabsopgaver, retslægelige ligsyn, trafikmedicin og miljøsager.  

Enheden er præget af et godt og tæt kollegialt samarbejde både fagligt og socialt med fokus på udvikling og læring. Dine kollegaer er bl.a. læger, sygeplejersker, jurister, folkesundhedsvidenskabskandidater/andre akademikere og administrativt personale.

Din hverdag hos os
Dine arbejdsopgaver for begge stillinger vil være:

  • Sundhedsfaglig rådgivning og sagsbehandling af sager vedr. smitsomme sygdomme, miljøforurening, trafikmedicin og sundhedsjuridiske problemstillinger
  • Rådgivning af læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner samt andre myndigheder, f.eks. om instrukser og vejledninger
  • Retsmedicinske opgaver
  • Eventuelt beredskabsvagter

Derudover vil du, hvis du får primær funktion i Individsektionen, kunne få opgaver som:

  • Afholdelse af samtaler med læger, der ønsker dispensation for 75-årsreglen
  • Afholdelse af samtaler med autoriserede sundhedspersoner på baggrund af misbrug eller sygdom
  • Håndtering af henvendelser og indberetninger fra andre myndigheder i sundhedsvæsenet
  • Sparring med og lægefaglig bistand til kolleger i sektionen og enheden
  • Understøttelse af samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder lægehuse, misbrugscentre og sagkyndige speciallæger
  • Udviklings- og læringsinitiativer i sundhedsvæsenet

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er speciallæge - gerne med speciale i samfundsmedicin, almen medicin eller psykiatri og erfaring fra flere sektorer i det danske sundhedsvæsen. Hvis du har en anden speciallægeuddannelse, er du også meget velkommen til at ansøge.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • Interesse for at sikre høj kvalitet og kort procestid i vores tilsynsforløb  
  • Interesse for sundhedsjuridiske og sundhedsfaglige problemstillinger
  • Lyst til at arbejde projektorienteret og tværfagligt
  • Gode pædagogiske og undervisningsmæssige evner
  • Interesse for og gerne erfaring med kvalitetsudvikling eller organisatorisk arbejde
  • Erfaring i brug af Word og almene IT-mæssige kundskaber

Uanset hvilken baggrund du kommer med, så er arbejdet formentlig nyt for dig. Vi sørger for god oplæring, herunder bred introduktion og en intern uddannelse.

Vi forventer, at du kan:

  • Lide at have et tæt tværfagligt samarbejde
  • Indgå i en respektfuld og anerkendende dialog med forskellige faggrupper
  • Arbejde systematisk og kan overholde deadlines
  • Trives med en travl og omskiftelig arbejdsdag

Vi tilbyder
Et spændende og varieret job med meningsfyldte opgaver, hvor du får mulighed for at bruge klinisk erfaring til at arbejde for patientsikkerheden. Stillingen vil give dig et grundlæggende kendskab og netværk til alle dele af sundhedsvæsnet, som du kan bruge i din videre karriere. Du får udstrakt grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af dine egne arbejdsopgaver. Vi lægger meget vægt på løbende efteruddannelse.

Om ansættelsen
Ansættelse sker som overlæge/afdelingslæge alt efter kvalifikationer og forudsætter speciallægeanerkendelse.

Ansættelse som overlæge sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1 (lønramme 37).

Ansættelse som afdelingslæge sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger.

Kontakt os gerne 
Få mere at vide om stillingen i Individsektionen ved at ringe til sektionsleder Anne Elisabeth Flensted, tlf. 7222 9391.  Ønsker du at vide mere om stillingen i Rådgivningssektionen kan du ringe til sektionsleder Ulla Bonde van Zwol, tlf. 72229371.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44. Du bedes tydeliggøre i din ansøgning, hvorvidt du søger stillingen i Individ- eller Rådgivningssektionen.


Generelt om styrelsen
I Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder vi for, at det er trygt at være patient. Vores ambition er at skabe værdi i udviklingen af et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Styrelsen bistår desuden sundhedsministeren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet.

Vi fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner, og vi autoriserer sundhedspersoner. Vi administrerer desuden rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet.

På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser.

Vi er mere end 1100 medarbejdere og har tilknyttet sagkyndige konsulenter. Styrelsen dækker hele landet og har enheder i København, Kolding, Randers og på Færøerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Har du læst?
 

nr. 14/2016