Ny søgning
Region
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annoncer:

Afdelingslæge til Luftmedicinsk Center ved Forsvarets Sanitetskommando


En afdelingslægestilling ved Luftmedicinsk Center ved Forsvarets Sanitetskommando er ledig til besættelse 1. juli 2025 eller snarest herefter. Er du speciallæge og klinisk erfaren med interesse for det præhospitale område, så er muligheden her for at gøre en forskel på taktisk niveau.

Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Om Luftmedicinsk Center
Luftmedicinsk Center er et mindre element, normeret til 4 speciallæger, der primært varetager rådgivning til Flyvevåbnet, men også støtter i forbindelse med operative opgaver som eksempelvis øvelser og udsendelser. Centeret har base på Flyvestation Aalborg, hvor Forsvarets Luftevakueringsenhed, Intensive Care Air Transportation Team (ICATT), der evakuerer syge/sårede fra hele verden, ligeledes er placeret.

Luftmedicinsk Center ledes af kommandolæge for Flyvevåbnet, der desuden rådgiver Flyverkommandoen. I elementet har 2 overlæger det sundhedsfaglige ansvar for ICATT, SAR og rådgivning af Flyvevåbnet samt støtter Forsvarets Sanitetskommando. Luftmedicinsk Center indgår i Operationsdivisionen, der er ansvarlig for, at Forsvarets Sanitetskommando bliver tænkt ind i den militære planlægning, samt at sikre sundhedsfaglig rådgivning til Forsvarskommandoens stabe og kommandoer, Hjemmeværnskommandoen og operative enheder. Kommandolægerne virker som Forsvarets Sanitetskommandos fremskudte forbindelsesofficerer til Operationsstaben, værn og kommandoer. Divisionen sagsbehandler sundhedsfaglige behov fra værnene og varetager operations- og øvelsesplanlægning for Forsvarets Sanitetskommando.

Om stillingen
Den primære opgave er administrativ og støtter ICATT i at varetage de sundhedsfaglige aspekter af luftevakuering af syge/sårede soldater hjem til Danmark. Herunder som eksempelvis koordinerende læge på en international luftevakuering.

Vi er normeret til 5 fastansatte, heraf 2 fastansatte læger; hertil kommer reserven normeret til i alt ca. 40 læger, anæstesisygeplejersker og ambulancebehandlere/paramedicinere.

Den overordnede ramme for dig er i overvejende grad sundhedsfagligt sagsarbejde for forskellige myndigheder, der typisk udmunder i rådgivning og anbefalinger. Sagsarbejdet kan ligeledes omhandle anskaffelse af nyt medicinsk materiel, sundhedsfaglig planlægning af kommende missioner, udvikling af kapaciteter mv.

Dine opgaver i ICATT inkluderer bl.a. sundhedsfaglig rådgivning og udvikling af enheden samt støtte til uddannelse af reservepersonel til luftevakuering.

Funktionsspecifik efteruddannelse, kurser og konferencer anses som en integreret del af stillingen. Du kan forvente at indgå i nationale og evt. internationale arbejdsgrupper og fora.

I Luftmedicinsk Center deles vi om en aflønnet telefonvagt, der døgndækker alle weekender og helligdage. Vagtopgaven består i sundhedsfaglig rådgivning vedrørende luftevakuering af en eller flere syge/sårede soldater fra udlandet. Vagten kræver ikke tilstedeværelse, men tilgængelighed, og kan i udgangspunktet ikke kombineres med andre funktioner som eksempelvis vagt på lægebil.   

Om dig
Du har speciallægeautorisation i anæstesiologi eller andet akut speciale. Du bidrager aktivt til at sætte nye standarder og til at udvikle det sundhedsfaglige virke ved Forsvarets Sanitetskommando. Erfaring med patienttransporter og organisatorisk arbejde, samt arbejde med implementering af nye strukturer er en fordel.

Samarbejde og kommunikation er nøglekompetencer. Vi forventer, at du er god til at samarbejde på tværs af faggrænser, er pragmatisk og kan omsætte din faglighed til et operativt miljø. Du kan formulere dig kort, klart og præcist, både på skrift og tale. Gode engelskkundskaber er en forudsætning.

Tidligere uddannelse som militærlæge i Forsvaret er ønskelig, men er ikke et krav, idet denne uddannelse kan gennemføres efter ansættelse.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en militær stilling og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Yngre Læger for Læger i staten. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1% af den pensionsgivende løn.

Der er fast arbejdssted på Flyvestation Aalborg.

Som udgangspunkt er stillingen en fuldtidsstilling, men kan efter aftale ske som deltidsansættelse med primær funktion i Luftmedicinsk Center. Generelt er der stor fleksibilitet i stillingen. Der er ofte gode muligheder for hjemmearbejdsdage og planlægning af egen arbejdstid, men der forventes ugentlige fremmøder på Flyvestation Aalborg.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er fredag den 30. maj 2025. Vi forventer at holde samtaler onsdag den 11. juni 2025. Tiltrædelse 1. juli 2025 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende kommandolæge for Flyvevåbnet Vibeke Svennum på telefon 7284 7283 eller via e-mail FSK-O-KLGFLV@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 3266 5767.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Hvis du går videre i processen, skal du forud for eventuel ansættelse være forberedt på at gennemføre Forsvarets fysiske basistest, helbreds- og tandvurdering og psykologtest- og eventuelt interview.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



🕑  |  Vadum  |  2025-05-30 23:59:00

Ansøg her

Praktisk information
Virksomhed
Forsvaret
Arbejdssted
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53
9430 Vadum
Kontakt
Vibeke Svennum
FSK-O-KLGFLV@MIL.DK
7284 7283
Kviknummer
LJA-2926
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akutmedicin,Anæstesiologi
Ansøgningsfrist
30-05-2025 23:59



Retur til søgning

Annoncer:

Praktisk information
Virksomhed
Forsvaret
Arbejdssted
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53
9430 Vadum
Kontakt
Vibeke Svennum
FSK-O-KLGFLV@MIL.DK
7284 7283
Kviknummer
LJA-2926
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akutmedicin,Anæstesiologi
Ansøgningsfrist
30-05-2025 23:59