Region Sjælland - Holbæk Sygehus

Region Sjælland - Holbæk Sygehus,

Holbæk
11-05-2022

Uddannelsesansvarlig overlæge i samfundsmedicin til Socialmedicinsk Ambulatorium, Holbæk Sygehus

Kontakt

Region Sjælland - Holbæk Sygehus

Smedelundsgade 60
4300
Holbæk
Danmark
Tlf: 59 48 47 81
Praktisk information
Oprettet:
11-05-2022
Udløber:
02-06-2022
Kviknummer:
LJA-83600411
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Samfundsmedicin,
Samfundsmedicin/socialmedicin
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelsesansvarlig overlæge i samfundsmedicin til Socialmedicinsk Ambulatorium, Holbæk Sygehus

Beliggenhed
Da vores nuværende uddannelsesansvarlig overlæge ønsker at trappe ned, søger vi en speciallæge i samfundsmedicin med erfaring og interesse for socialmedicin og lægelig videreuddannelse som vil være vores uddannelsesansvarlig overlæge i samfundsmedicin pr. 1. oktober 2022 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, varetager arbejds- og socialmedicinske opgaver i Region Sjælland. Afdelingen har knap 60 medarbejdere.

Den lægelige stab har samfundsmedicinsk, arbejdsmedicinsk, almenmedicinsk eller psykiatrisk baggrund, heraf ca. 12 uddannelsessøgende læger indenfor samfundsmedicin og arbejdsmedicin. Derudover er vi lægesekretærer, psykiatere, psykologer, en socialfaglig konsulent samt forskere. Der er desuden tilknyttet eksterne konsulenter overvejende inden for det psykiatriske speciale.

De to specialer, arbejdsmedicin og socialmedicin, har tæt samarbejde med fælles lokaler, sparring, møder, konferencer og udviklingstiltag samt fælleskonference én gang ugentlig. Idet der til afdelingen er tilknyttet et professorat, er forskningsaktiviteter en naturlig del af dagligdagen. Afdelingen deltager løbende i lægers videreuddannelse i samfundsmedicin og arbejdsmedicin.

Specialerne
Socialmedicinsk Ambulatorium (også kaldet Klinisk Funktion) blev etableret i forbindelse med reformerne på førtidspensions-, fleksjob- og sygedagpengeområdet. Kerneopgaven i Klinisk Funktion er sundhedsfaglig vurdering og rådgivning ud fra forståelse af patientens helbredsmæssige, sociale og psykiske forhold. Formålet er at vurdere, hvordan den enkeltes helbred er foreneligt med at varetage et arbejde samt pege på evt. yderligere behandlings- og rehabiliteringsmuligheder med henblik på - i samarbejde med kommunerne - at understøtte en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vores sundhedsfaglig rådgivning giver vi dels ved som sundhedskoordinator at deltage i de kommunale rehabiliteringsteam i regionens 17 kommuner, og dels ved i ambulatoriet at se borgere med komplekse problemstillinger til samtale og undersøgelse ved en socialmedicinsk helbredsvurdering.

Opgaven som uddannelsesansvarlig overlæge
Afdelingen deltager løbende i lægers videreuddannelse i samfundsmedicin og arbejdsmedicin. Vi har en høj standard for videreuddannelse i afdelingen og får gode evalueringer fra tidligere uddannelsessøgende læger. Der er vanligvis mellem 4 og 8 læger under uddannelse til speciallæger i samfundsmedicin.

Den uddannelsesansvarlige overlæge i samfundsmedicin har ansvaret for afdelingens uddannelse af speciallæger i samfundsmedicin i samarbejde med den uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) i specialet samt vejledere. Derudover samarbejdes med den uddannelsesansvarlig overlæge og UKYL i arbejdsmedicin. Den uddannelsesansvarlig overlæge har ansvar for at sikre et godt læringsmiljøet og en god videreuddannelse og herunder understøtte afdelingens ambitioner om høj kvalitet af læring og vejledning. Den uddannelsesansvarlig overlæge har ansvaret for at understøtte vejlederne i specialet samt varetager også vejlederopgaver. Der er afsat passende tid til opgaven som uddannelsesansvarlig overlæge.

Derudover varetager den uddannelsesansvarlig overlæge, på linje med øvrige socialmedicinske læger, arbejdsopgaver i Klinisk Funktion.

Hvem er du?
Vi søger en overlægekvalificeret speciallæge i samfundsmedicin, som har erfaring og interesse for socialmedicin og for den lægelig videreuddannelse og vil bidrage til at styrke og videreudvikle den socialmedicinske enhed.

Du skal have erfaring og høj faglighed i det socialmedicinske arbejde, herunder erfaring med rehabilitering, arbejdsfastholdelse, klinisk vurdering af funktionsevne i forhold til arbejde og uddannelse, så du kan udføre klinisk arbejde, sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på højt niveau.

Du skal også have erfaring og interesse for den lægelig videreuddannelse og brænde for at være med til at give vores kommende speciallægekollegaer den bedst mulige uddannelse i specialet. Derudover prioriterer vi interesse i forskning og kvalitetsudvikling og gode undervisnings-, kommunikations- og samarbejdsevner, så du kan understøtte et engagerende og motiverende uddannelsesmiljø.

Du skal have erfaring med hovedvejlederfunktion, undervisning og gerne udvikling af uddannelsesintensiv arbejdstilrettelæggelse. Du skal have kendskab til organiseringen af og krav til den lægelige videreuddannelse samt enten have gennemført vejlederkursus og kursus for uddannelsesansvarlig overlæge indenfor de seneste 5 år eller være indstillet på dette ved tiltrædelsen.

Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse, som kan tilsendes, hvis det ønskes.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde en dejlig arbejdsplads beliggende på Holbæk Sygehus tæt på Holbæk Station. Vi har et godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone og spændende arbejdsopgaver, hvor du vil få mulighed for at sætte dine faglige kvalifikationer i spil i en afdeling med velkvalificerede og engagerede medarbejdere.

Vi har daglig socialmedicinsk konference, men også løbende kollegial sparring. Vi har tradition for at løfte i flok, støtte hinanden og udvikle os i fællesskab. Vi er bevidste om, hvor vigtig en opgave vi udfører, hvilket gør den meningsfuld og værdiskabende. Vi prioriterer uddannelse og forskning højt. Der er endvidere mulighed for karriereudvikling.

Vi har en flot selvstændig bygning med gode kontorfaciliteter, hvor du vil få din egen faste arbejdsplads. Det vil være muligt at tilrettelægge dine arbejdstider og -opgaver fleksibelt. Vi prioriterer, at arbejdet hænger bedst muligt sammen med dit familie- og fritidsliv.

Ansøgning
Ansøgningen skal indsendes via linket på www.regionsjaelland.dk.

Ansættelse som overlæge forudsætter opfyldelse af kravene i den faglige bedømmelse som overlæge, herunder kvalifikationer og erfaring med socialmedicinsk arbejde, rehabilitering og arbejdsfastholdelse på overlægeniveau og minimum fem års ansættelse som speciallæge eller alternativt dispensation for denne regel, jf. retningslinjer fra Region Sjælland.

Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for de syv lægeroller, da Region Sjælland anvender disse i den faglige overlægebedømmelse.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er vagtfri fuldtidsstillinger på 37 timer. Stillingen indebærer som nævnt udefunktion i form af deltagelse i kommunale rehabiliteringsmøder. Det aftales undervejs, hvilke kommuner du skal tilknyttes. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte:

  • Ledende overlæge Ann Lyngberg kontakt via afdelingsledelsessekretær eller afdelingens hovednummer
  • Specialeansvarlig overlæge Henrik Torp Greiffenberg.
  • Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos afdelingsledelsessekretær Annette Brix Roed abro@regionsjaelland.dk
  • Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling: tlf.nr. 59 48 98 52

Ansøgningsfrist d. 02.06.2022

Samtaler d. 08.06.2022

Kontaktperson(er):
Navn: Ann Christine Lyngberg
Stilling: Ledende overlæge
Email: alyng@regionsjaelland.dk


Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

Har du læst?
 

nr. 14/2016