Ny søgning
Region
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annoncer:

Afdelingslæge til Infirmeri Sjælland ved Forsvarets Sundhedskapacitet

Kunne du tænke dig en anderledes og spændende hverdag i en militær stilling som afdelingslæge ved et af Forsvarets fem infirmerier?

-Så læs med her.

Om os

Infirmeri Sjælland er placeret på Gardehusarkasernen ved Slagelse og er sammen med de 4 øvrige infirmerier den kliniske del af Forsvarets Sundhedskapacitet, dagligt kaldet FSK. Ud over infirmeriet ved Gardehusarkasernen består Infirmeri Sjælland af et satellitinfirmeri på Vordingborg Kaserne og på Almegårds Kaserne i Rønne, og derudover støtter vi på Flådestation Korsør. Der vil derfor forekomme tjeneste disse steder også.

Infirmeriet leverer læge- og tandlægeydelser samt andre sundhedsydelser til værnepligtige og Forsvarets faste personel i tæt dialog med de militære myndigheder. Vi understøtter Forsvarets operative enheder ved løbende sundhedsvurderinger af Forsvarets medarbejdere i forhold til de opgaver, de løser.

Vi er i alt 12 medarbejdere med forskellige sundhedsfaglige uddannelser som, udover læger, omfatter tandlæger, tandplejer, klinikassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter og personale med en militær sundhedsfaglig uddannelse.

Vi samarbejder desuden med andre af Forsvarets fysioterapeuter og kost- og træningsvejledere for at understøtte Forsvarets koncept for Militær Fysisk Træning.

Vi har en uformel omgangstone og vægter professionalisme og gensidig respekt for hinanden højt.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde i et militært miljø med opgaver, hvor du skal gennemføre regelmæssige helbredsvurderinger, udføre undersøgelser med særlig fokus på psykisk parathed, udføre dykkermedicinske undersøgelser i samarbejde med dykkerlægerne, fungere som praktiserende læge for de værnepligtige og i mindre omfang varetage behandlingen af skader.

En del af din kontakt med infirmeriets samarbejdspartnere, er rådgivning i form af direkte dialog med enkeltpersoner og i form af undervisning af Forsvarets medarbejdere. 

Der er en forventning om, at du aktivt bidrager med supervision og faglig vejledning af de øvrige medarbejdere ved infirmeriet. Du kan ligeledes få ansvar for dele af infirmeriets administrative og ledelsesmæssige opgaver, såsom mødeaktivitet i ledelsesfora vedrørende de værnepligtiges relation til Infirmeri Sjælland samt planlægning og gennemførelse af vaccinationer af større personelgrupper. Endelig er der mulighed for at repræsentere Forsvaret i nationale og internationale arbejdsgrupper.

En vigtig del af stillingsindholdet er, at varetage funktionen som læge ved Forsvarets udsendte enheder fra de tre værn; Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Denne del af tjenesten planlægges som omgangstjeneste mellem læger i hele Forsvaret. Planlægningsgrundlaget er løbende deltagelse i Forsvarets uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt op til 3 måneders udsendelse hvert andet år.

Du får mulighed for at indgå i Forsvarets SAR-beredskab. Forsvarets SAR-beredskab varetages med tre helikoptere fra Flyvevåbnet, der 24/7 kan indsættes fra flyvestationerne i Skrydstrup, Aalborg og Roskilde Lufthavn. Beredskabet varetages primært af læger fra Forsvarets Sundhedskapacitets reserve, hvorfor denne del vil fylde mindre i din hverdag – forventeligt ikke mere end én til to vagter om måneden.  

Vi tilbyder et spændende job i dynamiske omgivelser og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Kompetenceudvikling er en integreret del af Forsvarets kultur.

I dialog med infirmerichefen får du mulighed for at planlægge kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan inkludere både militære og civile uddannelser/kurser i ind- og udland. 

Jobrotation er et vigtigt redskab i kompetenceudvikling, og du vil senere kunne søge stillinger med et andet jobindhold eller, hvis du vurderes egnet, søge en karriere med et ledelsesmæssigt indhold. Der vil i så fald være mulighed for at gennemføre strategiske studier ved Forsvarsakademiet.

Om dig

Du har speciallægeautorisation i et, for Forsvaret, relevant speciale Tidligere uddannelse som reservelæge i Forsvaret er ønskeligt, men det er ikke et krav, idet uddannelsen kan gennemføres efter ansættelse. Uddannelsen er modulær og gennemføres primært i Aarhus ved Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelser. Den samlede uddannelsestid er på ca. 5 måneder afhængig af om, der kan opnås merit. Der er bl.a. tale om et basiskursus, hvor alle soldatens almene færdigheder gennemgås og anvendes bl.a. på felttur, hvor man sover ude i det fri, spiser feltrationer, lærer at skyde, gå med rygsæk mm.

Du er fagligt engageret, nytænkende, kan bevare overblikket i pressede situationer, har mod på at prøve nye udfordringer og kan samarbejde på tværs af faggrænser i et militært miljø.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med Yngre Læger i en militær stilling som afdelingslæge i Forsvarets Lægekorps med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. 
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07%.

Det daglige tjenestested er på Gardehusarkasernen ved Slagelse.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Infirmeri Sjælland overlæge Helmer Hansen på telefon: 7281 8170 eller mobil: 4055 8315.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848 eller via e-mail: PKOM-JUP@mil.dk.

Ansøgningsfristen er 26. maj 2026. Vi forventer, at holde samtaler løbende i Slagelse.

Tiltrædelse i stillingen pr. 1. august 2026, eller efter aftale.

Hvis du går videre i processen, skal du være forberedt på at gennemføre Forsvarets fysiske basistest, helbreds- og tandvurdering og psykologtest-/og evt. interview. Du skal forvente at afsætte hele dagen til dette formål.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sundhedskapacitet

Forsvarets Sundhedskapacitet (FSK) (tidligere Forsvarets Sanitetskommando) er en del af Forsvaret, som udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhedstjeneste, sanitetstjeneste og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi sundheds- og sanitetsfaglige inspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er FSK ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vores soldater i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver sikrer Forsvarets Sundhedskapacitet soldatens helbred. FSK er en niveau 3 myndighed under det nyoprettede Operativ Støttekommando.



🕑  |  Slagelse  |  2026-05-26 23:59:00

Ansøg her

Praktisk information
Virksomhed
Forsvaret
Arbejdssted
Charlottedal Alle 4
4200 Slagelse
Kontakt
Helmer Thorkild Hansen
00203554@mil.dk
4055 8315
Kviknummer
LJA-6927
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Almen medicin
Ansøgningsfrist
26-05-2026 23:59



Retur til søgning

Annoncer:

Praktisk information
Virksomhed
Forsvaret
Arbejdssted
Charlottedal Alle 4
4200 Slagelse
Kontakt
Helmer Thorkild Hansen
00203554@mil.dk
4055 8315
Kviknummer
LJA-6927
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Almen medicin
Ansøgningsfrist
26-05-2026 23:59