Ny søgning
Region
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annoncer:

Overlæge/afdelingslæge til området med blod, væv/celler og organer


Vil du bruge din lægefaglighed på et fagområde i stor udvikling i et krydsfelt mellem sundhedsfaglighed, etik, politik og jura? Vil du være med til at implementere den nye EU-forordning for SoHO’s (Substances of Human Origin) og bidrage til at sikre kvaliteten og patientsikkerheden hos vævscentre, fertilitetsklinikker, blodcentre, transplantationscentre m.fl.? Så er du måske vores nye overlæge/afdelingslæge?

Om Tilsyn og Rådgivning Øst 
Vi er en sundhedsfaglig enhed med knap 40 medarbejdere, herunder primært læger, sygeplejersker og andre akademikere med forskellig baggrund. Enheden er delt i to sektioner: Organisationstilsynet samt Rådgivning og Beredskab. Hertil kommer opgaven med blod, væv/celler og organer, som du skal arbejde med, og hvor medarbejderne refererer til enhedschefen.

Vi er national myndighed for blod, væv/celler og organområdet og varetager inspektioner, udsteder tilladelser og håndterer indberetninger. Vi indgår i en række EU-fora, bl.a. med henblik på at implementere den nye SoHO-forordning, som træder i kraft i august 2027. 

Derudover fører vi tilsyn med behandlingssteder og yder sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder og sundhedspersoner vedrørende bl.a. anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, miljøforurening, retslægelige ligsyn, trafikmedicin mm.

Vi udarbejder sundhedsfaglige bidrag til folketings- og samrådsspørgsmål og i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser og vejledninger. 
Vi har et tæt samarbejde med styrelsens øvrige enheder og er en velfungerende uddannelsesafdeling for speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin.  

Din hverdag hos os 
Din dagligdag vil blive en blanding af arbejde fra din kontorplads og møder på teams eller med fysisk fremmøde. Derudover vil du have udgående inspektioner og rejser inden for EU og Norden. 

Du bliver en del af et team af medarbejdere, hvor du vil få dine egne ansvarsopgaver og samtidig varetage opgaverne i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere på området, herunder både læger, jurister og andre akademikere. Derudover vil du have et samarbejde med andre samarbejdspartnere både nationalt og internationalt. En del af arbejdet vil foregå på engelsk. 

Når du er startet, vil vi fordele ansvaret for de forskellige opgaver i teamet. Her vil der bl.a. kunne tages højde for dine kompetencer og interesser inden for området. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Varetage inspektioner og yde rådgivning inden for et bredt felt fastlagt overordnet via EU-direktiver og national lovgivning. 
  • Varetage sagsbehandling omkring bekymringshenvendelser og indberetninger samt ansøgninger om tilladelser.
  • Udarbejde sundhedsfaglige bidrag til høringer og folketings- og samrådsspørgsmål samt til ny lovgivning på området.
  • Deltage i udvalgte arbejdsgrupper i regi af EU og Nordisk Ministerråd.
  • I mindre omfang indgå i enhedens lægelige basisopgaver i forhold til beredskab og sundhedsfaglig rådgivning af andre myndigheder. 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er speciallæge i samfundsmedicin eller relevant speciale. Du har en blandet klinisk og gerne organisatorisk erfaring.  Det kan fx være fra arbejde i et blodcenter, vævscenter og/eller fertilitetsklinik eller fra arbejde i en relevant styrelse eller en region. Erfaring med myndighedsopgaver, herunder gerne tilsynserfaring, vil være en fordel. 

For at trives i denne stilling er det vigtigt, at du: 

  • Har lyst til at arbejde tværfagligt omkring løsning af opgaverne.
  • Har lyst og evner til at arbejde i et område med stærk juridisk regulering.
  • Har lyst og evner til at arbejde i en politisk styret kontekst.
  • Har gode kommunikative evner og mestrer både dansk og engelsk skriftligt og mundtligt. 
  • Er omhyggelig, struktureret og selvstændigt i stand til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver.

Vi tilbyder
En travl og spændende arbejdsdag med varierende arbejdsopgaver i et højpolitisk felt. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø både nationalt og internationalt, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver. 

Nogle af vores opgaver er formentlig nye for dig. Vi sørger derfor for grundig introduktion til styrelsen og oplæring i de fagområder, som hører under din portefølje. Du vil også få mulighed for relevante kurser. 

Styrelsen er præget af et godt og tæt samarbejde mellem kolleger inden for og på tværs af enheder, og der er derfor altid mulighed for sparring om opgaver og beslutninger og en uformel, men respektfuld omgangsform.

Du vil have en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og mulighed for ad hoc hjemmearbejde en dag om ugen efter aftale med nærmeste leder. 

Du bliver omfattet af en gratis kaffe- og frugtordning, gratis træningsfaciliteter og en svanemærket kantine. Vi har en kunstforening og en aktiv personaleforening, der arrangerer teater- og biografture, museumsbesøg mm. Vi har cykelkælder og ligger i gå-afstand fra offentlig transport. Det er muligt at tilmelde sig p-plads ordning, og der er el-ladestandere. Styrelsen har en smuk beliggenhed på Islands Brygge med udsigt over Københavns Havn.
Vi er derudover en arbejdsplads, der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling. 

Om ansættelsen
Ansættelsen er på fuld tid. Tiltrædelse ønskes pr. 1 marts 2026 eller snarest muligt derefter.
Den fysiske adresse er Islands Brygge 67, 2300 København S.
Ansættelsen forudsætter, at du har opnået speciallægeanerkendelse. 

Du ansættes som overlæge eller afdelingslæge afhængigt af kvalifikationer. Ansættelse sker som varig ansættelse.

Ansættelse som overlæge kræver, at du har erfaring fra myndighedsarbejde på området. Ansættelse som overlæge sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1(Lønramme 37). 
Ansættelse som afdelingslæge sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger.

Ansøgningsfrist er den 10. december 2025
Stillingen er for nuværende vagtfri, men der er mulighed at indgå i beredskabsvagtordningen. Du må påregne at have nogen rejseaktivitet, også med overnatning. 

Kontakt os gerne  
Få mere at vide om stillingen ved at kontakte enhedschef, overlæge Bente Møller, bem@stps.dk. Skriv gerne en mail, og så vil du blive kontaktet. 

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51. Eventuel anden samtaler afholdes i uge 2.
Du kan læse mere om os på www.stps.dk

Generelt om styrelsen
Styrelsen for Patientsikkerheds vision er et trygt sundhedsvæsen. Det skal være trygt at være i sundhedsvæsenet – både for patienter og sundhedspersoner.

Vi udsteder bl.a. autorisationer til sundhedsvæsenets 19 forskellige faggrupper og sikrer, at de opfylder de kvalitetskrav, som vi i Danmark stiller til vores sundhedspersoner. Vi fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner. Vi yder sundhedsfaglig og sundhedsjuridisk rådgivning til sundhedsvæsenets aktører. Vi rådgiver kommuner, regioner og andre myndigheder i bl.a. miljøsager. Vi foretager retslægelige ligsyn sammen med landets politikredse. Vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet og meget mere.

Vi er ca. 300 medarbejdere og har herudover tilknyttet en række sagkyndige konsulenter. Styrelsen dækker hele landet og har enheder i København, Kolding, Randers og på Færøerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


🕑  |  København S  |  2025-12-10 23:59:00

Ansøg her

Praktisk information
Virksomhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Arbejdssted
Islands Brygge 67
2300 København S
Kontakt
Bente Møller
bem@stps.dk
2927 4710
Kviknummer
LJA-5247
Ansættelsesvilkår
Cheflæge/Overlæge
Arbejdsområde
Klinisk immunologi
Ansøgningsfrist
10-12-2025 23:59



Retur til søgning

Annoncer:

Praktisk information
Virksomhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Arbejdssted
Islands Brygge 67
2300 København S
Kontakt
Bente Møller
bem@stps.dk
2927 4710
Kviknummer
LJA-5247
Ansættelsesvilkår
Cheflæge/Overlæge
Arbejdsområde
Klinisk immunologi
Ansøgningsfrist
10-12-2025 23:59